Hvordan man forbliver rask | Resursecenter til forebyggelse

II.
TROSSYSTEM

Med hensyn til Scientologys trossystem findes der en umådelig mængde materiale, som forskeren må gennemgå. Endvidere bør forskeren være opmærksom på det faktum, at Scientology som alle andre af historiens religiøse traditioner er organisk og har undergået og stadig undergår en evolution. Man kan nævne sådanne centrale skrifter af L. Ron Hubbard som Dianetics: Den moderne videnskab om mental sundhed, Scientology: Tankens grundbegreber, Phoenix-foredragene plus de omfangsrige uddannelses- og ledelsesmanualer, men det ville kun være toppen af isbjerget af Scientologys skrifter. Centralt for det hele er værkerne af L. Ron Hubbard, som alene er kilden til inspiration for alle Scientologys doktriner, der har at gøre med auditering og uddannelse.

Mine interviews med scientologer og mit studie af Scientologys skrifter har vist, at medlemmer af Kirken tilslutter sig en grundlæggende trosbekendelse, hvori de bekender, at mennesket grundlæggende er godt, at ånden kan blive frelst, og at ånden kan helbrede både fysiske og åndelige dårligdomme. I helhed erklærer Scientologys trosbekendelse følgende:

Vi i denne kirke tror:

At alle mennesker blev skabt med samme rettigheder, uanset race, farve eller tro.

At alle mennesker har en umistelig ret til deres egne religiøse skikke og deres udøvelse.

At alle mennesker har en umistelig ret til at leve deres eget liv.

At alle mennesker har en umistelig ret til at bevare deres egen sunde dømmekraft.

At alle mennesker har en umistelig ret til at forsvare sig selv.

At alle mennesker har en umistelig ret til at skabe, vælge, hjælpe og støtte deres egne organisationer, kirker og regeringer.

At alle mennesker har en umistelig ret til frit at ytre deres meninger i tanke, tale og skrift og til at imødegå eller udtrykke sig om andres meninger i tale og skrift.

At alle mennesker har en umistelig ret til at føre slægten videre.

At Menneskets sjæl har et menneskes rettigheder.

At studiet af sindet og helbredelsen af mentalt forårsagede lidelser ikke bør adskilles fra religiøse sammenhænge eller foregå i et ikke-religiøst regi.

Og at ingen magt mindre end Gud besidder retten til, åbenlyst eller fordækt, at ophæve eller tilsidesætte disse rettigheder.

Og vi i denne kirke tror:

At Mennesket inderst inde er godt.

At Mennesket stræber efter at overleve.

At Menneskets overlevelse afhænger af ham selv og hans medmennesker og af hans opnåelse af samhørighed med universet.

Og vi i denne kirke tror, at Guds love forbyder Mennesket

At tilintetgøre sin egen art.

At tilintetgøre en andens sunde dømmekraft.

At tilintetgøre eller trælbinde en andens sjæl.

At tilintetgøre eller svække overlevelsen for sine fæller eller sin gruppe.

Og vi i denne kirke tror:

At ånden kan frelses.

Og at ånden alene kan frelse eller helbrede legemet.

Denne trosbekendelse uddyber og fuldender Scientologys lære om de otte dynamikker. En dynamik er en drift, en tilskyndelse eller en impuls til at overleve på niveauerne selv, sex (inklusive dannelsen af en familie), gruppe, hele menneskeheden, alle levende ting, hele det fysiske univers, ånd og endelig Uendelighed eller Gud. I modstrid med nogle populære præsentationer af Scientology har Scientology Kirken altid opretholdt en tro på den åndelige dimension og specifikt et Højeste Væsen. De tidligste udgaver af Scientology: Tankens grundbegreber siger udtrykkeligt: ”Ottendedynamikken – er tilskyndelsen i retning af eksistens som det uendelige. Det identificeres også som det Højeste Væsen.” (Scientology: Tankens grundbegreber. Los Angeles: Scientology Kirken i Californien, 1956, side 38). Det forventes, at den gennemsnitlige tilhænger gennem sin tilslutning til Scientology formår at realisere selvet så fuldt ud som muligt på alle otte dynamikker og således udvikler en forståelse af et Højeste Væsen, eller som scientologerne foretrækker at sige, Uendelighed.

Scientologer definerer menneskets åndelige kerne som ”thetanen”, hvilket svarer til den traditionelle idé om sjælen. De tror på, at denne thetan er udødelig og har levet i forskellige kroppe i tidligere liv. Scientology doktrinen om tidligere liv har mange ligheder med den buddhistiske lære om samsara eller sjælevandring. Emnet sjælen vil blive uddybet yderligere under afsnit III (a).

Scientologer definerer menneskets åndelige kerne som ”thetanen”, hvilket svarer til den traditionelle idé om sjælen.

