Hvordan man forbliver rask | Resursecenter til forebyggelse
Scientologys aksiomer, der blev skrevet af Hubbard i 1954, er et sammendrag af alle tidligere Aksiomer og Logikker. En revision af et af Aksiomerne blev udstedt af L. Ron Hubbard i 1972. Disse Aksiomer er sandheder, som bevises af alt liv, og som repræsenterer den mest kortfattede destillation af visdom vedrørende den menneskelige ånds natur.

Aksiom 1

Liv er grundlæggende set en Statik.

Definition: En Livsstatik har ingen masse, ingen bevægelse, ingen bølgelængde, ingen placering i rum eller tid. Den har evnen til at postulere og percipere.

Aksiom 2

Statikken kan lave betragtninger, postulater og meninger.

Aksiom 3

Rum, energi, genstande, form og tid er resultatet af betragtninger, som Statikken har lavet og/eller indvilliget i eller ej, og perciperes udelukkende, fordi Statikken mener, at den kan percipere dem.

Aksiom 4

Rum er et synspunkt af dimension.

Aksiom 5

Energi består af postulerede partikler i rum.

Aksiom 6

Genstande består af grupperede partikler og også af solide masser.

Aksiom 7

Tid er dybest set et postulat om, at rum og partikler vil vedblive med at eksistere.

Aksiom 8

Det, der tilsyneladende er tid, er partiklers ændring af position i rum.

Aksiom 9

Forandring er den primære manifestation af tid.

Aksiom 10

Det højeste formål i dette Univers er skabelsen af en effekt.

Aksiom 11

Der er fire betragtninger, der resulterer i eksistenstilstande:

a. As-isness er tilstanden af umiddelbar skabelse uden vedvarenhed, og det er den eksistenstilstand, som eksisterer i skabelsesøjeblikket og ødelæggelsesøjeblikket, og den adskiller sig fra andre betragtninger derved, at den ikke indeholder overlevelse.

b. Alter-isness er den betragtning, som indfører forandring, og derfor tid og vedvarenhed, i en As-isness for at opnå vedvarenhed.

c. Isness er en tilsyneladende eksistens, frembragt af den kontinuerlige forandring af en As-isness. Den kaldes Realitet, når der er enighed om den.

d. Not-isness er bestræbelsen på at håndtere Isness ved at reducere dens tilstand ved brug af magt. Den er tilsyneladende og kan ikke fuldstændigt overvinde en Isness.

Aksiom 12

Ethvert univers’ primære betingelse er, at to rum, energier eller genstande ikke kan optage samme rum. Når denne betingelse brydes (perfekt duplikat), vil et hvilket som helst univers’ tilsyneladenhed eller tilsyneladenheden af en hvilken som helst del deraf ophæves.

Aksiom 13

Det fysiske univers’ Handlingscyklus er: Skabelse, Overlevelse, Ødelæggelse.

Aksiom 14

Overlevelse opnås gennem Alter-isness og Not-isness, hvorved der opstår den vedvarenhed, som kaldes tid.

Aksiom 15

Skabelse opnås ved at postulere en As-isness.

Aksiom 16

Fuldstændig ødelæggelse opnås ved at postulere en As-isness af en hvilken som helst eksistens og dens dele.

Aksiom 17

Efter at have postuleret As-isness, udfører Statikken Alter-isness, og opnår således en tilsyneladenhed af Isness, og dermed opnås Realitet.

Aksiom 18

Når Statikken udøver Not-isness, fremkalder den uønskede eksistenser, som er vedvarende, og fremkalder således uvirkelighed, hvilket omfatter glemsomhed, bevidstløshed og andre uønskede tilstande.

Aksiom 19

Det at få en Statik til at se en hvilken som helst tilstand As-is (som den er) formindsker den tilstand.

Aksiom 20

Det at få en Statik til at skabe et perfekt duplikat forårsager, at en hvilken som helst eksistens eller en del deraf forsvinder.

Et perfekt duplikat er endnu en skabelse af genstanden, dens energi og rum, i dens eget rum, i dens egen tid, idet man bruger dens egen energi. Dette krænker den omstændighed, at to genstande ikke kan optage det samme rum, og forårsager at genstanden forsvinder.

Aksiom 21

Forståelse er sammensat af Affinitet, Realitet og Kommunikation.

Aksiom 22

At praktisere Not-isness reducerer Forståelse.

Aksiom 23

Statikken har evnen til fuldstændig Knowingness. Fuldstændig Knowingness ville bestå af fuldstændig ARC.

Aksiom 24

Fuldstændig ARC ville få alle tilværelsens mekaniske eksistenstilstande til at forsvinde.

Aksiom 25

Affinitet er en skala over holdninger, som bevæger sig væk fra sameksistens af Statik, gennem indskydelsen af afstand og energi, for at skabe identitet, ned til tæt nærhed, men mysterium.

