Der findes kun to kriterier for at have levet et godt liv, bemærkede L. Ron Hubbard engang: Gjorde man det, man havde sat sig for? Og var andre mennesker glade for, at man havde levet? Som svar på det første spørgsmål har vi hele hans livsværk, som omfatter mere end 10.000 skrevne værker og 3.000 indspillede foredrag om Dianetics og Scientology. Svaret på det andet spørgsmål udgøres af de hundreder af millioner mennesker, hvis liv påviseligt er blevet forbedret, fordi han levede. Det er de generationer af studerende, der nu læser ypperligt på grund af L. Ron Hubbards opdagelser inden for uddannelse; de millioner, der er blevet befriet fra stofafhængighedens tiltrækningskraft gennem L. Ron Hubbards gennembrud inden for resocialisering af stofmisbrugere; endnu flere er blevet berørt af hans moralkodeks baseret på sund fornuft; og der er mange flere millioner, der bruger hans værker som den åndelige hjørnesten i deres liv.

L. Ron Hubbard er bedst kendt for Dianetics og Scientology, men han lader sig ikke så let sætte i bås. Om ikke andet, så fordi hans liv var meget forskelligartet og hans indflydelse alt for omfattende. Der findes for eksempel stammefolk i Sydafrika, som ikke kender noget til Dianetics og Scientology, men de kender underviseren L. Ron Hubbard. På samme måde er der fabriksarbejdere i Østeuropa, som kun kender ham for hans administrative opdagelser; børn i Sydøstasien som kun kender ham som ophavsmand til deres moralkodeks; og læsere på dusinvis af sprog, der kun kender ham for hans romaner. Så nej, L. Ron Hubbard er ikke en mand, som man let kan sætte i bås, og han passer bestemt ikke på de populære misopfattelser om ”en religions grundlægger” som en reserveret og grublende skikkelse. Jo mere man lærer om denne mand og hans bedrifter, desto mere indser man, at han var præcis den type person, der var i stand til at give os Scientology – den eneste større religion, der kom til verden i det 20. århundrede.

Det, Scientology tilbyder, er også, hvad man ville forvente af en mand som L. Ron Hubbard. Den giver os ikke alene en helt enestående tilgang til at finde svarene på vores mest grundlæggende spørgsmål: Hvem er vi? Hvor kommer vi fra? Hvad er vores skæbne? – men den giver os endvidere en enestående teknologi til at opnå større åndelig frihed. Så hvordan ville man forvente at beskrive grundlæggeren af en sådan religion? Han måtte tydeligvis være noget helt ud over det sædvanlige, dybt interesseret i andre mennesker, afholdt, dynamisk, karismatisk og desuden umådelig dygtig på adskillige områder – præcis som L. Ron Hubbard var.

”Så hvordan ville man forvente at beskrive grundlæggeren af en sådan religion? Han måtte tydeligvis være noget helt ud over det sædvanlige, dybt interesseret i andre mennesker, afholdt, dynamisk, karismatisk og desuden umådelig dygtig på adskillige områder – præcis som L. Ron Hubbard var.”

Sandheden er, at hvis Hubbard var stoppet efter bare en af sine bedrifter, ville han stadig være en berømt person i dag. Der er f.eks. omkring 50 millioner eksemplarer af hans skønlitterære værker i omløb, heriblandt hans store bestsellere Dødens timer, Final Blackout, Kampen om Jorden og den 10 bind store Mission Earth, så L. Ron Hubbard hører uden tvivl til blandt verdens mest hyldede og læste forfattere. Hans romaner er desuden blevet belønnet med nogle af verdens mest prestigefyldte litterære priser, og han er meget korrekt blevet beskrevet som ”en af de mest produktive og indflydelsesrige forfattere i det 20. århundrede”.

Hans bedrifter før disse er ikke mindre imponerende. Som omrejsende opvisningspilot i 1930’erne var han kendt som ”Flash Hubbard”, og han slog alle datidens lokale rekorder for langtidssvæveflyvning. Som leder af ekspeditioner til fjerne egne er han anerkendt for at have udført den første komplette mineralogiske undersøgelse af Puerto Rico under amerikanske styre, og hans notater om navigation er stadig i brug i søfartsvejledningerne i British Columbia. Hans eksperimenter med tidlig radionavigation blev grundlaget for LORAN-systemet (LOng RAnge Navigation, navigation med lang rækkevidde); som fotograf gennem hele livet udkom hans billeder i National Geographic, og hans udstillinger tiltrak tusindvis af mennesker.

