Visse af Scientology teksterne indeholder argumenter til validering (legitimering) af L. Ron Hubbards religiøse Scientology dogmer, der betegnes ”anvendt religiøs filosofi”. Læsning af argumentationen viser, at der finder en integration sted mellem Scientology og de idealer og metoder, der findes i nutidens vestlige samfund.
Scientology dogmatikken – der ikke opfattes som en åbenbaret moral, men snarere som resultatet af den rette brug af menneskets fornuft – antager det liberale samfunds idealer og værdier: Personlig succes, en konkurrencemoral mellem individer for at undgå barbarisk adfærd, fremgang i økonomisk magt og videnskab og teknologi, der giver forbedret personligt velbefindende, tiltro til civilisationens fortsatte fremgang, til mennesket og dets muligheder, til muligheden for overensstemmelse mellem personlig målsætning og civilisationens målsætninger som helhed. Troen på disse idealer retfærdiggøres af menneskets natur: Mennesket er godt og stræber derfor efter det gode, nemlig optimal overlevelse. Hvis det ikke lykkes vedkommende at blive mere duelig eller at praktisere en moral, der støtter civilisationens fremgang, skyldes det, at personen lider under aberrationer, der kan kureres ved hjælp af visse teknikker.
Sammenfattende kan det siges, at mennesket kan vende tilbage til de oprindelige ånders alvidenhed og almægtighed og blive til en menneskerace, der er, som mennesket var ved verdens begyndelse. Dette er en form for regressiv utopi, der åndeliggør fremskridt ved at gøre det til en pilgrimsrejse til en verden med perfekte mennesker, der eksisterede på et tidspunkt i fortiden. Scientology dogmatikken appellerer til menneskets ansvarlighed og tilbyder det et valg mellem et samfund, der vil blive tiltagende barbarisk, hvis mennesket ikke ændrer sig, og et mægtigt samfund uden krig og vold, hvis mennesket går med til at gøre noget ved sine vildfarelser. Vi kan se, at L. Ron Hubbard foreslog en etos af personlig ansvarlighed, en vej til lykke, effektivitet, velstand og personlig udvikling, der ikke ligger langt fra oplysningstidens filosofi, der dominerer vore højtudviklede samfund.
Vi kan se, at L. Ron Hubbard foreslog en etos af personlig ansvarlighed, en vej til lykke, effektivitet, velstand og personlig udvikling ...
Vi kan således se, hvorledes Scientology dogmatikken svarer til den empiriske virkelighed, hvad angår indholdet i vestlige kapitalistiske samfund. Den svarer også til den måde, man i disse samfund erhverver midler og til samfundets struktur. Den religiøse uddannelsesmetode stemmer overens med de indlæringsmetoder, der anvendes i de fleste uddannelsessystemer: Timer, kurser og praktiske øvelser. Scientologys dogmebygning minder om den viden, tilhængerne allerede har erhvervet: Medlemmerne mener, den er rationel (den fremstilles som et videnskabeligt bevis med begreber, hypoteser og aksiomer) og videnskabelig (der findes en samling tykke bøger, der dokumenterer L. Ron Hubbards opdagelser sammen med hans forskellige eksperimenter, fejltagelser, problemer og resultater). Systemet sætter også den enkelte person i stand til at tilegne sig teknikker, som de med det samme kan praktisere ifølge en allerede erfaret rækkefølge med forudsigelige resultater. Denne type uddannelse ligner den form for indlæring, scientologer fik i deres tidligere skole- eller universitetssystem.
Mange scientologer er ledere, firmadirektører, kommer fra liberale erhverv samt sports- og underholdningsindustrien. De har sædvanligvis opnået A-niveau (høje karakterer) i deres almene uddannelse, ofte højere end det. De karakteristiske træk ved Scientology, vi netop har beskrevet, gør, at medlemmerne føler sig hjemme på grund af den uddannelse, de allerede har modtaget. Vi kan tilføje, at Scientology også retter sig mod den frygt, der er almindelig i samtidens samfund, frygt for vold, krig, atomtruslen, forurening osv.
På den anden side identificeres den livskraft, der skal til for at nå disse mål, med Gud, hvilket giver bevægelsen åndelig legitimitet. Under søndagssamlingen erklærer præsten, ”at nærme sig overlevelse er i sig selv at nærme sig Gud”. Vi ser her en energisk vision af det guddommelige, der er fælles for mange forskellige metafysiske bevægelser.