Ved udøvelsen af Isness (Beingness) og Not-isness (afvisning af at Være) udvikler individuering sig fra Knowingness om fuldstændig identificering ned gennem indførelsen af mere og mere afstand samt mindre og mindre duplikering, gennem Lookingness, Emotingness, Effortingness, Thinkingness, Symbolizingness, Eatingness, Sexingness, og dermed ned til Not-Knowingness (Mysterium). Indtil niveauet Mysterium nås, er en vis kommunikation mulig, men selv på Mysterium fortsættes et forsøg på at kommunikere. Her har vi, når der er tale om et individ, en gradvis forsvinden af troen på, at man kan antage en fuldstændig Affinitet, ned til den overbevisning, at alt er et fuldstændigt Mysterium. Alle individer er et eller andet sted på denne Vide til Mysterium-skala. Det oprindelige Skema over Vurdering af Mennesker var Emotionssektionen af denne skala.

Aksiom 26

Realitet er enighed om tilværelsens tilsyneladenhed.

Aksiom 27

Noget Faktisk kan eksistere for én individuelt, men når andre er enige i det, kan det da kaldes en Realitet.

Realitets struktur er indeholdt i Isness, som er sammensat af As-isness og Alter-isness. Isness er en tilsyneladenhed, ikke noget Faktisk. Det Faktiske er As-isness, ændret for at opnå en vedvarenhed.

Uvirkelighed er konsekvensen af og det tilsyneladende i at udøve Not-isness.

Aksiom 28

Kommunikation er den betragtning og handling at drive en impuls eller partikel fra et kildepunkt over en afstand til et modtagepunkt med den hensigt at afstedkomme en duplikering og forståelse i modtagepunktet af det, som udgik fra kildepunktet.

Kommunikationsformlen er: Årsag, Afstand, Effekt, med Hensigt, Opmærksomhed og Duplikering med Forståelse.

Bestanddelene i Kommunikation er: Betragtning, Hensigt, Opmærksomhed, Årsag, Kildepunkt, Afstand, Effekt, Modtagepunkt, Duplikering, Forståelse, impulsens eller partiklens Hastighed, Intethed eller Nogethed. En ikke-Kommunikation består af barrierer. Barrierer består af Rum, Indskudte ting (såsom vægge og skærme af partikler, som bevæger sig hurtigt) og Tid. En kommunikation behøver pr. definition ikke at være tovejs. Når en kommunikation besvares, gentages Formlen, Modtagepunktet bliver nu et Kildepunkt, og det tidligere Kildepunkt bliver nu et Modtagepunkt.

Aksiom 29

For at få en As-isness til at vare ved skal man tilskrive det skabte en anden ophavsmand end en selv. Ellers ville hans blik på det få det til at forsvinde.

Enhver slags rum, energi, form, genstand, individuel tilstand eller tilstand i det fysiske univers kan kun eksistere, når der er sket en forandring af den oprindelige As-isness for at forhindre, at et tilfældigt blik ville få den til at forsvinde. Med andre ord må alt, der varer ved, indeholde en ”løgn”, sådan at den oprindelige betragtning ikke duplikeres fuldstændigt.

Aksiom 30

Den generelle regel for auditering er, at alt det, der er uønsket og dog vedbliver med at eksistere, nøje skal ses, hvorefter det vil forsvinde.

Hvis det kun besigtiges delvist, vil dets intensitet i det mindste aftage.

Aksiom 31

Godhed og Ondskab og Skønhed og Grimhed er alle betragtninger og er ikke baseret på andet end mening.

Aksiom 32

Alt det, der ikke bliver observeret direkte, har tendens til at vedvare.

Aksiom 33

Enhver As-isness, som bliver ændret ved Not-isness (med magt) har tendens til at vedvare.

Aksiom 34

Enhver Isness har tendens til at vedvare, når den forandres med magt.

Aksiom 35

Den Højeste Sandhed er en Statik.

En Statik har ingen masse, mening, mobilitet, ingen bølgelængde, ingen tid, ingen position i rum, intet rum.

Dette har den tekniske betegnelse ”Grundlæggende Sandhed”.

Aksiom 36

En løgn er et andet postulat, udsagn eller en tilstand, der er udformet til at camouflere et første postulat, som tillades at bestå.

Eksempler:

Hverken sandhed eller en løgn er en bevægelse eller forandring af en partikel fra en position til en anden.

En løgn er et udsagn om, at en partikel, der har bevæget sig, ikke bevægede sig, eller et udsagn om, at en partikel, der ikke har bevæget sig, bevægede sig.

Den grundlæggende løgn er, at en betragtning, som blev gjort, ikke blev gjort, eller at den var anderledes.

Aksiom 37

Vedvarenhed opnås for den forandrende betragtning, når en første betragtning ændres, men stadig eksisterer.

Al vedvarenhed afhænger af den Grundlæggende Sandhed, men vedvarenheden er af den forandrende betragtning, for den Grundlæggende Sandhed har hverken vedvarenhed eller ikke- vedvarenhed.