Blandt alle andre forskningsområder udviklede og kodificerede Hubbard en administrativ teknologi, som bruges af alle slags organisationer – heriblandt multinationale firmaer, velgørenhedsorganisationer, politiske partier, skoler, ungdomsklubber og mindre virksomheder i enhver tænkelig branche. På samme måde bruges L. Ron Hubbards internationalt anerkendte uddannelsesmetoder af undervisere fra alle akademiske områder, mens hans lige så anerkendte program til rehabilitering af stofmisbrugere har vist sig at være dobbelt eller endda tre gange så effektivt som andre lignende programmer. På trods af disse imponerende kendsgerninger er en beskrivelse af L. Ron Hubbard ikke komplet uden en forståelse af det, som blev hans livsværk: Dianetics og Scientology. (Se L. Ron Hubbard-serien, Filosof og grundlægger: Genopdagelse af menneskesjælen).

Historien er omfattende, forunderlig og strækker sig faktisk over hele hans liv. Men de store træk er som følger: Om sin første introduktion til den åndelige dimension fortæller han om et venskab med sortfodsindianere i Helena, Montana, da han var dreng. Den mest prominente blandt dem var stammens erfarne medicinmand, der lokalt var kendt som Old Tom. I det, der blev til et sjældent venskabsbånd, blev den seks år gamle Ron hædret med status som blodbroder, og han fik en forståelse af en meget fornem åndelig arv.

”Historien er omfattende, forunderlig og strækker sig faktisk over hele hans liv.”

L. Ron Hubbard nåede sin næste milepæl i 1923, da han 12 år gammel begyndte at lære om freudiansk teori fra orlogskaptajn Joseph C. Thompson, der som den første amerikanske flådeofficer arbejdede sammen med Freud i Wien. Selvom L. Ron Hubbard hverken som ung eller senere accepterede psykoanalysen som sådan, var påvirkningen herfra alligevel afgørende. L. Ron Hubbard sagde senere, at om ikke andet, så havde Freud i det mindste fremsat den idé, at der ”kunne gøres noget ved sindet”.

Det tredje afgørende skridt på denne rejse fandt sted i Asien, hvor Hubbard som teenager tilbragte næsten to år med rejser og studier. Han blev en af de få amerikanere, der fik lov til at besøge de sagnomspundne tibetanske lamaklostre i Kinas vestlige bjerge. Blandt andet stiftede han faktisk bekendtskab med den sidste i rækken af kejserlige magikere, hvis forfader var magiker ved Kublai Khans hof. Uanset hvor fascinerende den slags eventyr var, måtte han til sidst erkende, at han hverken fandt noget brugbart eller forudsigeligt om menneskets sind og ånd. Deraf kom hans sammenfattede udtalelse om fortsat elendighed i lande, hvor visdommen er stor, men omhyggeligt gemt og kun præsenteret som overtro.

Efter hans tilbagevenden til USA i 1929 og færdiggørelsen af hans high school-uddannelse tilmeldte L. Ron Hubbard sig George Washington University. Der studerede han ingeniørvidenskab, matematik og kernefysik – alle fag, der kom til at tjene ham godt i hans senere filosofiske undersøgelser. Faktisk var L. Ron Hubbard den første til bredt at anvende vestlige videnskabelige metoder til åndelige spørgsmål. Men ud over grundlæggende metodologi havde universitetet intet at tilbyde med hensyn til det, han søgte. Han indrømmede faktisk senere:

”Det var meget tydeligt, at jeg arbejdede med og befandt mig i en kultur, der vidste mindre om sindet end den mest primitive stamme, jeg nogensinde havde været i kontakt med. Da jeg også var klar over, at folk i Østen ikke var i stand til at række så dybt og forudsigeligt ind i sindets gåder, som man havde fået mig til at tro, vidste jeg, at jeg blev nødt til at udføre en masse forskning.”

Den forskning optog de næste tyve år. I løbet af de år stiftede han bekendtskab med 21 racer og kulturer, herunder indianerbosættelser i det nordvestlige USA, tagalere på Filippinerne og urbefolkningen på de dengang fjerne caribiske øer. For at udtrykke det enkelt var han fokuseret på to grundlæggende spørgsmål: For det første, og som en videreførelse af hans eksperimenter på George Washington University, ledte han efter livskraften ved roden af den menneskelige bevidsthed, som mennesket har spekuleret over i umindelige tider. For det andet, og uløseligt forbundet med det første, prøvede han at finde en fællesnævner for alt liv – så at sige en universel målestok til at bestemme, hvad der altid er sandt og brugbart med hensyn til den menneskelige tilstand.

