Hvordan man forbliver rask | Resursecenter til forebyggelse

AFSNIT I: OBSERVATIONER

Flere observationer kom frem gentagne gange, ens og iøjnefaldende:

1. Scientology er blevet meget vigtigt i deres liv, ifølge de personer som blev interviewet. Den optager en meget central og åbenbart meget konstruktiv plads i den måde, hvorpå de nu organiserer deres idéer, deres arbejde og deres livsplaner. Mange er gået ind i Scientology på fuld tid (som medarbejdere = ”gejstlighed”?), mens de, som ikke har gjort dette, ofte vier deres ferier eller længere orlov fra deres almindelige arbejde for at følge yderligere uddannelse og rådgivning inden for Scientology. Nogle har startet private forretningsforetagender med andre scientologer (en musiker spillede i et orkester, hvor alle medlemmerne var blevet scientologer!).

2. Scientology har for nogen givet en ”vej ud” fra stofmisbrug, alkoholisme, frustration, formålsløshed, depression eller en følelse af ørkesløshed – ikke noget let job. (En ung mand beskrev sig selv som en person, der havde været et ”stofvrag”, som begik forbrydelser for at kunne få råd til stofferne. Men han opgav forbryderbanen, fik et arbejde, så han kunne betale for sine Scientology kurser, og opgav stofferne fuldstændigt. Flere andre rapporterede, at de havde opgivet stofferne, efter de fik at vide, at de ikke kunne fortsætte i Scientology, hvis de tog stoffer).

3. Et centralt element, i den effekt Scientology havde haft på dem, var deres overbevisning, at de er ”åndelige væsner”, som har en eksistens, der fortsætter uafhængigt af krop eller sind, og at der ikke som følge deraf er nogen grund til at frygte døden, som simpelthen er at ”droppe” den nuværende krop, som så skal erstattes af en anden krop, når tiden er inde.

4. Deres holdning over for Scientology var generelt ganske utilitaristisk: den havde ”virket” for dem mht. at forbedre deres evne til at klare de daglige problemer med interpersonelle relationer, kommunikation, selvbevidsthed osv. Selv de mere ”åndelige” aspekter (deres ord) blev set pragmatisk: ”Hvis det ikke virker for dig, så glem det.” Det var kun de læresætninger, der viste sig nyttige i et individs egen erfaring, som blev anset for sande, og nogen af dem havde (endnu?) ikke nået et niveau af ”åndelig” opdagelse. (En ung mand bemærkede, at han havde ”hørt om” reinkarnation, men det var ikke noget, han fandt særlig nyttigt eller vigtigt for ham selv).

5. ”Auditering”-processen (rådgivning gennemført mens den, der rådgives, holder en anordning med en leder i hver hånd; lederen er forbundet til en E-måler (Wheatstones bro), som registrerer svingninger i den galvaniske hudkonduktivitet, som anses for at være forbundet til rådgivningsemnet), var meget central i deres oplevelse af Scientology, og flere af dem beskrev det som en slags ”skrifte”-skik. De fandt tilsyneladende, at dette var yderst terapeutisk, og at man ikke kunne narre E-måleren, derfor var auditering langt bedre end alle andre former for rådgivning.

6. Referencer til ”etik” kom ofte op i interviewene skønt i reglen uden særlig tydeligt eller konventionelt indhold.

7. Referencer til de konventionelle ”religiøse” aspekter af Scientology – kapellet, ordinering, gejstlige klæder, symbolet der ligner et kors osv. – var tilsyneladende decideret periferiske. (”Åh ja, nu du nævner det, vi har søndagssamlinger”).

8. Referencer til grundlæggeren, L. Ron Hubbard, var hyppige og skamrosende, man kunne næste sige ”fromme”: Hans billeder er overalt; han er forfatter til det meste af et enormt kompendium-materiale, som scientologerne studerer; i hver eneste Scientology facilitet er der reserveret et tomt, men velforsynet kontor til ham med hans guldtressede ”Commodore’s” hat på skrivebordet.

9. Referencer til svargiverens tidligere religionstilhør og til andre religioner var i reglen respektfulde, og det blev gentagne gange pointeret, at Scientology er kompatibel med andre religioner; ganske enkelt fører Scientology det ud i ”praksis”, som, de andre religioner åbenbart troede, kun var teori. Nogle af svargiverne sagde, at de stadig var lutheranere eller metodister, men åbenbart ikke praktiserende. De fleste beskrev sig selv som ”scientologer” snarere end og i stedet for som tilhængere af nogen (anden?) religion.

10. Mange rapporterede, at de havde været utilfredse med tidligere religioner, fordi deres spørgsmål ikke blev besvaret til deres tilfredshed. De havde ofte fået besked på, hvad de skulle tro på, men de havde ikke direkte oplevet svarene på deres spørgsmål, så de blev ved at være ”søgere”, indtil de kom ind i Scientology, hvor de hverken fik svar eller besked på, hvad de skulle tro, men hvor de blev sat i stand til at opdage svarene gennem deres egen erfaring, hvilket tilsyneladende tilfredsstillede deres behov. De henviste gentagne gange til den ”ottende dynamik”, mindre ofte til ”Gud” eller et ”Højeste Væsen”, som man efter sigende kommer i et sympatisk forhold til i den ”ottende dynamik”, men de gjorde det klart, at Scientology ikke giver en definition på Gud eller specifikt indhold af den ”ottende dynamik”, således at det er op til individet at opdage det.

11. Nogle rapporterede, at de havde fejret bryllup for andre scientologer, eller at deres egne bryllupper var blevet fejret af Scientology ”gejstlige”.

II. Retskendelser
DOWNLOAD HVIDBOG