Introduktion

Den 11. marts 2016 kom den første domstolsinstans i Bruxelles med en skelsættende afgørelse til fordel for de tiltalte og afviste blankt alle anklager mod Scientology-kirken i Belgien, Church of Scientology Internationals europæiske kontor for offentlige anliggender og menneskerettigheder samt elleve scientologer, der var nuværende eller tidligere medarbejdere.

Denne 173-siders dom blev udstedt efter en syv uger lang retssag, der endte i december 2015 efter en påtrængende og 18 år lang undersøgelse, og alle beviser blev gransket og evalueret i detaljer, før domstolen utvetydigt afviste alle anklager og frikendte alle de tiltalte.

Dommer Yves Régimonts kendelse omfattede følgende:

Hele sagen er afvist grundet en alvorlig og uoprettelig overtrædelse af retten til en retfærdig rettergang.

Retten kritiserede også anklageren og undersøgerne for partiskhed mod Scientology-kirken og dens medlemmer, idet den noterede, at beviserne ”klart afslører en formodning om skyld og en komplet mangel på objektivitet” i modstrid med den belgiske familieret og artikel 6 §1 af Konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder.

De to kirkeorganer og kirkens elleve tilknyttede medarbejdere var blevet udsat for omfattende anklager, herunder svig, afpresning, at drive kriminel virksomhed, overtrædelse af privatlivets fred og ulovlig udøvelse af lægevirksomhed i løbet af den næsten to årtier lange undersøgelse. Anklagerne havde forlangt fængselsstraffe for de anklagede medlemmer af kirken samt opløsning af kirkens enheder i landet.

Domstolen noterede sig ”manglen på bevis”, der blev præsenteret af anklageren for at retfærdiggøre de omfattende anklager, og karakteriserede disse anklager som ”utilstrækkelige”, ”uklare”, ”modstridende”, ”inkongruente”, ”vage”, ”upræcise”, ”tvivlsomme” og ”ukomplette” i afvisningen af søgsmålet fra anklageren.

Domstolen fastslog også, at selve straffesagen overtrådte de tiltaltes ret til at blive anset som uskyldige, indtil det modsatte er bevist, fordi anklageren på et forkert grundlag bragte religionen for retten og derefter antog, at alle de tiltalte var skyldige alene baseret på deres frivillige forbindelse med Scientology. I skarp kontrast til anklagerens tilgang fandt domstolen, at dens korrekte rolle var at ”vurdere konkrete kendsgerninger, der er henvist til [domstolen], som angiveligt blev begået af de tiltalte, og ikke formodede forseelser, der måske kunne findes i Scientologys lære og skrifter.”

”Hele sagen er afvist grundet en alvorlig og uoprettelig overtrædelse af retten til en retfærdig rettergang.”

Denne banebrydende kendelse har vidtrækkende konsekvenser langt ud over Belgien grænser. Den støtter den stillingtagen, og etablerer præcedens for, at det støder de fundamentale menneskerettigheder at bringe en religion, dens doktriner og dens tro for retten og at antage, at enhver, der vælger at følge den religion, på en eller anden måde er skyldig i en forbrydelse. Som sådan er det en af de mest betydningsfulde afgørelser om religionsfrihed, der kommer fra en retssal i Belgien.

Anklagerens partiskhed mod Scientology, hvilket kunne ses af en ”formodning om skyld og en komplet mangel på objektivitet”, var en outreret overtrædelse af tiltaltes ret til en retfærdig rettergang. Kætteriretssager har ingen plads i det moderne samfund; de støder de fundamentale menneskerettigheder og retssamfundet.

Belgisk undersøgelse

Baggrunden for sagen var, at den belgiske regering i 1997 offentliggjorde en 670-siders rapport fra Belgiens Parlamentariske Kommission, der stigmatiserede 189 religiøse organisationer, herunder Bahá’íer, buddhister, scientologer, syvendedagsadventister, mormoner, Amish og pinsebevægelsens medlemmer, ved at gentage ensidige beskyldninger imod disse samfund og grundløst benævne dem som ”farlige sekter” uden undersøgelse, krydsundersøgelse eller medtagelse af religionernes svar på beskyldningerne.