Det første filosofiske niveau blev nået i 1938 i form af et manuskript med titlen ”Excalibur”. Kort fortalt fremsatte dette værk den idé, at liv er meget mere end en tilfældig række kemiske reaktioner, og at der lå en eller anden definerbar tilskyndelse til grund for al menneskelig adfærd. Den tilskyndelse, erklærede han, var Overlev! og den repræsenterede den mest gennemtrængende kraft blandt alle levende ting. At mennesket overlevede, var ikke nogen ny idé. Men at dette var den eneste fællesnævner for al eksistens – det var helt nyt, og heri lå ledetråden for al videre forskning.

”At mennesket overlevede, var ikke nogen ny idé. Men at dette var den eneste fællesnævner for al eksistens – det var helt nyt, og heri lå ledetråden for al videre forskning.”

Den anden verdenskrig viste sig både at være en afbrydelse i forskningen og samtidig en yderligere drivkraft: afbrydelsen kom fordi L. Ron Hubbard deltog som kaptajn på antiubådspatruljer i Atlanten og Stillehavet; drivkraften kom fra den globale konflikts absolutte rædsler, hvilket understregede nødvendigheden af en brugbar filosofi til at forbedre menneskets tilstand. Derfor kom en anden opsummerende udtalelse fra L. Ron Hubbard midtvejs i hans rejse:

”Mennesket har et vanvid, og det kaldes krig.”

Kulminationen af den forskning, han havde udført indtil da, kom i 1945 på Oak Knoll Naval Hospital i Oakland i Californien. Løjtnant Hubbard var blevet delvist blind som følge af en skade på synsnerverne og delvist lam på grund af hofte- og rygskader, så han var en af de 5.000 soldater, der kom under behandling for krigsskader på Oak Knoll. Blandt dem var der også flere hundrede tidligere krigsfanger, hvoraf en betydelig procentdel ikke kunne optage næring, og således sultede de faktisk. Hubbard var interesseret i disse personer, så han påtog sig at anvende en tidlig form for Dianetics på dem. I alt modtog 15 patienter Dianetics-auditering for at lindre mentale forhindringer til bedring. Det, der fulgte – og det, der faktisk reddede de patienters liv – var en opdagelse med vældige konsekvenser. På trods af den generelt accepterede videnskabelige teori havde ens sindstilstand forrang over ens fysiske tilstand. Det vil sige, at vores synspunkter, indstillinger og generelle humør i sidste ende bestemmer vores fysiske velvære og ikke omvendt. Eller som L. Ron Hubbard selv formulerede det med en kort og præcis udtalelse: ”Funktion styrede struktur.”

Derefter testede L. Ron Hubbard omkring 1948 brugbarheden på et bredt udvalg af personer fra alle lag af det amerikanske samfund. Blandt disse personer var der kunstnere fra Hollywood, forretningsfolk, uheldsofre fra skadestuer og de kriminelt sindssyge fra et sindssygehospital i Georgia. Alt i alt anvendte han Dianetics på over 300 personer, før han samlede 16 års undersøgelser i et manuskript. Det værk er Dianetics: Den oprindelige afhandling. Selvom det ikke umiddelbart blev udgivet, blev manuskriptet ikke desto mindre cirkuleret vidt og bredt blandt videnskabsmænd og læger som en kopi. Og da responsen var så stor, blev L. Ron Hubbard snart overvældet af anmodninger om yderligere information. Som et endeligt svar skrev han, hvad der blev en bestseller og det mest solgte værk om det menneskelige sind nogensinde: Dianetics: Den moderne videnskab om mental sundhed.

Dette var uden tvivl en kulturel milepæl. I det, der viste sig at blive en rammende forudsigelse, erklærede klummeskriveren Walter Winchell:

”I april kommer der noget nyt, som hedder Dianetics. En ny videnskab, som opererer med samme ufravigelighed som de fysisk videnskaber, blot inden for området menneskesindet. Ud fra alle indikatorer at dømme vil den vise sig at være lige så revolutionerende for menneskeheden, som den første hulemands opdagelse af og udnyttelse af ilden.”

Selvom Winchells udtalelse var dristig, var den ikke desto mindre korrekt, for med Dianetics kom den første entydige forklaring på menneskets tanker og adfærd. Her var også den første metode til at løse det menneskelige sinds problemer, herunder fjernelse af fornuftsstridige ængstelser, forstyrrelser, usikkerheder og psykosomatiske lidelser af enhver slags.

