Selvom nogle embedsmænd i den tyske regering fortsætter med at støtte systematisk religiøs diskrimination mod scientologer i Tyskland, er der er ingen tvivl om Scientologys legitime status som en verdensreligion. Scientology er fuldt udviklet i sin teologi, religiøse udøvelse og organisation. Som del af religionen er der nu mere end 11.000 Scientology kirker, missioner og relaterede organisationer i lande over hele verden.
Millioner af scientologer rundt om i verden tror oprigtigt på religionsfriheden samt Scientologys religiøse principper og udøvelse. For hver eneste af disse personer er Scientology deres religion. Dette er den vigtigste test for enhver religion i verden – faktisk er det den test, som højesteretsdomstole bruger i mange lande, inklusive USA’s højesteret.
Tyske domsafsigelser, der konstaterer, at Scientology kirken er en ideel forening uden et kommercielt formål
En ideel forening er i Tyskland som i Danmark en forening uden et økonomisk formål, hvis virke er til samfundets gode på samme måde som velgørende organisationer.
Tyske domstole har grundigt undersøgt kirkens finansieringsmetoder, aktiviteter og formål, og har nået den utvetydige konklusion, at den tjener religiøse eller filosofiske mål, der er beskyttet ifølge den tyske forfatning.
Ca. 50 tyske domsafsigelser har erkendt, at Scientology kirken og dens medlemmer beskyttes af religionsfriheden og trosfriheden, som den er beskrevet i artikel 4 af den tyske forfatning. Disse domsfældelser omfatter følgende:
Den tyske føderale forvaltningsdomstol udstedte en i 1997 en kendelse angående Scientology kirkens ideelle formål, der blev en vigtig præcedens. Den føderale forvaltningsdomstol ikke bare anerkendte Scientoligys religiøse karakter, men fandt heller ikke noget galt med Scientology kirken i Neue Brückes finansieringsmetoder, da de tjener religiøse mål og overbevisninger:
Desuden er det irrelevant for etableringen af en kommerciel aktivitet, hvordan medlemmerne finansierer aktiviteterne i deres forening. Det, at en forening forlanger vederlag for tjenester, er i sig selv ikke en indikator for kommerciel virksomhed.
Domstolen noterede sig også, at kirken er en ideel forening, der har et religiøst og ikke kommercielt formål.
Forvaltningsdomstolen har besluttet, at en ideel forening ikke bedriver kommerciel virksomhed, alene fordi den tilbyder tjenester til sine medlemmer, hvorved medlemskabet realiseres, og da disse tjenester ikke kan tilbydes af andre leverandører uafhængigt af medlemskabet. Under sådanne omstændigheder er der ingen kommerciel virksomhed i foreningsøjemed.1
En kendelse fra 1998 i Hamborgs højesteret konstaterede ligeledes, at kirkens financieringsmetoder var helt passende.
[Kirken] er anerkendt som et religiøst samfund, dens finansiering gennem bidrag i form af donationer udgør ikke en kommerciel aktivitet i henhold til den almindelige opfattelse [...]. De tjenester, som [kirken] tilbyder, kan derfor ikke betragtes fra et standpunkt om et normalt pris/tjeneste-forhold.2
En kendelse fra Stuttgarts forvaltningsdomstol i november 1999 i en sag om Scientology kirken i Stuttgart konkluderede:
Baseret på parternes argumenter, det omfattende indhold i rettens arkiver og vidneudsagn har retten nået den kendelse, at sagsøger ikke driver en kommerciel virksomhed i betydningen af de ovennævnte fortilfælde, som denne domstol følger.3
I oktober 2002 afsagde den føderale arbejdsret en dom, der fastslog, at medarbejdere, der arbejder i en Scientology kirke, er motiveret af ideelle og åndelige målsætninger. I sin dom brugte retten præcedens fra en skelsættende kendelse, som den tyske føderale forvaltningsdomstol afsagde i 1997. Denne kendelse konkluderede, at Scientologys religiøse udøvelse er for at opnå åndeligt fremskridt og tjener et religiøst formål.4
I januar 2003 gjorde Tysklands føderale finanskontor følgende: (1) udstedte forordningsbreve der gav Scientology Missions International (SMI) skattefritagelse med hensyn til vederlag til SMI fra alle Scientology missioner i Tyskland; og (2) udstedte forordningsbreve der gav skattefritagelse for Church of Scientology International (CSI), Scientology religionens moderkirke, med hensyn til filmlejebetalinger, som den modtager fra ni Scientology kirker i Tyskland.