I begyndelsen af 1997 igangsatte de belgiske myndigheder undertrykkende foranstaltninger på religionerne, der var blevet nedsættende betegnet som ”sekter” . Den Internationale Helsinki-sammenslutning noterede i 2003, at de belgiske myndigheders handlinger i kølvandet på den parlamentariske rapport førte til fjendtlige holdninger, diskrimination og stigmatisering samt marginalisering af disse religiøse gruppers medlemmer.

Kort efter den belgiske parlamentariske rapport blev udgivet, indledte en belgisk anklager en forstyrrende undersøgelse af Scientologys religiøse tro og fredelige religiøse udøvelse, der var rettet imod scientologer og Scientologys religiøse samfund i Bruxelles. I september 1999 gennemførte 120 betjente fra Bruxelles politis antiterrorkorps en række razziaer på Scientology-kirken i Bruxelles, visse scientologers hjem i Belgien og Frankrig samt deres firmaer. Kirkens computere og arkiver med sjælesorgsindhold for kirkens medlemmer blev beslaglagt under politiets razziaer i 1999 og i 2001.

Så snart undersøgelsen begyndte i 1997, blev scientologer og Scientology-kirken underlagt de sanktioner, som myndighederne gav de religiøse grupper, som var stemplet som sekter. Anklagerens undersøgelse var ukorrekt fokuseret på Scientology-religionens lære og anskuelser og forsøgte at kriminalisere læren og anskuelserne. Undersøgelsen varede i over 18 år og hæmmede Scientology-kirkens ret til at fortsætte sin religiøse mission og scientologers ret til frit at praktisere deres tro i Belgien.

I næsten to årtier, indtil dommen i marts 2016, blev de tiltalte uretfærdigt stemplet som skyldige kriminelle i medierne uden at være hørt i retten, hvilket stigmatiserede og marginalisere dem i lokalsamfundet og forstyrrede deres privatliv.

Dommen fra den første domstolsinstans i Bruxelles

Der var mange detaljer om procedurefejl og andre bevæggrunde i den 173 sider lange dom, der blev udstedt den 11. marts 2016 efter den syv uger lange retssag, hvor alle anklager mod de tiltalte blev afvist. De vigtigste punkter fra domstolen er opsummeret nedenfor.

Krænkelse af retten til uskyldsformodning og en retfærdig rettergang

Artikel 6 §1 af Konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder garanterer enhver persons ret til at blive anset for uskyldig og bevisbyrden påhviler anklageren. Denne ret til at blive anset for uskyldig er essentielt for retten til en retfærdig rettergang, som også er sikret i artikel 6.

Da domstolen undersøgte sagens akter, noterede den, at anklagerens tilgang til undersøgelsen og retssagen var ”bekymrende”. I stedet for at koncentrere sig om anklagerne om kriminelle handlinger mod de tiltalte, fokuserede anklageren sig i stedet om den ”ideologi eller filosofi, der er indeholdt i L. Ron Hubbards lære om Scientology såvel som Scientology-kirkens almene udøvelse af denne” i den belgiske Scientology-kirke.

Anklagerens mundtlige indlæg var også for størstedelens vedkommende lange uddrag fra tekster, direktiver samt instruktioner fra Scientologys grundlægger, L. Ron Hubbard, som er en del af Scientologys religiøse skrifter. Dette blev gjort for at ”demonstrere de kriminelle hensigter i den doktrin, han havde til hensigt at fremme”. Domstolen konstaterede, at anklageren rent faktisk behandlede de tiltalte som redskaber til at indføre en kriminel ideologi:

Med andre ord så var det først of fremmest anklagerens hensigt at retsforfølge Scientology for dens ideologiske betydning i modsætning til en retssag ved denne domstol mod de tiltalte.

Hvordan kunne man ellers fortolke anklagernes vage, upræcise og endda ukomplette karakter [...]? Grundet denne tilgang blev de tiltalte primært anset for at være skyldige, udelukkende fordi de var aktive medlemmer i deres kirke.

Retten afsluttede med en utvetydig kendelse, som definitivt afviste anklagerens sagsanlæg:

Det afslører klart en formodning om skyld og en komplet mangel på objektivitet.