Bag ved den slags problemer ligger det, Hubbard kaldte det reaktive sind, defineret som den ”del af en persons sind, der fungerer på en fuldstændig stimulus–respons-basis, som ikke er under personens viljebestemte kontrol, og som udøver tvang og magt over hans bevidsthed, formål, tanker, krop og handlinger”. I det reaktive sind er der oplagret engrammer, der defineres som mentale registreringer af smerte og bevidstløshed. Tidligere havde man vagt anet, at sindet registrerede sanseindtryk under øjeblikke med hel eller delvis bevidstløshed. Men hvordan engrammets påvirkning var fysiologisk, hvordan det virkede på tanke og adfærd var noget helt nyt. Der var heller aldrig nogen, der havde forstået det samlede engramindhold i det reaktive sind, og hvad det betød for menneskets elendighed. Kort sagt var der her et sind, der, som Hubbard så stærkt formulerede det, ”kvæler et menneskes forhåbninger, holder det nede i apati, får det til at tøve, hvor det skulle handle og som dræber det, før det er begyndt at leve”.

Hvis man nogensinde skulle ønske uomstridelige beviser på Dianetics’ virkningsfuldhed, skal man bare kigge på, hvad den har opnået. Der er en mængde dokumenterede og forbløffende tilfælde: en svejser, der var lammet af gigt, fik sin fulde bevægelighed tilbage efter en snes timer; en juridisk erklæret blind professor fik sit syn tilbage på mindre end en uge; og en hysterisk, svækket husmor fik sit helbred tilbage efter en enkelt periode på tre timer. Derudover var det endelige mål for Dianetics tilstanden clear, hvor hele det reaktive sind er overvundet. I denne tilstand overgår ens evner og egenskaber i overmål det, der tidligere er blevet forudsagt.

Det siger sig selv, at da nyheden om Dianetics begyndte at spredes, var reaktionen betydelig: mere end 50.000 eksemplarer af Dianetics blev solgt, umiddelbart efter at den var trykt, og boghandlerne havde store vanskeligheder med at få nok til deres hylder. Efterhånden som det gik op for folk, at Dianetics virkelig indeholdt teknikker, som enhver rimeligt intelligent læser kunne bruge, blev interessen endnu større. I løbet af sommeren 1950 kunne man finde avisoverskrifter som ”Dianetics tager USA med storm” og ”Den hurtigst voksende bevægelse i Amerika”. Ved årets udgang var omtrent 750 Dianetics grupper skudt op over hele landet, og i seks byer fandtes der forskningsstiftelser til at lette Hubbards fortsatte udvikling af emnet.

Denne udvikling var hurtig, metodisk og mindst lige så åbenbarende som de opdagelser, der var gået forud for den. I centrum for, hvad L. Ron Hubbard undersøgte sent i 1950 og i begyndelsen af 1951, lå de mest afgørende spørgsmål om menneskets eksistens. I en tidlig men røbende udtalelse om sagen, skrev han:

”Jo mere man udforskede, desto mere forstod man, at her – i denne skabning, homo sapiens – var der alt for mange ting, man ikke vidste.”

”[...] selvom mange før ham havde vandret ad det spor, så havde de ikke efterladt nogen skilte, intet vejkort og havde kun afsløret en brøkdel af det, de havde fundet.”

Den efterfølgende forskningsrække, som han påbegyndte 20 år tidligere, beskrev han som et spor af ”at vide hvordan man ved”. I en videre beskrivelse af rejsen skrev han metaforisk om at vove sig ned ad mange hovedveje, langs mange sideveje af usikkerhed og gennem mange af livets lag. Og selvom mange før ham havde vandret ad det spor, så havde de ikke efterladt nogen skilte, intet vejkort og havde kun afsløret en brøkdel af det, de havde fundet. Ikke desto mindre offentliggjorde Hubbard i et afgørende foredrag i Wichita, Kansas, tidligt i foråret 1952 resultatet af sin forskning: Scientology.

Som en anvendt religiøs filosofi repræsenterer Scientology en erklæring om menneskeligt potentiale, som, selvom noget af den minder om skrifter fra oldtiden, er helt uden sidestykke. Blandt Scientology-religionens grundprincipper finder man at: mennesket er et udødeligt åndeligt væsen; dets erfaring strækker sig over langt mere end en livstid; dets evner er ubegrænsede, selvom de endnu ikke er realiseret. I denne henseende repræsenterer Scientology det, som må være den ultimative definition på religion: ikke kun et trossystem, men en metode til åndelig forvandling.

