BEKENDTGØRELSE
om religion, menneskerettigheder og samfundet

Indledning

Religion er i vore dage er genstand for mange diskussioner og kritiske betragtninger. Men aldrig før har dens civiliserende indflydelse været vigtigere. Scientology religionens grundlægger, L. Ron Hubbard, fastholdt, at den første fornemmelse af fællesskab opstår med religion. ”Når religion ingen indflydelse har i et samfund eller er holdt op med at have det, arver staten hele byrden med at løse moral, kriminalitet og intolerance i samfundet,” skrev han. ”Den bliver så nødt til at bruge straf og politi. Det er dog ikke succesfuldt, da man ikke med nogen større succes kan påtvinge moral, integritet og selvrespekt på nogen, som ikke ejer disse egenskaber til at begynde med. Kun gennem åndelig bevidsthed og indprenten af disse egenskabers åndelige værdi kan de manes frem. Der er nødt til at være mere fornuft og mere følelsesmæssig motivation til at være moralsk osv. end der er trussel om disciplin.”

Thomas Aquinas mente, at hellig doktrin var videnskab, der udvikler sig ud fra principper, som gøres kendt gennem en højere videnskab, videnskaben om Gud, og eftersom både tro og fornuft handler om at opdage sandheden, så er en konflikt mellem dem umulig, da de begge har Gud som oprindelsespunkt. I stedet for at være i opposition burde religion og videnskab supplere hinanden, hvor religion burde være vejleder for udnyttelsen af de enorme videnskabelige opdagelser i vores tid, så de tjener til at skabe fred, tolerance og menneskerettigheder til gavn for alle.

Vi lever i en verden, hvor mange af de løsninger, der er blevet fremsat for at kurere verdens presserende problemer, ignorerer menneskehedens åndelige natur. At rangere den sjælløse psykiater højere end en gejstlig har ikke gjort noget for at løse disse problemer. Tvært imod har den eksploderende intolerance, stofmisbrugets plager, de stigende problemer med analfabetisme, kriminalitet og umoral samt den hurtigt eskalerende stigning i terrorisme og internationale konflikter demonstreret, hvor uvirksomt det er at prøve at løse disse problemer gennem rent videnskabelig løsninger.

Religion og tro spiller en afgørende rolle i samfundet, ikke kun for individet men også for samfundet som helhed. Scientology kirken mener, at man ved at genbekræfte menneskeånden som det vigtigste element vil skabe en genopblomstring for vores civilisation. På basis af dette mener vi, at overholdelsen af de følgende forskrifter vil udgøre grundlaget for at fremme religionsfrihed, retfærdighed og fred i verden samt beskyttelsen af menneskerettighederne.

Individuelle rettigheder

1. Hver person, uanset race, farve, køn eller etniske tilhørsforhold, er et åndeligt væsen, som fortjener respekt og værdighed.

2. Hver person har et ansvar for at arbejde på at forbedre deres familie, deres lokalområde og hele samfundet for det fælles bedste. Som L. Ron Hubbard skrev: ”En person er kun så værdifuld, som han kan hjælpe andre.”

3. Hver person har ret til at bestemme deres egen tro og overbevisning. Denne ret omfatter frihed til at frivilligt ønske at skifte religion eller tro. Hverken stater eller religiøse grupper har ret til direkte eller indirekte at kontrollere en persons religiøse overbevisninger. Ej heller må stater hæmme en persons frihed til at omgås med eller forlade religiøse grupper.

4. Hver person har ret til at omgås andre, til at organisere med dem for religiøse formål og give udtryk for, praktisere og offentligt udbrede kendskabet til deres religiøse overbevisninger. Religions- eller trosfrihed må omfatte retten til at besidde ens valgte religions skrifter og tekster, at udføre religiøse tjenester privat og offentligt, og at opdrage sine børn i sin religiøse tradition uden at blande sig i deres egen ret til religions- eller trosfrihed samt udøvelse af den ret, når de har nået en moden alder.