Aksiom 38

1: Dumhed er ukendskab til betragtning.

2: Mekanisk Definition: Dumhed er ukendskabet til tid, sted, form og begivenhed.

1: Sandhed er den nøjagtige betragtning.

2: Sandhed er den nøjagtige tid, sted, form og begivenhed.

Således ser vi, at det ikke at opdage Sandhed afføder dumhed.

Således ser vi, at opdagelsen af Sandhed ville bevirke en As-isness ved faktisk eksperiment.

Således ser vi, at en Højeste Sandhed ingen tid, sted, form eller begivenhed ville have.

Følgelig forstår vi så, at vi kun kan opnå en vedvarenhed, når vi camouflerer en sandhed.

Det at lyve er en forandring af tid, sted, begivenhed eller form.

At lyve bliver Alter-isness, bliver dumhed.

(Det sorte i cases er en ophobning af casens egne eller en andens løgne).

Alt, der varer ved, må undgå As-isness. Således må alt for at vare ved indeholde en løgn.

Aksiom 39

Liv opstiller problemer til dets egen løsning.

Aksiom 40

Alle problemer må, for at være problemer, indeholde en løgn. Hvis det var sandhed, ville det unmocke.

Et ”uløseligt problem” ville have den største vedvarenhed. Det ville også indeholde det største antal forandrede kendsgerninger.

For at skabe et problem må man indføre Alter-isness.

Aksiom 41

Det, som bliver tilført en Alter-isness, bliver et problem.

Aksiom 42

Mest (Materie, Energi, Rum, Tid) varer ved, fordi det er et problem.

Det er et problem, fordi det indeholder Alter-isness.

Aksiom 43

Tid er den primære kilde til usandhed.

Tid udtrykker usandheden ved på hinanden følgende betragtninger.

Aksiom 44

Theta (Statikken) har ingen position i Materie, Energi, Rum eller Tid. Den er i stand til at lave betragtninger.

Aksiom 45

Theta kan anse sig selv for at være placeret og vil i samme øjeblik være placeret og bliver i samme grad et problem.

Aksiom 46

Theta kan gennem egne betragtninger blive et problem, men bliver så til Mest.

Et problem er til en vis grad Mest. Mest er et problem.

Aksiom 47

Theta kan løse problemer.

Aksiom 48

Liv er et spil, hvori Theta som Statikken løser Thetas problemer som Mest.

Aksiom 49

For at løse et hvilket som helst problem er det kun nødvendigt at blive theta, løseren, snarere end theta, problemet.

Aksiom 50

Theta som Mest må indeholde betragtninger, som er løgne.

Aksiom 51

Fordi postulater og levende kommunikation ikke er Mest, men er overordnet Mest, kan de udrette forandringer i Mest uden at forårsage en vedvarenhed af Mest. Dermed kan auditering finde sted.

Aksiom 52

Mest varer ved og bliver massiv i den udstrækning, den ikke tilføres liv.

Aksiom 53

Et Stabilt Datum er nødvendigt for at samordne data.

Aksiom 54

En tolerance over for forvirring og et Stabilt Datum, man er enig i, og med hvilket man kan samordne data i en forvirring, er begge nødvendige for en fornuftig reaktion på de otte dynamikker. Dette definerer fornuft.

Aksiom 55

Handlingscyklussen er en betragtning. Skabe, Overleve, Ødelægge, Handlingscyklussen accepteret af GE’en, er blot en betragtning, som kan ændres ved, at thetanen laver en ny betragtning eller udfører andre typer handlingscyklusser.

Aksiom 56

Theta bringer orden i kaos.

Korollar: Kaos bringer uorden i theta.

Aksiom 57

Orden opstår, når Kommunikation, Kontrol og Havingness er til rådighed for theta.

Definitioner

Kommunikation:udveksling af ideer over afstand.

Kontrol: Positiv postulering, som er hensigt, og udførelsen deraf.

Havingness: Det som muliggør oplevelsen af masse og tryk.

Aksiom 58

Intelligens og dømmekraft måles ved evnen til at vurdere relativ vigtighed.

Korollar: Evnen til at vurdere vigtige og uvigtige ting er den højeste evne inden for logik.

Korollar: Identifikation er en monoton tildeling af vigtighed.

Korollar: Identifikation er den manglende evne til at vurdere forskelle i tid, sted, form, sammensætning eller vigtighed.

Ovenstående er et sammendrag af de tilstande af væren, som kan bruges til at skabe, få til at vare ved eller ødelægge.

SELV OM THETANEN HAR TILSLUTTET SIG MEKANIKKERNE OG HOLDER FAST VED AFTALERNE, KAN DEN ALLIGEVEL LAVE UTALLIGE POSTULATER, SOM GENNEM DERES UFORENELIGHED OG KOMPLEKSITET SKABER, FÅR TIL AT VARE VED OG ØDELÆGGER MENNESKELIG ADFÆRD.

DOWNLOAD HVIDBOG