SAMUEL S. HILL, PH. D.
Dr. Hill skrev i 1979:
Jeg er professionel forsker inden for feltet af religiøse bevægelser i Amerikas forenede Stater som godtgjort på følgende måder:
- Jeg har en doktorgrad (Ph.D.) i religion fra Duke University;
- jeg har været professor i religion i 20 år med et år på Stetson University, tolv år på University of North Carolina ved Chapel Hill og ved University of Florida siden 1972;
- jeg har udgivet tre bøger og adskillige artikler om emnet;
- jeg underviser regelmæssigt inden for dette felt.
Inden for det sidste halvandet år har jeg gjort det til noget af en specialitet at studere Scientology Kirken og er af den opfattelse, at jeg er kvalificeret til at vurdere dens karakter og natur.
To bedømmelser gennemsyrer alle mine vurderinger af den. Den første er, at det er en ny, ung, præmatur religiøs organisation, som skal betragtes som stadigt ny, stadigt under udvikling, stadigt i færd med at finde vej – dette er karakteristiske træk, som passer på alle nye religioner. Den anden er, at den har meget mere til fælles med østerlandske religioner som f.eks. hinduisme og buddhisme, end den har med de to vestlige, bibelske trosretninger, kristendom og judaisme. Det er en ubetinget nødvendighed, at Scientology bliver dømt ifølge egne standarder, som er langt nærmere til orientale end til occidentale standarder, i stedet for gennem pånødning af vestlige kategorier. Om den passer ind i vestlige værdier, påstande og postulater er ikke relevant for spørgsmålet, om det er en religion eller ej.
Jeg drager den slutning, at Scientology lever op til definitionen for religioner ved det, at den som de alle har de fire standard komponenter.
- Trosbekendelse. Den lærer om den livsvigtige eksistens af en i sidste instans åndelig realitetsdimension.
- Kodeks. Den lever med en stærk etisk sans, som lægger vægt på værdier og skelner mellem godt og ondt, rigtigt og forkert.
- Kult. (I betydningen en gruppe som dyrker i fællesskab). Den søger systematisk at bringe menneskene i relation til virkelighedens åndelige dimension, til den endelige virkelighed, det Højeste Væsen eller Gud.
- Fællesskab. Den har en klar fornemmelse for gruppeidentitet og er et organiseret religiøst fællesskab.
Disse fire komponenter anses typisk for at udgøre en religiøs bevægelse hvor som helst.
Som følge deraf er den en ægte religion med sin egen tro og sine egne skikke. Rent fundamentalt er Scientology en teori om viden eller en måde at forstå på, gennem hvilken menighedsmedlemmerne kommer til erkendelse om, hvad det Højeste Væsen er, og hvorledes de kan tage del i det til forbedring af personlig og social sundhed. Gennem denne slags kendskab eller forståelse eller dyrkelse realiserer en person sig selv, opnår selvbevidsthed og er i et helende forhold til Gud. Under denne proces at nå frem til sand åndelig frihed ryddes ens liv for barrierer og hindringer for den frihed og bliver helet og lykkelig som tilsigtet. I denne henseende ligner Scientology meget hinduisme og buddhisme.
Scientology erkender realiteten i den fundamentale virkelighed eller Gud. ”Gud” er et mindre personligt ”Højeste Væsen” her end en ”Endelig Virkelighed”, den måde ting er i deres endelige og reneste form, følgeligt vejen til livets fuldstændighed som er beregnet og står til rådighed for alle mennesker.
Scientology erkender realiteten i den fundamentale virkelighed eller Gud. ”Gud” er et mindre personligt ”Højeste Væsen” her end en ”Endelig Virkelighed”, den måde ting er i deres endelige og reneste form, følgeligt vejen til livets fuldstændighed som er beregnet og står til rådighed for alle mennesker. Gennem brug af åbenbaring, som ofte tager form af teknik, kan mennesker opnå et sympatisk forhold til og tage del i det Højeste Væsen. I disse henseender er Scientology mere østerlandsk end vestlig og ligner mere buddhisme end hinduisme. Den stræber efter oplysning igennem et forhold til den måde, tingene virkeligt, endeligt er.
Den væsentligste form for religiøs oplevelse og dyrkelse består i pastoral rådgivning. Denne består i anvendelse af Scientology administreret af en af kirkens præster til et medlem af menigheden. Dette er den væsentligste metode, igennem hvilken en person bliver oplyst, bliver forbundet med det Højeste Væsen. Der er offentlige ritualer; men de er mindre fundamentale i Scientologys forståelse end den pastorale rådgivning. Gennem denne rådgivning forekommer den faktiske forståelse af Gud.
Scientology som religion insisterer ikke på religiøs monisme; for eksempel er det tilladt, at man dyrker både Scientology og noget andet for eksempel romersk katolicisme. Også på dette punkt falder Scientology mere ind i et østerlandsk mønster ved at tolerere pluralisme i loyaliteter og involveringer. I virkeligheden er der dog kun få scientologer, som også dyrker en anden religion. Scientology har udviklet sig fra ”Dianetics”, en teknik til at realisere et sundt liv, til en kirke i løbet af de sidste 29 år. Jeg kan forestille mig, at efterhånden som udviklingen yderligere modner, vil der blive mindre og mindre opmuntring til at holde fast ved to religioner, og stadig færre som benytter sig af denne mulighed. Med andre ord ser jeg Scientology som en religion, der bliver mere og mere bevidst om sig selv som en religion.
Udtrykket ”en anvendt religiøs filosofi” beskriver Scientology temmelig godt – men kun hvis udtrykket frigøres fra en dominerende, vestlig religiøs referenceramme. Hvad, det udtryk betyder på den positive side, er:
- Scientology er religiøs, fordi den giver viden og måder til at forholde sig til det Højeste Væsen.
- Scientology fremhæver resultater (derfor ”anvendt”) såsom større selverkendelse, forståelse, sundhed og lykke.
På den anden side ved at bruge ”filosofi” peger den mod et livssyn, et perspektiv, i stedet for en minutiøs teologi om en personlig Gud baseret på historiske begivenheder (som er tilfældet med bibelske trosretninger).
Målt imod alle kendte amerikanske standarder, juridiske, praktiske og religiøse skønner jeg, at Scientology Kirken er, hvad dens navn betegner, en sand religiøs organisation.
Samuel S. Hill
12. august 1979
Da han skrev dette, var dr. Hill professor i religion ved universitetet i Florida.