Ansvaret for at beskytte og fremme menneskerettighederne

5. Nationer skal effektivt beskytte alle borgeres, gruppers, forældres og unge samfundsmedlemmers religionsfrihed og sikre, at deres politik overfor religiøse minoriteter er i overensstemmelse med principperne om lighed og ikke-diskrimination i både den offentlige og private sektor. Stater må ikke uretmæssigt påtage sig ansvar for enkeltpersoners samvittighed ved at fremme, påtvinge eller censurere en bestemt tro eller overbevisning eller diskriminere på grundlag af religion eller tro. Stater skal skabe et klima, der har tolerance over for mindretallenes trosretninger. Hvis en uenighed skulle opstå mellem en stat og en religion, bør staten i god tro indgå i en dialog med religionen, og gøre brug af nationale og internationale konfliktforebyggende foranstaltninger for at løse en sådan disput.

6. Restriktioner på friheden til at udøve sin religion eller tro kan kun tillades, hvis de a) følger den godkendt lovgivning, b) er nødvendige for at beskytte den offentlige sikkerhed, orden, sundhed eller moral, og c) anvender de mindst muligt restriktive midler for at sikre, at de indføres på en måde, der ikke ugyldiggør individuelle og kollektive tanke-, samvittigheds- og religionsfriheder. Staten må ikke misbruge deres lovgivende eller håndhævende magt til at begrunde handlinger, der direkte eller indirekte krænker religiøse trosretninger eller praksisser. Forsøg på at retsforfølge enkeltpersoner eller grupper for at praktisere deres religion under dække af håndhævelse af loven udgør kætterprocesser, der er overtrædelse af de fundamentale friheder.

7. Racisme, fremmedhad, sexisme, etniske og ideologiske uligheder samt alle former for diskrimination er plager i samfundet og fordømmes.

8. Som beskrevet i detaljer i Erklæringen om principperne om tolerance udstedt af UNESCO, FN’s organisation for undervisning, videnskab og kultur, har medierne pligt til at afholde sig fra at formidle information, der bagtaler eller æreskrænker minoriteter herunder mindretallenes religiøse skikke og tro. Tolerance fremmer menneskerettigheder og mangfoldighed ved at kræve accept af, respekt for og påskønnelse af den brede variation inden for verdens religioner, racer, etniske grupper og kulturer. Det er ikke kun en moralsk pligt, det er også et juridisk krav. Staten skal forholde sig strengt neutral med hensyn til religiøse spørgsmål. Statens offentlige informations- og oplysningskampagner om minoritetsgrupper må ikke være diskriminerende eller ærekrænkende, og de må heller ikke være påvirket af ideologisk eller partisk tankegang. Ligeledes bør medierne spille en konstruktiv rolle og undgå at opildne til fremmedhad, racisme, sexisme, antisemitisme, marginalisering, udstødelse, nedværdigelse og diskrimination mod religiøse eller andre minoriteter.

9. Stater skal respektere og fremme pluralisme og mangfoldighed, for uden dem er det ikke muligt at opnå refærdighed. Personer skal behandles ens uanset farve, race, religion, køn, kultur eller andre kendetegn.

10. Alvorlige hændelser med intolerance og diskrimination forekommer i mange dele af verden til skade for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder. Stater samt organisationer i den private sektor bør anvende Verdenserklæringen om menneskerettighederne, FN’s erklæring om afskaffelse af alle former for intolerance og forskelsbehandling på grund af religion eller tro fra 1981, FN’s internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, FN’s menneskerettighedskomités generelle kommentar om Artikel 18 som forbyder diskrimination mod nye religioner eller minoriteters trosretninger samt alle andre internationale og regionale dokumenter om menneskerettigheder for at fremme tolerance og beskytte alles ret til religions- og trosfrihed.

Børns rettigheder

11. Hvert barns rettigheder skal sikres og beskyttes uden forskelsbehandling af nogen slags uanset barnets eller hans eller hendes forældres eller værge(r)s race, farve, køn, sprog, religion, politisk eller anden orientering, nationale, etniske eller sociale tilhørsfohold, formueforhold, handicap, herkomst eller anden status.

12. Uddannelsesinstitutioner skal aktivt og oprigtigt fremme et mindretals kultur og den ideologiske tolerance. De bør sikre, at religiøse, racemæssige og etniske minoriteter bliver skildret i et godt lys i lærebøger gennem skabelsen af materialer og kurser, der tilskynder pluralisme og mangfoldighed.

Forhold mellem kirke og stat

13. Kirke og stat skal holdes adskilt. Uden at påtvinge noget trossystem bør religiøse institutioner og staten dog at arbejde sammen for at løse centrale problemer, der plager samfundet. Religiøse organisationer har ret og et ansvar for at deltage i humanitært arbejde, der gavner og forbedrer samfundet.