Scientology opnår denne forvandling gennem studier af Hubbards skrifter og anvendelsen af principperne deri. Den centrale praksis i Scientology kaldes auditering. Den leveres af en auditor, hvilket er et ord, der kommer fra latin, audire, ”at høre eller lytte”. Auditoren vurderer ikke og fortæller ikke på nogen måde, hvordan man skal tænke. Kort sagt er auditering ikke noget, der gøres ved en person, og udbyttet opnås kun ved aktiv deltagelse. Faktisk hviler auditering på den grundsætning, at kun ved at tillade en person at finde sine egne svar på et problem i livet, kan det problem løses. For at opnå netop dette anvender auditoren processer – præcise sæt af spørgsmål, som hjælper personen til at undersøge ellers ukendte og uønskede kilder til smerte.

Hvad dette betyder for den enkelte, er selvfølgelig ikke let at beskrive; for per definition indebærer auditering en opstigning til tilstande, der ikke er blevet beskrevet i tidligere tekster. Men udtrykt med almindelige ord kan det siges, at Scientology ikke beder en om at stræbe efter bedre etisk adfærd, større bevidsthed, livsglæde og tilregnelighed. Den anviser snarere en vej til tilstande, hvor alt dette simpelthen eksisterer – hvor man er mere etisk, duelig, selvbestemmende og gladere, fordi det, som havde den modsatte effekt, er forsvundet. Fra et altomfattende perspektiv og med resultaterne fra auditering, tilbød L. Ron Hubbard Scientology til dem, som endnu ikke kendte til den, med dette:

”Helt ærligt og reelt tilbyder vi dig denne dyrebare gave i form af frihed og udødelighed.”

”Helt ærligt og reelt tilbyder vi dig denne dyrebare gave i form af frihed og udødelighed.”

Den komplette vej til åndelig fremgang i Scientology er udlagt i form af Scientologys Bro. Den angiver de præcise auditerings- og uddannelsestrin, man skal gennemgå for at få gavn af Scientology i hele dens omfang. Da Broen er bygget gradvist op, er fremgangen velordnet og forudsigelig. Selvom det grundlæggende begreb er ældgammelt – en rute over en afgrund af uvidenhed til et højere plateau – er det, som Broen repræsenterer, noget helt nyt: ikke en vilkårlig rækkefølge af trin, men de mest effektive metoder til generhvervelse af, hvad Hubbard beskrev som vores ”udødelige, uforgængelige, evige selv”.

Selvom Scientology repræsenterer vejen til menneskets højeste åndelige forhåbninger, betyder den også meget for menneskets mere umiddelbare tilværelse – for dets familie, karriere og samfund. Dette faktum er afgørende for en forståelse af religionen, og det er det, Scientology i virkeligheden drejer sig om: ikke en doktrin, men studiet og håndteringen af den menneskelige ånd i relation til sig selv, til andet liv og det univers, vi lever i. I den henseende er L. Ron Hubbards arbejde altomfattende.

”Medmindre der sker en stor omvæltning i den menneskelige civilisation i forhold til den måde, den halter af sted på i dag, vil mennesket ikke fortsætte med at være her ret længe.”

”Medmindre der sker en stor omvæltning i den menneskelige civilisation i forhold til den måde, den halter af sted på i dag,” sagde han i midten af 1960’erne, ”vil mennesket ikke fortsætte med at være her ret længe.” Som nogle af tegnene på dette forfald angav han politisk uro, moralsk råddenskab, vold, racisme, analfabetisme og narkotika. L. Ron Hubbard brugte hovedparten af sine seneste år på at bekæmpe disse problemer. Fra begyndelsen af 1970’erne kan hans liv beskrives som en søgen efter løsningerne på de kulturelle kriser i denne moderne tidsalder.

Det lykkedes til sidst for ham, hvilket kan ses af Scientologys fænomenale vækst. Der er nu mere end 10.000 grupper og organisationer i over 150 lande, som bruger de forskellige teknikker fra Dianetics og Scientology. Det, at hans opdagelser om menneskesindet og ånden danner grundlaget for alt andet, han opnåede, er faktisk hele pointen med denne introduktion. Derfor er det, som præsenteres på de følgende sider – med henblik på bedre uddannelse såvel som byer uden kriminalitet, skoler uden stoffer, stabile og etiske organisationer og kulturel genopblomstring gennem kunst – alt dette og mere kom fra opdagelser i Dianetics og Scientology. Men når man kigger på, hvor meget han opnåede – som forfatter, underviser, humanist, administrator og kunstner – kan denne omtale aldrig være komplet. For hvordan kan man på nogle få sider gengive indflydelsen fra en, der har berørt så mange andre liv så dybt? Ikke desto mindre er dette kortfattede portræt af manden skrevet i den ånd, som afspejles i hans udtalelse:

”Hvis tingene var lidt bedre kendt og forstået, ville vi alle leve lykkeligere.”

Få mere at vide om L. Ron Hubbard
DOWNLOAD HVIDBOG