På baggrund af dette afviste domstolen alle anklager mod de tiltalte ”grundet en alvorlig og uoprettelig overtrædelse af deres ret til en retfærdig rettergang”, der er garanteret ifølge artikel 6 af den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Parlamentets ”sekt”-liste fra 1997

Som angivet ovenfor var belgiske parlamentariske kommissions liste fra 1997, der stigmatiserede 189 religiøse grupper som såkaldt farlige sekter, det giftige grundlag for den kriminelle efterforskning af Scientology. Parlamentets sorte liste var inkluderet i anklagerens sagsakter som del af den kriminelle retsforfølgelse. De tiltalte argumenterede for, at retten skulle se bort fra disse ”beviser”, da den sorte liste over sekter overskred parlamentets beføjelser og overtrådte de tiltaltes grundlæggende menneskerettigheder. Domstolen var enig og gav den følgende kendelse:

Domstolen er deler forsvarets synspunkt [...]: det synes indlysende, at den parlamentariske kommission har skønnet værdier ved at præsentere en liste over 189 bevægelser, som den betragter som skadelige, hvilket den ikke er berettiget til, da det overtræder uskyldsformodningen, som gælder alle.

Retten konkluderede endvidere, at den parlamentariske kommission ”lod sig rive med” og ”overskred sine beføjelser”, hvilket er ”yderst beklageligt, når det kommer fra en sådan institution”. Retten sluttede så:

Ifølge domstolen er det en konklusion udledt af dens arbejde, at kommissionen overskred sine beføjelser og i sidste ende overtrådte visse fundamentale rettigheder, der specifikt er sikret af den Europæiske Menneskerettighedskonvention, herunder uskyldsformodningen, hvilket netop er blevet kritiseret.

Denne domstols afgørelse er en vigtig og betydningsfuld kendelse, der er værdifuld som præcedens for hele Europa: en sort liste over religioner, som er udstedt af et parlament, overskrider den lovgivende magts beføjelser og overtræder fundamentale menneskerettigheder, herunder uskyldsformodningen. Denne kendelse bør undergrave den fortsatte tillid til lignende parlamentariske sorte lister over religioner, der bruges til at stigmatisere og marginalisere visse religiøse minoriteter i andre lande.

Anklager om en kriminel organisation og kriminel sammensværgelse

Domstolen afviste pure anklagerne om, at tiltalte var en ”kriminel organisation” og ”kriminel sammensværgelse”. Den konkluderede, at (1) der var en ”række uoverensstemmelser” i anklagerne, (2) sagens akter indeholdt ”uforenelig og modstridende” information, og (3) anklagerne kunne ikke modstå nærmere granskning grundet anklagerens ”manglende beviser”.

Ud over ikke at give konkrete beviser til støtte for disse påstande, var anklageren ude af stand til endda at identificere den kriminelle organisation, som tiltalte var anklaget for at tilhøre. Dette var grundlaget for, at domstolen påtalte den komplette mangel på dokumentation for disse anklager. Retten udtalte:

Det skal siges, at anklageren, hvis vigtigste opgave er at forsvare sine anklager, især når de udfordres fra alle kanter, på intet tidspunkt udtrykkeligt har erklæret hvad, der ifølge ham selv, udgør den kriminelle organisation, som de tiltalte angiveligt skulle tilhøre. Hverken i anklageskriftet eller dens referencer, og endnu mindre i sine mundtlige indlæg, gav anklageren konsekvent information til domstolen i denne henseende.

Anklagerens ordliste

Efter at have beslaglagt mange tusind siders Scientology-skrifter og relaterede bøger og dokumenter, brugte anklageren en enormt mængde tid og penge på at skabe et dokument, den kaldte ”Scientologys og Dianetics standarder og ordforråd” (”ordliste”), der var en ”samling af tekster sammensat af Scientologys regler og doktrin”.

Selvom dokumentet angiveligt skulle definere og opsummere Scientology-udtryk og opsummere Scientologys doktriner, overbevisninger, regler og ritualer, argumenterede de tiltalte for, at den givne ordliste forudindtagede og unøjagtige definitioner og beskrivelser. De tiltalte bad derfor retten om at se bort fra ordlisten, da den hverken var troværdig eller pålidelig.

Domstolen konkluderede, at den måde, hvorpå ordlisten blev præsenteret for de tiltalte, gjorde det umuligt at bekræfte dens nøjagtighed; at anklagerens brug af ordlisten ”er mildt sagt forvirrende for forsvaret”; og at anklagerens undladelse af at forbinde visse af sagens anklager med hinanden var meget ufordelagtigt og gjorde det umuligt for tiltalte at kunne ”udøve deres rettigheder til fulde”.