14. I denne tidsalder med interkontinentale rejser og øjeblikkelig kommunikation på tværs af landegrænser er multikulturelle samfund uundgåeligt en del af fremtiden. Forskellige religiøse, racemæssige og etniske grupper må lære at respektere hinanden og leve i fred og venskab. Hvor der forekommer skel mellem forskellige samfundsgrupper, bør religiøse organisationer stå sammen for at danne bro over barriererne og løse de eventuelle konflikter.

Ytringsfrihed og åbne myndigheder

15. Menings- og ytringsfrihed er centrale begreber i et demokrati. Enhver har ret til sin opfattelse uden indblanding samt retten til ytringsfrihed, som omfatter frihed til at opdage, modtage og formidle information og idéer af alle mulige slags enten mundtligt eller gennem et andet medie, som han eller hun vælger, på tværs af skel eller landegrænser. Ingen må udsættes for nogen som helst slags tvang, ufordelagtigheder eller sanktioner på grund af noget, han eller hun udtrykker, mener eller tror.

16. Stater bør overholde Johannesburg-principperne om national sikkerhed, ytringsfrihed og adgang til information. Offentlige institutioner bør være let tilgængelige for borgere. En åben regering vil helbrede overdreven hemmeligholdelse og er et bolværk mod korruption. Betragtninger om landets sikkerhed må ikke misbruges til at være undskyldning for at nægte borgerne adgang til eller undersøge deres myndigheders handlinger.

17. Lov og ret samt justits undermineres af falsk information og hadpropaganda om minoritetsgrupper og deres medlemmer. Stater bør tilstræbe kun at arkivere og beholde nøjagtige, neutrale og nødvendige oplysninger om individer og organisationer. Hver person bør have rimelig adgang til den information om dem, som registreres og arkiveres af myndighederne. Hvis den information er falsk, bør hver person have ret til at sikre, at den bliver korrigeret.

Frihed fra umenneskelig behandling

18. Ingen person bør kunne blive henrettet. Alle stater bør afskaffe dødsstraffen. Hvis en uskyldig person bliver henrettet, er det én for mange.

19. Ingen person bør nogensinde kunne blive tvunget til at få elektrochok, psykokirurgi eller medicinering med personlighedsændrende stoffer. Stater bør ulovliggøre sådanne overgreb.

Demokrati og fred

20. Totalitære regimer er uacceptable, da de systematisk nægter folk deres menneskerettigheder og søger at undertrykke grundlæggende frihedsrettigheder. Mellemstatslige organisationer, demokratiske stater, religiøse grupper og menneskerettighedsorganisationer bør arbejde med enkeltpersoner og organisationer i totalitære stater for på fredelig vis at genoprette demokratiske principper og værdier.

21. Krig er ikke løsningen. I denne atomalder har vi ganske enkelt ikke råd til at prøve at løse nationale eller internationale spørgsmål gennem væbnet konflikt. Konfliktløsning gennem behørigt nedsatte og anerkendte institutioner ved brug af diplomati og dialog er langt mere overlegne midler end krig til at løse uenigheder, og de bør være de Forenede Nationers og det internationale samfunds primære redskaber til at undgå væbnet konflikt. Religioner skal harmonisk arbejde sammen for at fremme dialog, fred og tolerance og derigennem skabe ånd med tillid og forståelse, hvori man kan løse uoverensstemmelser, der historisk set har været kilder til krig og had.

22. Demokrati er den bedste form for regering, der er blevet udformet. Den forbyder tyranni og kræver af myndighederne, at de skal tjene gruppen, snarere end at gruppen tjener myndighederne. Borgere bør opfordres til at deltage i samfundsanliggender og engagere sig i regeringsprocessen ved afstemninger og appeller til deres regering for at opnå reformer og håndtering af klagemål. Et demokratis egentlige kvalitet manifesteres ved, hvordan en regering giver faktiske og lige rettigheder til minoriteter.

Forkyndt og udstedte denne dag,

17. september 2003, for at fejre indvielsen af Church of Scientology Internationals europæiske kontor for offentlige anliggender og menneskerettigheder, Rue de la Loi 91, Bruxelles.