Scientologys trosbekendelse kan sammenlignes med den klassiske kristne nikænske trosbekendelse (år 325), den lutherske augsburgske bekendelse (år 1530) og den presbyterianske Westminster-konfession (1646), da den som disse tidligere trosbekendelser definerer den endelige mening med livet for den troende, former og bestemmer reglerne for adfærd og gudsdyrkelse i henhold til denne trosbekendelse og definerer gruppen af tilhængere, som slutter sig til denne trosbekendelse. Ligesom de klassiske trosbekendelser, forklarer Scientology Kirkens trosbekendelse den transcendente virkelighed: sjælen, åndelig vildfarelse eller synd, frelse, helbredelse ved hjælp af ånden, den troendes frihed og den åndelige lighed for alle.

I henhold til deres trosbekendelse skelner scientologer mellem det ”reaktive” eller passive (ubevidste) sind og det ”analytiske” eller aktive sind. Det reaktive sind optegner, hvad tilhængere kalder ”engrammer,” hvilket er åndelige spor af smerte, skade eller sammenstød. Ifølge overbevisningerne bevarer det reaktive sind engrammer, der går helt tilbage til fostertilstanden og endda endnu længere tilbage til tidligere liv. Den teologiske forestilling om ”engrammer” er meget lig den buddhistiske doktrin om ”sammenviklede tråde”, som kommer fra tidligere inkarnationer, og som hindrer opnåelsen af visdom. Scientologer tror, at med mindre man bliver frigjort fra disse engrammer, vil ens overlevelsesevne på alle de otte dynamikker samt lykke, intelligens og åndelige velbefindende blive voldsomt svækket. Det er på grundlag af denne overbevisning vedrørende åndelig viden, at tilhængere er motiverede til at gennemgå de mange trin af auditering og uddannelse, som udgør den centrale religiøse praksis i Scientology. Jeg vil diskutere auditering og uddannelse mere detaljeret nedenfor. En novice eller en begynder i auditerings-/uddannelsesprocessen kaldes en præclear, og en, som har fjernet alle engrammerne, kaldes en clear. Denne skelnen kan sammenlignes med den kristne skelnen mellem synd og nåde og den buddhistiske skelnen mellem mangel på indsigt (sanskrit, avidya) og indsigt (bodhi).

Scientologerne taler ikke blot om ”clearing” til opnåelse af individuelt velbefindende. Deres overbevisning er, at auditering og uddannelse har en gavnlig virkning på den givne persons familie, gruppe, miljø og det område, personen har indflydelse på. Med andre ord finder den gavnlige indflydelse sted på alle de otte ”dynamikker”. Scientologer er desuden overbeviste om, at de bør tage ansvaret for at forbedre verden rundt omkring sig, og at de bør hjælpe andre med at opnå tilstanden clear. De tror på, at når nok mennesker har opnået clear-tilstanden, vil det centrale mål for Scientology som udtalt af L. Ron Hubbard være opnået: ”En civilisation uden vanvid, uden kriminelle og uden krig, hvor duelige mennesker kan trives, og hæderlige mennesker kan have rettigheder, og hvor mennesket har frihed til at hæve sig til større højder.” (L. Ron Hubbard, Scientology 0-8: Bogen om det grundlæggende, side 3). I sin stræben efter at udrydde de omstændigheder, som fører til mistillid, krig og selv-ødelæggelse, er Scientology ikke anderledes end alle de andre missionerende og evangeliske religioner, nemlig buddhisme, jødedom, kristendom og islam.

Tre aspekter af Scientologys mål om at ”cleare Jorden” for at skabe en ny civilisation demonstrerer, at kirkens trossystem er helt i overensstemmelse med mønstret i de store historiske religioner, tidligere såvel som nutidige. Disse tre aspekter er (a) dens missionerende art, (b) dens universalitet og (c) dens egenskab mht. en utrolig høj grad af omsorg og engagement.

(a) Først og fremmest bliver Scientologys religiøse stræben anset for at være en hellig mission, som er rettet mod og tilgængelig for alle og enhver. Således fik Bibelens profeter såsom Amos, Esajas og Jeremias åbenbaringer om, at de var kaldet til at henvende sig til nationer nær og fjern vedrørende fred, retfærdighed og kærlighed. Således spredte også de buddhistiske missionærer i det andet århundrede f.v.t. deres budskaber om Buddha over hele det Fjerne Østen, inklusive Kina, Indokina, Indonesien, Korea og Japan. I dag udbreder japanske buddhistiske missionærer deres budskab til Europa og Nord- og Sydamerika. Ligeledes så Jesus af Nazaret sin forkyndelse som havende et missionsk mål, og derfor sendte han sine disciple ud til alle lande. Islams missionerende aspekt er i dag så udpræget, at det er den hurtigst voksende historiske religion i verden, især i Afrika og Østasien. I sit engagement i at cleare Jorden for at skabe en ny civilisation passer Scientologys missionerende indsats fuldstændigt til de store historiske religioners fremgangsmåder.

