SOCIAL FORANDRING
og
NYE RELIGIØSE BEVÆGELSER

Et lille antal dramatiske og helt atypiske episoder har forværret skabelsen af fjendtlige reaktioner mod nye religioner. Om Charles Manson-familien, som begik grufulde mord i Californien, eller Symbionese Liberation Army (Befrielseshær) som var engageret i terroristaktiviteter, i nogen korrekt betydning var religiøse bevægelser, er diskutabelt, men medierne beskrev dem gerne som sådan. Jim Jones, central figur i Jonestown-tragedien i Guyana i 1978, var en religiøs præst – men fra en etableret trosretning, Disciples of Christ, ikke af en ny religiøs bevægelse. Waco-massakren i 1993, Soltemplets Orden-episoden i Canada og Schweiz i 1994 og de dødelige aktiviteter i Japan af Aum Shinrikyo i 1995 var patologiske fænomener vedrørende nye religioner – men af bestemte bevægelser, ikke vedrørende nye religioner i almindelighed. Sådanne begivenheder er heldigvis sjældne og skal ses i perspektiv: Givet de bogstaveligt talt tusindvis af nye religioner, der fungerer i avancerede industrielle samfund (vestlige lande og Japan), kan bizarre episoder af denne art betragtes som yderst enestående. Alligevel, fordi disse tragedier dybt har såret den offentlige bevidsthed og – ikke altid med fuld berettigelse – fordi de er blevet tillagt nye religiøse organisationer, har billedet af alle sådanne bevægelser tenderet til uberettiget at blive negativt påvirket. Dog er det et faktum, at de fleste nye religiøse grupper fungerer som harmløse kilder til moralsk, social og åndelig støtte for sine tilhængere helt på afstand af opfattelser, der er blevet skabt i den moralske panik, som er blevet vakt om nye religiøse grupper.