Den teologiske tradition giver os ikke mange ressourcer, hvorfra vi kan hente oplysninger, når vi ønsker at analysere den objektive beskaffenhed, der definerer en religion og adskiller den fra andre overbevisninger, ideologier eller sociale grupper.
I dette øjemed må vi bruge begreber og moderne midler, som lader os tilvejebringe et videnskabeligt synspunkt omkring det religiøse fænomen uden dog at glemme, at dette er en individuel og intim, åndelig oplevelse, som derfor omgår nogle af de almindeligt anvendte argumenter fra andre sociale videnskaber.
Denne indfaldsvinkel af tolerance og interreligiøs dialog udgør en udfordring og en absolut nødvendighed i vores nuværende samfund, hvilket fremhæves af kendte teologer som Leonard Boff og Hans Kung.
Ligesom ordet religion defineres (fra det latinske re-ligare: forene eller genforene) som et samfund af personer forenet gennem en tro, en praksis eller en form for dyrkelse, således kan også religionen i sig selv betragtes. Naturligvis må dette samfund forenes i en søgen efter ”det guddommelige” og defineres ifølge måden, hvorpå de imødegår problemerne vedrørende det at være menneske. Det er derfor, der i religioners historie er sagt meget om oplevelsen og den personlige kontakt med ”det hellige”.
Et ophøjet begreb af individets værdighed, kendskab til og anerkendelse af noget, der kaldes ”helligt”, er ikke udelukkende kristent, men er kernen i alle religioner. Dette blev erkendt af selve 2. Vatikankoncil i dokumentet Dignitatis Humanae vedrørende religiøs tro og renhed.
Der er andre religiøse fænomener såsom buddhisme og jainisme, som, selvom de mangler et begreb om Gud som referencepunkt, praktiserer en form for respekt og ærbødighed for ”hellig guddommelighed” som et fælles element med meget mere generelle kendetegn end de kristne, muslimske eller jødiske ”særlige guder”.
Fastholdelsen af ét enhedsbegreb for religion, der udelukkende er baseret på ens egne erfaringer uden hensyntagen til andre omstændigheder, kan kun være en form for fundamentalisme, som krænker de mest elementære kriterier for religiøs frihed.
Religion er derfor en absolut nødvendighed, intet mindre end en bestanddel af den menneskelige eksistens som individet føler for at kunne ”kommunikere med det uendelige”. Det er kilden til, hvad der holder mennesket oppe, og som mennesket er afhængig af i mange af dens aspekter.
Som Max Muller bekræfter: ”Den, som kun kender én religion, kender ingen,” hvilket beskriver denne idé ganske nøjagtigt. Durkheim selv forklarer nøglen til dette fænomen: ”... religion er et universelt fænomen, som forekommer i alle kendte menneskelige samfund. …”
Det er almindeligt at anvende kendte modeller til at forsøge at definere det ukendte. Dette er en procedure, der af sociale forskere i mange tilfælde anvendes i overdreven grad. Misbrug af sammenlignende analyse vil uden tvivl føre til blindhed over for standarder for adfærd, tro eller erfaringer, som ikke kan forklares uden at udelade andre faktorer og deres ligheder.
Religion er selvsagt den søgen iboende i mennesket, som sjælen foretager for at begribe ”uendeligheden” – personens længsel og stræben med hensyn til fornemmelsen af et uopfyldt ønske om uendeligheden. Religion er derfor en absolut nødvendighed, intet mindre end en bestanddel af den menneskelige eksistens som individet føler for at kunne ”kommunikere med det uendelige”. Det er kilden til, hvad der holder mennesket oppe, og som mennesket er afhængig af i mange af dens aspekter. Det afgørende bevis for dette er antropologiske analyser, i hvilke forskellige religiøse livsopfattelser eller manglen på samme er en bestemmende faktor for forskere for forståelsen af sociale og individuelle standarder i samfundsmønstre.
Hvis man skal forstå en religion som Scientology, er det nødvendigt at vurdere vidt forskellige aspekter såsom dem, der er angivet af moderne eksperter på dette område (se Bryan Wilson: The Social Dimensions of Sectarianism [Sektvæsnets sociale dimensioner], 1990, og Eileen Barker: New Religious Movements: A Perspective to Understand Society [Nye religiøse bevægelser: Samfundsforståelse i perspektiv], 1990). Blandt mange mulige fremgangsmåder har jeg valgt den, som jeg mener er et objektivt og videnskabeligt syn på situationen baseret på nedenstående aspekter:
1. Det filosofiske og dogmatiske aspekt. I dette medtager jeg hele troen, de hellige skrifter og doktriner, som indeholder de tre fundamentale bestanddele af religiøs viden: Det Højeste Væsen, mennesket og livet.
2. Det rituelle aspekt. Dette omfatter alle ceremonier, skikke og religiøse handlinger, der gælder det religiøse fænomen, som det opleves af scientologer.
3. Det økumeniske, organisatoriske aspekt. Et aspekt af stor betydning da det tjener til at definere skillelinjen mellem religioner og trosretninger i udviklingsfasen og de religioner, som allerede er helt dannede og udviklede.
4. Aspektet vedrørende formålet eller det endelige mål. Her er definitionen af et formål med livet og den endelige opnåelse af det åndelige mål, der fører til det mål, som Scientology tilbyder deres menighedsmedlemmer.