(b) For det andet betragter Scientology sin mission som universel. Som resultat heraf har den bestræbt sig på at åbne missionscentre over hele verden for at gøre auditerings- og uddannelsesteknologien universelt tilgængelig. Den tydeligste historiske parallel til traditionelle historiske religioner er det hverv, Jesus gav til sine disciple: ”Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn” (Mattæus 28:19). I det ottende århundrede f.v.t. var den jødiske profet Amos kaldet til at bringe Guds ord ikke blot til Judæa og Israel, men også til Damaskus, Gaza, Ashkelon, Tyrus, Sidon og Edom, som alle var ”hedenske” kanaanæiske bystater, som ikke delte Israels tro på Fædrenes Gud (Amos, kapitel 1-2). I dag etablerer muslimer komplette moskéer i byer såsom London, Los Angeles, Toronto og endog Seoul, fordi de tror på den universelle værdi af profeten Muhammeds ord. På samme måde bringer åndelige buddhistiske og hinduistiske vedanta-ledere deres hellige lærdomme og livsformer til vores land, fordi de er overbeviste om, at deres lærdomme kan anvendes universelt. Igen i denne sammenhæng følger Scientology de historiske religioners fremgangsmåder i den verdensomspændende udbredelse af dens auditerings- og uddannelsesteknologi, som Scientologys missionærer er overbeviste om vil gavne hele menneskeheden.

Scientology følger de historiske religioners fremgangsmåder i den verdensomspændende udbredelse af dens auditerings- og uddannelsesteknologi, som Scientologys missionærer er overbeviste om vil gavne hele menneskeheden.

(c) For det tredje er Scientologys engagerede mål at hjælpe tilstrækkelig mange mennesker med at opnå tilstanden clear, så civilisationens tendens vender sig til det bedre. Dette mål giver sig udtryk i en utrolig høj grad af omsorg og engagement. Hver enkelt af de store historiske religioner har en central lærdom, som giver dens tilhængere en tvingende motivation til at fuldføre dens religiøse mission på verdensplan og med en fornemmelse af vigtig og afgørende nødvendighed.

For buddhisten er denne centrale lærdom opsummeret i den religiøse idé af ”frigørelse” (moksha) fra begærlighedens snærende bånd og i stedet at opnå lyksaligheden ved uselviske tanker (nirvana). Det buddhistiske skrift Dhammapada får buddhisten til at erklære: ”Alle loftsbjælkerne (i mit gamle hus) er i stykker; tagbjælken splintret; mine tanker er renset for illusioner; udryddelsen af begærlighed er blevet fuldført” (sektion 154). Det ultimative i denne vækkelse er det, som motiverede og stadig motiverer enhver buddhistisk munk og missionær.

Som jeg har bemærket ovenfor, er Scientologys tro på tidligere liv tæt forbundet med den buddhistiske idé om samsara; ligeledes har Scientologys begreb clearing stor lighed med den buddhistiske tro på moksha. Ligesom buddhistiske missionærer før i tiden søgte at gøre ”frigørelse” fra alle tilværelsens begærligheder tilgængelig for alle sansende væsner, stræber Scientologys missionærer ligeledes efter at give alle og enhver muligheden for at frigøre sig fra engrammer, som forhindrer universel overlevelse, fred og overflod ved at blive clear.

Zenbuddhister i Japan stræber efter at opnå satori eller ”pludselig oplysning” for hele menneskeheden, og denne overbevisnings styrke har ført til deres etablering af klostre i Nord-, Mellem- og Sydamerika og i Europa. Den muslimske overbevisning om det ultimative i profeten Muhammeds ord – er sammenfattet i den store shahada: ”Der er ingen Gud anden end Allah, og Muhammed er hans profet” – giver Islams missionærer styrken i troen til at søge at omvende folk over hele verden. I den bibelske tradition er den mest uimodståelige overbevisning, som motiverede og stadig motiverer missionerende aktivitet, den faste tro på, at Gud i sidste ende ønsker frelse og forløsning af hele menneskeheden. Således så den bibelske profet Esajas Guds frelse af alle lande som en ny skabelse af et himmelsk Jerusalem på Jorden, hvor alt kød og blod ville dyrke den ene, sande Gud (Esajas 66:22-23).

I Det Nye Testamente er Guds forløsning gennem Jesus Kristus, sådan som apostlen Paulus ser det, ikke blot en frelse af de kristne, eller endog af hele menneskeheden, men som et løfte om universel befrielse, genopbyggelse og gendannelse af selve kosmos (Paulus’ brev til romerne 8:19-23). I denne sammenhæng svarer Scientologys tro på missionen om at ”cleare Jorden” for at skabe en fornyet civilisation til den samme slags afgørende overbevisning, som karakteriserer verdens store historiske religioners motivation og tro.

III. Religiøs praksis
DOWNLOAD HVIDBOG