Hvordan man forbliver rask | Resursecenter til forebyggelse

III. Rituelle skikke

1. Den teoretiske formulering af thetanen har også rituelle konsekvenser. Med alle forbehold kunne vi tale om en sand og virkelig thetan-kult, idet vi tager i betragtning, at thetan-begrebet er det begreb, der gør Scientology enestående. Med andre ord: Liturgiske formaliteter, religiøse ritualer, præster, symbolisme osv. udgør alle det, vi kunne definere som tilbehør sammenlignet med thetanen, hvor ritualet af erkendelse af thetanen (”auditering” som jeg omtaler senere) er fundamentalt. Dette ”tilbehør” kan vi også anse som ganske enkelt lånt fra den kristne religion, selvom Scientology har en tendens til ”komparativ religion”.

Disse er i virkeligheden ikke to forskellige rødder, fordi ”komparativ religion” blot er den ubevidste reduktion af ikke-europæiske eller præ-kristne kulturudtryk forud for det kristne, religiøse motiv (i det mindste ifølge Hubbards brug af udtrykket ”komparativ religion”). Med hensyn til det orientalske billede af det religiøse emne, som fremhæver thetanen (én selv) i stedet for Gud eller nogen som helst ekstramenneskelig magt, bliver Scientology også valideret og fundet at være legitim i en fænomenologisk forstand både på grund af den ”guddommelige” karakteregenskab, som gives til thetanen (som i hvert fald er supermenneskelig), og på grund af de formelle og betydelige analogier, som eksisterer med andre (især orientalske) religioner og med selve kristendommen.

I hvert fald omfatter Scientology ritualer også skikke til navngivning (i stedet for dåb), bryllupper og begravelser, foruden de skikke hvis mål er at anerkende thetanen og dens universelle, symbolske forhold (auditering især og til dels kirkeceremonien).

2. Auditering er rent fænomenologisk et initieringsritual, selvom det praktiseres på alle niveauer af Scientology religionen. Det er indgangsritualet for Scientology, hvor man først får viden om thetanen. Den subjektive bedømmelse i Scientology kan være forskellig fra den objektive bedømmelse af den religiøse fænomenologi; faktisk foretrækker Scientologys litteratur at beskrive auditering som noget, der snarere er ”pastoral rådgivning” end et ritual, til sammenligning med den kristne religion; mere lig en åndelig rådgivers handlinger (selvom det er inden for det katolske skriftes verden) end det mere ”sakramentale” af en præst. Dette er, fordi alle skal være i stand til at kende sig selv som thetan og til at realisere dette rent subjektivt. Processen minder svagt om psykoanalytisk behandling, men scientologerne foretrækker at sammenligne den med Zen-praksis.

Auditeringsritualet udføres i ”møder” med fastlagt længde (ritual som vi sagde). Præsten kaldes en ”auditor”; den, som bliver auditeret, hedder en ”præclear”. Terminologien baseret på auditering fjerner så meget som muligt af følelsen af indvielse fra ritualet, som hvis det i stedet for et initieringsritual drejede sig om en uformel rådgivning, ganske vist rensende. Betegnelsen for den initierede kommer op igen i meningen af ordet ”præclear” – en som endnu ikke er clear, men higer efter at blive det.

Initieringen er gradvis, som i de gamle, mystiske religioner og selv i kristendommen, hvor fuldkommenhed indtræffer gradvist: Dåb, konfirmation, nadver for eksempel; ligesom indtræden i kristendom med dens konfirmation og adgang til den pastorale nadver, som også rent fysisk forener det menneskelige legeme med Kristi legeme.

Processen med at bringe en fra det første niveau af præclear til clear-niveauet og videre opfattes som en befrielsesproces (”release”), og ”release” er betegnelsen for den person, som er i færd med at gennemføre denne proces. Hvert trin i processen kaldes en ”grad af release” op til clear-tilstanden.

Clear er ”helgenen” eller aspiranten til ”helligdom”, som scientologerne foretrækker at sammenligne med den buddhistiske arhat (den ”ærede”) og bodhisattva, den som har opnået Buddhisme, men som forbliver i verdsligheden for at hjælpe andre at nå den. Men clear forstås også i analogien med en ”computer” i den forstand, at han har opnået evnen til at løse ethvert problem lidenskabsløst, hvis alle data er givne. Billedet af computeren bruges overalt i Scientologys skrifter – hvor Scientology defineres som ”rumalderens religion”.

De taler også om ”elektrometeret” opfundet af Hubbard, som vi kan betragte som et liturgisk instrument, der tilhører den moderne tid, som er karakteriseret af elektronik. Det er en elektronisk måleanordning, som objektivt indikerer det åndelige arbejde og den deraf følgende grad af frigivelse, som opnås af en præclear i løbet af et auditerings-møde.

Scientology prædikenen, som udgør ritualets kerne, påtvinger intet dogme, den truer heller ikke med straf, der minder om helvede; det er en slags rationel redegørelse.

3. Det religiøse ritual, som finder sted i Scientology kirkerne, er ikke særlig anderledes end ritualerne i de forskellige protestantiske kirker, som virker i Amerika. Scientologerne viser sig ikke enestående så meget i formatet som i indholdet. Scientology prædikenen, som udgør ritualets kerne, påtvinger intet dogme, den truer heller ikke med straf, der minder om helvede; det er en slags rationel redegørelse. Den udskifter dogmer med Hubbards aksiomer, og den eneste ”trussel” er ”helvede i livet”, som stammer fra ikke at have brugt Scientology principper. Scientology ritualer indeholder også en anmodningsbøn, den formelle henvendelse til et overmenneskeligt bestemmelsessted som man tror er i stand til at opfylde anmodningerne. Denne handling, som anbefales af de liturgiske håndbøger i Scientology, henvender sig til universets skaber om 1) at gøre alle mænd i stand til at nå en forståelse af deres åndelige natur og til at få kendskab til universets skaber med det formål at opnå ”fuldkommen frihed” (denne bøn hedder ”Bøn om fuldkommen frihed”); 2) at bevare menneskerettighederne så at alle må tro og tilbede frit og være fri for krig, fattigdom og nød. Bønnen ender med et ”Amen”, hvor Gud udtrykkeligt nævnes: ”Må Gud lade det være så.”

4. Hverken brylluppet eller begravelsen, som forekommer i forskellige former i Scientologys liturgi, stammer fra thetanens teoretiske behov. Kun i det ritual, hvor den nyfødte får et navn, og som indtager samme stilling som dåben i den kristne religion, finder man i Scientology litteraturen en funktion, som står direkte i forhold til thetanen.

Det følgende er tekstens begrundelse for ritualet: ”Hovedformålet med navngivningsceremonien er at hjælpe thetanen til at orientere sig selv. Han har overtaget sin nye krop for ganske nylig. Han er klar over, at det er hans, og at han betjener den. Men han har aldrig fået noget at vide om kroppens identitet. Han ved, der er temmelig mange voksne kroppe omkring ham, men han har ikke fået at vide, at der er særlige personer, som vil tage sig af hans krop, indtil den er tilstrækkelig udviklet til, at han selv kan håndtere den fuldstændigt.” Det er med andre ord et ritual til at præsentere thetanen for hans krop, hans forældre, gudforældre og menigheden.

5. På linje med dens religiøse natur har Scientology antaget særegne symboler – f.eks. Scientology korset som bæres af præsterne, og som hænger i kirkerne – som øjeblikkeligt lader en vide, at det drejer sig om en religion.

IV. Afsluttende bemærkninger
DOWNLOAD HVIDBOG