For det andet kommer Scientologys legitimering for scientologerne fra teknikkernes anvendelighed. Scientology hævder, at det menneske, som anvender dens etikteknologi og bruger Scientology, uundgåeligt vil få et bedre liv med forøget velvære og healing, der indikerer succes. Hvis der er et tilfælde, hvor de positive resultater udebliver, miskrediterer dette ikke teknikkerne. Tværtimod vil en tilsyneladende fejl snarere få brugeren til at undersøge sin egen modstand, sine problemer med at håndtere sit forhold til andre i det omgivende samfund eller sin fejlagtige anvendelse af teknikkerne. I alle tilfælde tilskyndes han til at fortsætte ufortrødent, fordi scientologer mener, der altid findes en teknisk løsning på ethvert problem. Scientology virker, hvis den følges korrekt. Standardteknikken kan slås op i Scientologys tekster. Dens anvendelse er fuldstændigt standardiseret, så man skal bare følge instruktionerne, trin for trin, for at opnå det ønskede resultat, hvilket læres ved at uddanne sig i religionen. Sikkerhed i dens værdi opnås gennem brugen af teknikkerne.
Scientology hævder, at det menneske, som anvender dens etikteknologi og bruger Scientology, uundgåeligt vil få et bedre liv med forøget velvære og healing, der indikerer succes.
Succes beviser legitimiteten af teknikken og dermed også den anvendte religiøse filosofi og de åndelige begreber, der følger af den.
Vi ønskede at finde ud af, om Scientologys legitimering, som den beskrives i de officielle skrifter, er den samme, som den medlemmerne bruger. Derfor har vi interviewet 15 scientologer. Vi spurgte om, hvorfor de troede, at Scientology er sand. De interviewede medlemmer havde været i bevægelsen i fem til tyve år. De var alle højtuddannede. Deres argumenter kan opdeles i flere kategorier.
III.I. Pragmatisk legitimering
De adspurgte scientologer mente, at deres overbevisning var gyldig, fordi den bragte dem mærkbare forbedringer i deres liv, i visse tilfælde havde den ændret deres situation fuldstændigt. De hævdede, at deres helbred var blevet bedre, og at deres familieliv var mere harmonisk. De blev i bevægelsen, fordi de havde oplevet helt klare resultater lige fra begyndelsen. For medlemmerne er Scientology en brugbar religion.
III.II. Tro på sandsynlighed
Personlig verifikation af gyldigheden af Scientology principper efterlader et ”uverificeret” område. Mange scientologer indrømmer, at de ikke personligt har verificeret alle Ron Hubbards teser for sig selv, og at der resterer visse hypotetiske trosområder.
Troen på Gud er meget omdiskuteret. For nogen er der ingen tvivl om et Højeste Væsens eksistens. De taler om en indre overbevisning, bevis for Guds eksistens, der fik dem til at gøre op med deres uenighed med ”katolikkernes Gud” fra deres barndom. Andre er blevet mærket af kontakten med deres tidligere liv under auditering, hvilket ledte dem til idéen om et uendeligt væsen. F.eks.: ”Til at begynde med var jeg ikke klar over det, men efterhånden som auditeringen skred frem, indså jeg, at der virkeligt fandtes en ottende dynamik, der er uendelig, og som eksisterer; til at begynde med vidste jeg det ikke, men nu ved jeg, den eksisterer.” Men for de fleste af dem skal Gud (i deres terminologi den ottende dynamik) afprøves på samme måde som andre dele af troen. Samtidig betragter de Gud som en sandsynlig hypotese, for hvis de har afprøvet en del af L. Ron Hubbards lære, har de ingen grund til at tro, at resten ikke også skulle være sand. ”Jeg ved, der er en skaber af alting, af universet ..., jeg tror, der er et Højeste Væsen, det er blot et spørgsmål om tid. Eksisterer han stadigvæk? På det stade jeg nu har nået, har jeg intet middel til at vide det. Det er dels tro, dels viden, for når man har afprøvet 70 % af en ting, mener man, at resten sandsynligvis er sandt”.
Samtidig indrømmer de, at de er i gang med en søgen, der i deres tilfælde måske ikke ender med samme opdagelse. For mange scientologer gælder det, at ”den ottende dynamik” forbliver en verden, der skal udforskes personligt, for at de kan tro fuldt og fast på den. For øjeblikket venter de. Gud er der sandsynligvis. Dette kan betegnes som tro på sandsynlighed.
III.III. Relativ sandhed
Hvor personlig udforskning dominerer, er sandheden altid relativ i forhold til det stade, man har nået på scientologens vej mod åndelig udvikling. To sandheder, som en af de adspurgte nævnte, illustrerer denne relativitet: Den ene, der er hinsides tid og beskrivelse, og den anden, som er sandheden ”her og nu”.
III.IV. Relevans
Scientologer hævder, at deres tro har relevans til virkeligheden. En talte om at være på bølgelængde med virkeligheden, mens han samtidigt indrømmede, at han selv skabte den, og at det var blevet naturligt for ham. F.eks. opfattede en af dem Scientology etik som fyldestgørende i forhold til at nå til forståelse med andre og til at have med dem at gøre. En anden troende sagde, at hun havde fundet en tilfredsstillende metode til social reform. Før hendes engagement med Scientology havde hun været en militant socialist. Hun følte, at hun i Scientology teknologi havde fundet de redskaber, hun havde brug for til ”grundigt at reformere samfundet”.
