Hvordan man forbliver rask | Resursecenter til forebyggelse

VI.
KONKLUSIONER

Som resultat af den her foretagne analyse kan vi konkludere, at Scientology er en religion set fra alle perspektiver, der eksisterer i den aktuelle debat om definitionen på dette udtryk i samfundsvidenskaberne, og som vi har gennemgået i denne artikel.

Som de fleste religioner, der internationalt udgør det ”religiøse gærstof” i de sidste adskillige årtier (religionerne af østlig oprindelse, pinsebevægelsen og de afroamerikanske religioner blandt andre), har religiøse oplevelser, som ikke er ordinære og ikke hverdagsagtige, en central plads i Scientology. Akkurat som i de andre religioner optræder sådanne oplevelser dels som værende motiveret, reguleret og fortolket af doktrinen, dels som værende bevis for den kosmiske vision gruppen har. Derfor passer Scientology med de faktiske definitioner på religion, der benyttes i samfundsvidenskaberne nu om dage.

[V]i kan konkludere, at Scientology er en religion set fra alle perspektiver, der eksisterer i den aktuelle debat om definitionen på dette udtryk.

Scientology passer også med religionsbegrebet, som det nu om dage defineres fra et funktionalistisk perspektiv, idet den udgør en lære, gennem hvilken en gruppe mennesker giver fundamentale problemer mening, såsom uretfærdighed, lidelse og søgen efter livets mening sammen med fremgangsmåder, med hvilke de står overfor disse problemer og agter at overvinde dem.

Scientology hævder, som de fleste religioner, at have åbenbaret hemmeligheden ved livet. Den opstiller ikke en vilkårligt vedtaget mening med menneskelivet; den påstår at have opdaget den sande mening. Herved adskiller den sig fra de humanistiske perspektiver: Den fremlægger eller foreslår ikke værdier og etiske normer til at give menneskelivet mening; den påstår tværtimod at vide, hvad mennesket virkelig er, og hvad meningen med dets liv er. Samtidigt, og fordi den anvender et lignende sprogbrug som videnskaberne, er det klart forskelligt fra dem, idet det ikke udelukkende agter at beskrive, hvordan ting sker, ikke formulerer spørgsmål, eller fremsætter hypoteser om det modsatte og eventuel modifikation, men påstår at have opdaget de sande årsager og indbyder til at dele sin viden. Derfor passer Scientology til de sammenlignende definitioner, der karakteriserer religion ved at skelne det ud fra de humanistiske perspektiver.

Scientology Kirken forventer, at dens tilhængere bliver religiøse personer, i den forstand som de analytiske definitioner på religion giver dette udtryk. Faktisk: Den tilvejebringer et samordnet trossystem, sådan at dens tilhængere kan dele dens principielle doktriner, og forventer at de deltager i rituelle aktiviteter, får en direkte oplevelse af den endegyldige virkelighed, tilegner sig information om deres tros principper og oplever resultater i deres dagligliv. Derfor udgør Scientology Kirken ifølge de analytiske definitioner på religion en religiøs institution, eftersom dens forventninger til dens tilhængere svarer til det, sådanne institutioner forventer af religiøse personer.

Sluttelig kan man ved at antage et emitisk synspunkt se, at Scientology betragtes som en religion i de fleste kultursammenhænge, hvor den har udøvet sit virke herunder udtalelser fra regeringsorganer, medlemmer af kirken og fra sociologer, der har studeret nyreligiøse bevægelser.

Jeg har i denne artikel behandlet sammenhængen mellem Scientology og de moderne definitioner på religion, der benyttes i samfundsvidenskaberne. Scientology synes imidlertid også at passe med de definitioner på religion, der betragtes som ”klassiske” både i antropologien og sociologien.

Sociologen Max Weber, der betragtes som religionssociologiens ”fader”, foretrak ikke at definere begrebet (Weber 1964:1). Han klassificerede i stedet minutiøst de kendte religioner i mange forskellige typer, inddelt efter et stort antal kriterier. Scientology synes at passe med en vis type af ”frelselsesreligionerne”, der præsenteres som en sti til åndens frigørelse fra reinkarnation eller cyklussen fødsel og død (Weber 1964:146). Blandt frelselsesreligioner ville Scientology blive klassificeret ifølge Webers kriterier blandt de der:

  • er blevet grundlagt af en profet, som indførte en doktrin med henblik på at muliggøre menneskehedens frelse (Weber 1964:46)
  • har systematiserede ritualer i et samlet hele af forståelige love, som det kræver speciel uddannelse at opnå kendskab til (Weber 1964:154)
  • bekræfter, at frelse kan nås gennem en religiøs indsats, der er styret i retning af selv-perfektionering (Weber 1964:156)
  • har udviklet en procedure med henblik på at opnå personens religiøse indvielse (Weber 1964:156) og
  • hævder, at personens indvielse indebærer tilegnelsen af overmenneskelige evner og muligheden for at udrette overmenneskelige handlinger (Weber 1964:157).

At Scientology svarer til denne type frelselsesreligion efter Webers kategorier kommer klart til udtryk i følgende afsnit fra Hvad er Scientology?:

”I modsætning til de, der underviser i, at mennesket ikke kan forbedre sig, og at omkring 70 år i en krop er alt, man kan forvente, er der stadier højere end det dødelige menneskes. Tilstanden opererende thetan findes, og folk opnår den faktisk. Som enhver anden gevinst i Scientology opnås den gradvist. …

Nogle af livets mirakler er blevet fuldt synlige for første gang nogensinde på OT-niveauerne. At vide, man er udødelig og udfriet fra cyklussen med fødsel og død, er ikke det mindste af disse mirakler.

Vejen er sand og enkelt markeret. Alt, hvad man behøver at gøre, er at placere sine fødder på det første trin på stigen og stige op til clear og derpå gå opad til niveauet opererende thetan.

Auditering sætter individet i stand til at strække sig over distancen fra homo sapiens med dets stoffer, dets smerter, dets problemer, ophidselser og frygt til højere stadier og frihed som et åndeligt væsen. Sådanne stadier kan kun opnås gennem auditering. Men de findes, og de kan opnås, og de giver et væsen dets medfødte potentiale tilbage.” (Hvad er Scientology? 1992:222-223)

I relation til denne definition, og som allerede nævnt, er Scientologys centrale anskuelse, at mennesket er en thetan, dvs. et åndeligt væsen.

Indenfor antroposofien er den mest klassiske definition på religion Sir Edward Tylors, som karakteriserer det som ”troen på åndelige væsner” (Evans-Pritchard 1976:14-15). I relation til denne definition, og som allerede nævnt, er Scientologys centrale anskuelse, at mennesket er en thetan, dvs. et åndeligt væsen. Med hensyn til det siger Håndbog i Scientology til dens læsere:

”Du er en thetan, et åndeligt væsen. Ikke dine øjne, ikke din hjerne, men dig. Du har ikke en thetan, noget, du holder adskilt fra dig selv; du er en thetan. Du taler ikke om min thetan; du ville tale om mig.

Selvom meget af det, Scientology betragter som sandhed, kan være hørt tidligere i mange andre store filosofiske retninger, er det, Scientology tilbyder, helt nyt: En præcis vej, hvorigennem enhver kan genfinde sandheden og enkelheden i sit åndelige jeg. ...” (Håndbog i Scientology, 1994:iii)

Alejandro Frigerio, ph.d.
Buenos Aires
1996

DOWNLOAD HVIDBOG