I december 2003, bekræftede den højeste forvaltningsdomstol i Baden-Württemberg en kendelse fra forvaltningsdomstolen i Stuttgart (som anført ovenfor) og konkluderede, at Scientology kirken i Stuttgart baseret på dens finansieringsmetoder ikke er en kommerciel organisation.
På grundlag af de seneste videnskabelige undersøgelser, som har at gøre med Scientology organisationens mål, er der er ingen håndgribelige indicier, der støtter påstanden om, at læren fra Scientologys grundlægger, L. Ron Hubbard, bruges som et dække for kommerciel virksomhed.
Den konkluderede:
Foreningen Scientology samfundet i Baden-Württemberg kan ikke fratages sin juridiske person, da den ikke udøver kommerciel virksomhed.5
Den 23. marts 2004 blev Scientology kirken i Düsseldorf officielt registreret som en ideel forening af distriktsretten i Düsseldorf.6
I juni 2004 besluttede delstaten Hamborgs højeste forvaltningsdomstol, at myndighedernes handlinger, der diskriminerede mod en scientolog, var en overtrædelse af hendes ret til religionsfrihed i henhold til artikel 4 i den tyske forfatning. Domstolens beslutning var en klar bekræftelse af, at Scientology kirkens medlemmer er beskyttet af de tyske religiøse rettigheder:
Således står det klart, at anklageren ikke kun giver udtryk for sin egen personlige, individuelle religiøse eller filosofiske overbevisning, men deler disse overbevisninger med andre og derved skal beskyttes i henhold til artikel 4 [religions- eller trosfrihed] i forfatningen. I henhold til artikel 4, sektion 1 i den tyske forfatning er tros- og samvittighedsfrihed samt religiøse og filosofiske trosretnings friheder ukrænkelige.
Indholdet i Scientology organisationens ideologi har at gøre med transcendentale begreber samt menneskets plads og betydning i verden. Hvis man tror på denne lære fra L. Ron Hubbard, som har at gøre med, at den udødelige sjæl bærer livsenergi (THETA) og vedrørende THETANEN samt dens forhold til det materielle univers betegnet som MEST, og angående sjælens færden gennem utallige livstider, og hvis man identificerer sig med vejen til højere eksistensniveauer (CLEAR og [OPERERENDE] THETAN) som minder om niveauer af frelse, så kendetegner dette en filosofisk overbevisning eller et religiøs trossamfund.7
Dommen fra Hamborgs højeste forvaltningsdomstol blev bekræftet af den føderale forvaltningsdomstol i dens præcedensskabende kendelse fra december 2005:
Sagsøgeren kan som udøvende scientolog påberåbe sig beskyttelse af hendes religiøse eller filosofiske trosretning i henhold til artikel 4, sektion 1 af den tyske forfatning. [Delstaten Hamburgs] højeste forvaltningsdomstol har korrekt antaget, at erklæringerne, som findes i Scientologys lære, til fulde opfylder definitionen for udtrykkene trossamfund eller >filosofisk bevægelse. Sagsøgtes reprimande, at den appellerede dom er baseret på en ukorrekt forståelse af disse begreber (da L. Ron Hubbards lære om verden som helhed såvel som menneskelivets oprindelse og mål skulle mangle elementer som værende transcendentale eller omhandle immanente forhold), er derfor ubegrundet.8
I november 2005 afviste den højeste forvaltningsdomstol i delstaten Bayern byen Münchens myndigheders påstande om en Scientology kirke i München. Domstolen fandt, at kirkens arbejde har et ideelt formål, som ikke er af kommerciel karakter:
I overensstemmelse med både de gamle og nye foreningsvedtægter bedriver sagsøgeren [Scientology kirken] sit arbejde for et ideelt formål, specifikt udbredelsen af Scientology kirkens tro og lære som dens mission og ifølge dens trosbekendelse. Sagsøgerens generelle virksomhed i overensstemmelse med foreningens hensigter viser ingen tegn på kommerciel virksomhed ifølge foreningsloven, og den afviger ikke fra foreningens formål ej heller er overskrider den foreningens privilegier som et underordnet formål.9
Scientology kirkens religiøse formål og virksomhed, som er uden kommercielle formål eller virksomhed, er blevet grundigt undersøgt og bekræftet af domstole og administrative organer i Tyskland og i andre lande verden over.