III.V. Livets mening
Medlemmerne hævder at have fundet en mening med deres liv. En af dem beskrev sig selv som en sejler, der drev om på havet under en overskyet himmel uden kompas og uden landkending til at lede sig, da han fandt et kort og al det navigationsudstyr, han behøvede. Scientologer mener, at de har fundet livets mening og vejen frem. En af dem, som havde opgivet lægestudiet, fandt, at han ikke kunne se pointen med al sin indsats, fordi den komfortable middelklasseeksistens, han så foran sig, synes at være uforenelig med det, han mente, var livets mening; en mening han udtrykte at havde fundet i Scientology.
III.VI. Henvisninger til videnskab
I vore interviews var der ingen, der henviste til almindeligt anerkendte videnskaber som bevis på scientologernes dogmatik eller teknologi. Dette står i direkte modsætning til følgende:
a. Den ekspertviden en leder må være i besiddelse af, som ovenfor nævnt.
b. L. Ron Hubbards påstand om, at: ”Jeg må konfrontere den kendsgerning, at vi har nået det sammenlægningspunkt, hvor videnskab og religion mødes, og vi må nu holde op med at foregive, at vi alene beskæftiger os med materielle mål. Vi kan ikke arbejde inden for den menneskelige sjæls rige og ignorere den kendsgerning.”
Vi kan formulere følgende hypotese:
a. Forenelighed med almindeligt anerkendt videnskab er et officielt dogme, der betragtes som en accepteret kendsgerning, som scientologer ikke mener, de har behov for at retfærdiggøre. Eller
b. Legitimering af denne tro er snarere et spørgsmål om personlig erfaring end om, hvorvidt den er i overensstemmelse med et officielt standpunkt.
c. At Scientology teknologien erstatter videnskaben.
Det bør også bemærkes, at Scientology Kirken har ændret sig, siden den blev oprettet. Den betegner sig selv som en særskilt religiøs bevægelse. Den legitimering, kirken søger nu om dage, er i mindre omfang baseret på et videnskabeligt grundlag end tidligere.
III.VII. Betydningen af Scientology teknologi
Scientology er ikke så meget noget, der er troet på, som den er noget, der udøves. Udtrykket ”at anvende Scientology” blev brugt adskillige gange. I en tidligere interviewrække om, hvad det er, der definerer Scientology, lagde medlemmerne vægt på anvendelsen af teknikkerne. I denne interviewrække byggede legitimeringen på teknikkernes anvendelighed.
Scientology synes at være en praktisk religion.
III.VIII. Henvisning til en religiøs tradition
De adspurgte omtalte kun religiøse traditioner for at påpege deres mangler. Ingen nævnte forbindelsen mellem buddhisme og Scientology, skønt den hævdes af L. Ron Hubbard. Han understregede deres fælles punkter, men beklagede buddhismens mangel på effektivitet i verden.
Denne udeladelse ledsager udeladelsen af videnskaben. De troende søger ikke at legitimere deres overbevisninger med henvisning til eksterne faktorer. Det, de selv har afprøvet, synes at være tilstrækkeligt. De mener ikke at have behov for at understøtte deres overbevisninger i teologiske vendinger overfor andre, ej heller for at placere sig selv inden for en tradition af religiøs tænkning, selvom Ron Hubbard så lighedspunkter mellem Scientology, buddhisme og flere andre gamle visdomsreligioner.
Nogle medlemmers legitimering af Scientology afviger i mindre grad fra de officielle dokumenter. ”Videnskaben, der bygger på vished” er snarere en ”videnskab, der bygger på visheder”, som kun accepteres, når de er blevet verificeret gennem personlig oplevelse. Det følger heraf, at tro er baseret på sandsynlighed, og derfor står i forhold til det stade, medlemmet har nået på den spirituelle skala. På den anden side bliver dogmatiske påstande om bevægelsens teknologi accepteret. Vi står ikke her over for et bestemt bevis på sandheden, der leder til en adfærdsform, som i tilfælde af omvendelse til religioner der har et frelsedogme. I disse religioner beder de troende, fordi de accepterer den trosbygning, der anbefaler bønnen. Scientologen føjer en vished til den næste, indtil han har tilstrækkelig bevis på sandheden. En scientolog sagde til mig, at han foretrak at tale om en ”fortløbende omvendelse”.
Det ser også ud, som om deres tro er en fides efficax, idet de troende hævder, at de i Scientology har fundet et middel til at forstå samfundet og til at transformere både det og resten af verden.
