Som enhver anden religion, jeg kender, har Scientology et fælles liv og en gejstlig organisation, som virker både for at bevare og udtrykke trossystemet og for at fremme den religiøse praksis. I gejstlig talemåde er Scientology Kirkens organisationsform mere hierarkisk end kongregationalistisk. Kongregationalistiske religioner udøver deres autoritet ved at vælge kirkens præster lokalt, ved at stemme på nyformuleringer af trossystemer (trosbekendelser) og den religiøse praksis såvel som på kirkens ledelse. De fleste protestantiske trosretninger i Amerika er kongregationalistiske i deres ledelse. De udøver så at sige autoritet fra bunden og op. Hierarkiske religioner udøver derimod autoritet ved udnævnelse og bemyndigelse fra toppen og ned, enten fra en central religiøs figur såsom paven i katolicismen og Dalai Lama i tibetansk buddhisme, eller fra et centralt bestyrelsesorgan såsom en synode af biskopper eller et råd af ældre. Mine undersøgelser af Scientology Kirken har vist, at den følger den klassiske hierarkiske form for kirkeledelse.
Scientology har et fælles liv og en gejstlig organisation, som virker både for at bevare og udtrykke trossystemet og for at fremme den religiøse praksis.
Jeg vil her kort redegøre for Scientology Kirkens organisation. L. Ron Hubbard, som døde i 1986, var og forbliver den eneste kilde til Scientologys religiøse doktriner og teknologi, inklusive de højere OT-niveauer. Den højeste gejstlige autoritet i Scientology Kirken bliver udøvet af Den Internationale Scientology Kirke (CSI) og Religious Technology Center (Centret for Religiøs Teknologi, RTC). CSI er moderkirken og har hovedansvaret for at udbrede Scientologys trosbekendelser over hele verden. RTC’s vigtigste funktion er at bevare, opretholde og beskytte renheden af Scientologys teknologi og at sikre dens passende og etiske udøvelse i henhold til troens grundlæggende principper. RTC fungerer meget lig Congregation for the Doctrine of the Faith (Troslærekongregationen) i katolicismen.
Scientology Missions International (SMI) fungerer som ”moderkirken” for missionskirker verden rundt. Denne struktur ligner meget First Church of Christian Science i Boston, som ligeledes fungerer som moderkirken for alle de andre Christian Science kirker. I alle dogmatiske stridigheder er RTC den endelige og sidste ankeinstans i Scientology, ligesom Vatikanet og dets kongregationer er de sidste ankeinstanser i katolicismen.
Jeg bør desuden i denne forbindelse nævne Søorganisationen. Søorgen er sammensat af medlemmer af Scientology Kirken, som har aflagt løfte om tjeneste ”i en milliard år,” hvilket illustrerer, at de har givet tilsagn om at tjene kirken i dette liv og i utallige efterfølgende liv. Søorgen er blevet for Scientology, hvad jesuitterne er for katolicismen. Kirkens ledelse er næsten udelukkende kommet fra Søorgens rækker.
Scientology beskriver ind imellem sig selv som ”en anvendt, religiøs filosofi”. Nogle har brugt denne vending til at fremsætte argumenter for, at Scientology ikke er en religion. Men som bemærket ovenfor har min forskning i kirkens lære og interviews med kirkens medlemmer ud over enhver rimelig tvivl bekræftet, at Scientology har alle de kendetegn, som er fælles for religioner verden over og har været det hele tiden: et velformuleret trossystem, en vedtaget religiøs praksis og en hierarkisk gejstlig ledelse. Endvidere kan ordet ”filosofi” have flere forskellige betydninger og er slet ikke uforenelig med ordet ”religion”. Bogstaveligt talt betyder ordet filosofi ”kærlighed til visdom” og enhver religion, som menneskeheden kender, prædiker en eller anden slags ”visdom” eller indsigt i den ultimative sandhed. Mine interviews med scientologer viste, at tilhængere betragter ordet ”filosofi” som en reference til livets og universets ultimative mening i ordets religiøse betydning. Scientologys ”filosofi” afhænger af den religiøse overbevisning, at sjælen er udødelig og har en evig skæbne. Ved at bruge filosofiske begreber og ved at fremhæve anvendelsen af dens lærdomme er Scientology sandelig ikke anderledes end enhver anden religion, jeg kender. Religion hænger altid sammen med filosofi. I hans store værk Summa Theologica bruger Skt. Thomas Aquinas, den største teolog i romersk katolicismes historie, utallige filosofiske idéer, begreber og konstruktioner, som han lånte fra den græske filosof Aristoteles, og han tilskynder til moralsk anvendelse af disse filosofiske begreber, men stadig er der ingen, som ville klassificere Summa som noget andet end en religiøs afhandling af den højeste orden. Vendingen ”en anvendt, religiøs filosofi” forringer på ingen måde Scientologys status som en virkelig religiøs trosretning i ordets fulde betydning.
Men som bemærket ovenfor har min forskning i kirkens lære og interviews med kirkens medlemmer ud over enhver rimelig tvivl bekræftet, at Scientology har alle de kendetegn, som er fælles for religioner verden over og har været det hele tiden ...
Vestens religioner især jødedom, kristendom og islam har traditionelt været eksklusivistiske af natur. Hver trosretning hævder at være den eneste sande tro i kraft af dens egne unikke religiøse love, frelser, profet, vej til frelse eller fortolkning af livets egentlige mening og af sandheden. Dette eksklusivistiske karaktertræk er stort set ikke til stede i østens religioner såsom hinduisme, buddhisme, konfucianisme, shintoisme og taoisme. I østen kan den samme person blive indviet i livet som shintoist, gifte sig dobbelt ved både shinto og kristne ceremonier og endeligt blive begravet ved en buddhistisk ceremoni uden at skulle vælge, hvilken religion der er den ”rigtige”. I dag har endog vestens kristendom mistet noget af sin eksklusivisme, hvilket kan ses i de forskellige trosretninger, som er dybt engagerede i interreligiøse teologiske dialoger og indbyrdes religiøs gudsdyrkelse. Sådan pluralisme er slet ikke overraskende, men er fuldt forståeligt for religionsforskere, som direkte studerer nutidig praksis. Selvom Scientology har meget til fælles med både hinduistiske og buddhistiske traditioner, er den ikke helt uden eksklusivisme eller for den sags skyld udelukkende eksklusivistisk. Scientology kræver ikke, at medlemmer forkaster tidligere religiøse overbevisninger eller medlemskab i andre kirker eller religiøse ordener. Dette er i overensstemmelse med vor tids pluralistiske karaktertræk. Ikke desto mindre bliver scientologer i praksis normalt fuldt involveret i Scientology religionen, så enhver anden tro udelukkes. Ikke desto mindre formindsker åbenheden for personer fra andre religiøse traditioner ikke på nogen måde Scientologys specifikke religiøse identitet.