I februar 2009 udstedte Berlins forvaltningsdomstol en skelsættende kendelse, der forsvarede scientologers ret til religionsfrihed i henhold til artikel 4 af den tyske forfatning. Dette medførte, at Charlottenburgs kommunale myndigheder under Berlins forvaltning, blev pålagt øjeblikkeligt at fjerne negativ propaganda, som de havde anbragt foran Scientology kirken i Berlin. I dommen blev det fastslået, at byen Berlin havde forsømt sin pligt til at bibeholde religiøs neutralitet og forpligtelsen til at forblive objektiv med hensyn til religiøse spørgsmål. Domstolen fastslog også, at der ikke fandtes belæg for byens ulovlige handlinger.
Konklusion
Kirken har dokumenteret mere end 1.500 tilfælde af diskrimination mod dens medlemmer i Tyskland og har indgivet beviserne til internationale menneskerettighedsorganer. Informationen har overbevist blandt andet de følgende personer og organisationer om, at der stadig er et alvorligt problem med religiøs intolerance overfor mindretalsreligioner hos visse embedsmænd i det tyske statsapparat: USA’s udenrigsministerium, USA’s handelsrepræsentant, Kommissionen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, flere kongresmedlemmer i USA, FN’s særlige rapportør om religiøs intolerance, Human Rights Centre ved Essex University, en ad hoc-komité fra det britiske Overhus samt akademikere, adskillige ikke-statslige organisationer (NGO’er), interreligiøse grupper, menneskerettighedsgrupper og uafhængige forskere.
Embedsmændene, der forårsager den religiøse diskrimination, bør acceptere de talrige tyske domsfældelser, der konstaterer, at Scientology kirken og dens medlemmer er berettiget til beskyttelse af deres religions- og trosfrihed ifølge artikel 4 af den tyske forfatning.
Slutnoter
- Tyske føderale forvaltningsdomstol, sagsnr. BVerfG 1 C 18,95, 1997.
- Hamborg højesteretsdom, sagsnr. 330 O 169/97,1998.
- Forvaltningsdomstolen i Stuttgart, sagsnr. 16 K 3182/98, 1999.
- Føderale arbejdsret, sagsnr. 5 AZB 19/01, 2002.
- Højeste forvaltningsdomstol i Baden-Württemberg, sagsnr. 1 S 1972/00, 2003.
- Distriktsretten i Düsseldorf, foreningsregisternr. VR 9371, 2004.
- Højeste forvaltningsdomstol i Hamborg, sagsnr. 1 Bf 198/00, 2004.
- Føderale forvaltningsdomstol, sagsnr. 7 C 20.04, 2005.
- Højeste forvaltningsdomstol i Bayern, november 2005.
Tyske domsafsigelser konkluderer at Scientology og scientologer beskyttes af artikel 4 i den tyske forfatning
Domsafsigelserne i denne liste indeholder kendelser om, at Scientology kirken og/eller scientologer er beskyttet i henhold til artikel 4 i den tyske forfatning, som beskytter religions- og trosfriheden.
- Scientology Kirche Berlin gegen Stadt Berlin, 27. februar 2009, forvaltningsdomstolen i Berlin.
- B. gegen Freie und Hansestadt Hamburg, 27. juni 2008, forvaltningsdomstolen i Hamborg.
- Scientology Kirche Deutschland, Scientology Kirche Hamburg gegen Freie und Hansestadt Hamburg, 7. marts 2008, civile appeldomstol i Hamborg.
- B. gegen Freie und Hansestadt Hamburg, 19. december 2007, højeste forvaltningsdomstol i Hamborg (henvist til i nr. 2 ovenfor på side 5).
- Scientology Kirche i Berlin gegen Stadt Berlin, 29. juni 2006, forvaltningsdomstolen i Berlin.
- B. gegen Freie und Hansestadt Hamburg, 15. juni 2006, forvaltningsdomstolen i Hamborg.
- K. gegen Freie und Hansestadt Hamburg, 15. december 2005, føderale højeste forvaltningsdomstol.
- Winkler gegen Freistaat Bayern, føderale højeste forvaltningsdomstol, marts 2005.
- Celebrity Centre Scientology Kirche München gegen Regierungsbezirk Oberbayern, 2. november 2005, højeste forvaltningsdomstol i Bayern.
- K. gegen Freie und Hansestadt Hamburg, 17. juni 2004, højeste forvaltningsdomstol i Hamborg.
- Scientology Kirche Düsseldorf gegen Stadt Düsseldorf, distriktsdomstolen i Düsseldorf, marts 2004.
- Scientology Kirche Stuttgart gegen Land Baden-Württemberg, 12. december 2003, højeste forvaltningsdomstol i Baden-Württemberg.
- Church of Scientology International gegen Freie und Hansestadt Hamburg, 22. april 2003, højeste forvaltningsdomstol i Hamborg.