Til sidst noterede domstolen, at den var ude af stand til korrekt at vurdere ordlistens pålidelighed på grund af den måde, den var blevet skabt på. Disse omstændigheder førte til, at domstolen afviste dokumentet og besluttede ikke at tage det i betragtning.

Ulovlig udøvelse af lægegerning

Domstolen afviste også summarisk anklagerens vage anklager om, at Scientologys åndelige udøvelse – såsom auditering, Renselsesprogrammet og Berøringsassister – på en eller anden måde skulle være ulovlig udøvelse af lægegerningen. Domstolen afviste disse anklager, da der ikke blev fremlagt nogen konkrete beviser som del af sagen, der indikerede, at nogen love eller regler nogensinde var blevet brudt. Retten afgjorde dette spørgsmål som følger:

[...] Ingen information blev indgivet, kun de mundtlige indlæg henviste til generel opførsel (berøringsassist, renselseskure, auditering) uden at specificere, hvorfor denne opførsel ville udgøre forbrydelser, hvem der ville have begået dem og mod hvem de skulle være begået, mens en analyse af dokumenterne fra anklageskriftet ikke på nogen måde gør det muligt at afklare domstolens spørgsmål, da de underliggende dokumenter næsten er fuldstændig irrelevante, hvad angår at kaste lys over den forbundne anklage eller anklagens elementer.

Eftersom anklageren aldrig præsenterede noget bevis, der demonstrerede nogen tegn på en forbrydelse, konkluderede domstolen, at anklagen om ulovlig udøvelse af lægegerningen ”nødvendigvis skal afvises”, da den er en ”alvorlig og uoprettelig overtrædelse” af de tiltaltes grundlæggende rettighed til en ”retfærdig rettergang”.

Unødig forsinkelse

I henhold til artikel 6 §1 af den Europæiske Menneskerettighedskonvention (konventionen) er enhver berettiget til en rettergang ”inden en rimelig frist”. Den rimelige frist i konventionen tjener til at sikre den offentlige tillid til justitsadministration og til at undgå, at personer, der anklages for forbrydelser, i længere tid er usikre om deres skæbne, hvilket ville bringe et nationalt retssystems effektivitet og troværdighed i fare. Se for eksempel Panju mod Belgien (18393/09) (28/10/2014).

Domstolen fandt, at tiltaltes berettigelse til en retssag ”inden en rimelig frist” blev overtrådt i denne sag. Den fastslog imidlertid, at det ikke var passende at afvise anklagerne på dette grundlag ifølge belgisk lov. I stedet afviste den sagen baseret på dens beskaffenhed, da den overtrådte begrebet om uskyldsformodning og tiltaltes berettigelse til en retfærdig rettergang.

Konklusion

Dommen fra den 11. marts 2016, der afviste alle anklager og fuldt ud frifandt Scientology-kirkens enheder og de individuelle tiltalte, er en skelsættende afgørelse, der beskytter religions- og trosfriheden. Domstolen indså helt klart, at det støder de grundlæggende menneskerettigheder, hvis en anklager prøver at retsforfølge en religion og argumenterer for, at personer, der ganske enkelt følger dens leveregler og frivilligt omgås den, på en eller anden måde skulle anses for skyldige i en forbrydelse, uden at der forelægger nogen konkrete beviser på begåede forseelser.

Kirkeforsamlinger og kirkemedarbejdere mister ikke berettigelsen til en retfærdig rettergang og uskyldsformodning alene på grund af deres religiøse tilhørsforhold og anskuelser. Denne kendelse har stor betydning for alle 47 lande, der følger den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Den etablerer en vigtig juridisk præcedens, der beskytter religionsfriheden.


Auditering er Scientologys åndelig vejledning. Renselsesprogrammet er et trin på vejen til åndelig frihed, som Scientology-medlemmer gennemgår for at befri deres kroppe fra gift- og stofrester og rense deres sind for at forberede sig på fremtidig åndelig forbedring. Formålet med en Berøringsassist er at lindre åndelige lidelser ved at anbringe en persons opmærksomhed på forskellige områder af kroppen.
DOWNLOAD HVIDBOG