- Church of Scientology International gegen Stadt München, 26. marts 2003, forvaltningsdomstolen i München.
- Z. gegen Scientology Kirche i Berlin, 26. september 2002, føderale arbejdsret.
- Church of Scientology International gegen Freie und Hansestadt Hamburg, juli 2002, højeste forvaltningsdomstol i Hamborg.
- Scientology Mission Ulm gegen Stadt Kempten/Allgäu, 25. november 1996, forvaltningsdomstolen i Augsburg.
- Scientology Kirche Bayern mod den føderale arbejdsmyndighed, 19. januar 2000, socialdomstolen i Nürnberg.
- Scientology Kirche Stuttgart gegen Stadt Stuttgart, 17. november 1999 forvaltningsdomstolen i Stuttgart.
- H. gegen Scientology Kirche Hamborg, 5. januar 1998, civile distriktsdomstol i Hamborg.
- Scientology Mission Neue Brücke gegen Land Baden-Württemberg, 6. november 1997, føderale højeste forvaltningsdomstol.
- Stadt Freiburg gegen E., 6. februar 1996, distriktsdomstolen i Freiburg.
- Scientology Mission i Neue Brücke gegen Land Baden-Württemberg, 2. august 1995, højeste forvaltningsdomstol i Baden-Württemberg.
- Scientology Kirche Hamborg gegen Freie und Hansestadt Hamburg, 16. februar 1995, føderale højeste forvaltningsdomstol.
- Scientology Kirche Hamborg gegen Freie und Hansestadt Hamburg, 24. august 1994, højeste forvaltningsdomstol i Hamburg.
- S. gegen Scientology Mission Nymphenburg, 30. marts 1993, civile appelretsdomstol i München.
- Scientology Kirche Deutschland gegen Land Baden-Württemberg, 26. august 1992, forvaltningsdomstolen i Stuttgart.
- G. gegen Scientology Kirche Frankfurt, 27. maj 1992, civile appelretsdomstol i Frankfurt.
- Scientolog gegen Zeitungsverlag, juni 1992, civile appelretsdomstol i Stuttgart.
- Statsadvokat ved Berlins Højesteret mod Scientology Kirche Berlin, 22. januar 1991.
- Stadt Hannover gegen H., 19. september 1990, distriktsdomstolen i Hannover.
- Scientology Kirche Frankfurt gegen Stadt Frankfurt, 4. september 1990, forvaltningsdomstolen i Frankfurt.
- P. gegen Scientology Kirche Frankfurt, 7. juni 1989, civile appelretsdomstol i Frankfurt.
- Scientology Kirche Berlin gegen Stadt Berlin, 12. oktober 1988, forvaltningsdomstolen i Berlin.
- Scientology Kirche Celebrity Center Hamburg gegen Freie und Hansestadt Hamburg, 17. februar 1988, civile appelretsdomstol i Hamborg.
- Scientology Kirche Frankfurt gegen Stadt Frankfurt, 7. oktober 1987, statsadvokaten ved højesteretten i Frankfurt.
- Scientology Mission Ulm gegen Land Baden-Württemberg, 3. september 1986, forvaltningsdomstolen i Sigmaringen.
- Scientology Kirche Deutschland gegen Stadt München, 10. december 1985, højeste forvaltningsdomstol i Bayern.
- Scientology Kirche Hamborg gegen Freie und Hansestadt Hamburg, 14. oktober 1985, forvaltningsdomstolen i Hamburg.
- Scientology Kirche Deutschland gegen Stadt München, 25. juni 1985, højeste forvaltningsdomstol i Bayern.
- Stadt Stuttgart gegen K., 20. maj 1985, distriktsdomstolen i Stuttgart.
- Stadt Stuttgart gegen M., 30. januar 1985, distriktsdomstolen i Stuttgart.
- Scientology Kirche Deutschland gegen Stadt München, 25. juli 1984, forvaltningsdomstolen i München.
- X. gegen Stadt Berlin, 11. februar 1981, forvaltningsdomstolen i Berlin.
- Scientology Kirche Deutschland gegen Bundesrepublik Deutschland, 25. september 1980, føderale højesteret.
- S. gegen Bundesrepublik Deutschland, 27. august 1980, forvaltningsdomstolen i Frankfurt.
- X. gegen Bundesrepublik Deutschland, 14. december 1978, forvaltningsdomstolen i Darmstadt (og appel 14. november 1980).
- F. gegen Scientology Kirche Stuttgart, 8. december 1976, distriktsdomstolen i Stuttgart.