Hvordan man forbliver rask | Resursecenter til forebyggelse

AFSNIT V: TANKESYSTEM

Scientology tilbyder et enormt og i høj grad minutiøst tankesystem, som fortolker og forklarer forskellige aspekter af menneskelig oplevelse. Med sin boglige, studieorienterede fremgangsmåde i arbejdet er det en ny skolastik, som tiltaler mennesker, der kan lide at organisere, danne sig et begreb om tingene, systematisere og intellektualisere deres oplevelse. Den belærer ikke om ”Gud” eller det ”Højeste Væsen” som et specifikt begreb, skønt det henviser ganske højsindet – og vagt – til en ”ottende dynamik”, den højeste af otte i et hierarki af otte forhold, i hvilke mennesker kan investere deres energier, men den giver kun lidt vejledning eller forklaring på, hvordan man bør skride frem i forhold til denne særlige ”dynamik”, eller hvad man kan forvente at finde der.

Men Scientology lærer meget klart og udtrykkeligt – eller gør tilhængerne i stand til at opdage – at de er ”åndelige væsner”, som har fortsat eksistens efter døden i en række dødelige kroppe. Denne centrale lære eller opdagelse, som næsten alle svargiverne henviste til som deres egen overbevisning, er alene en væsentlig differentiering fra irreligiøse filosofier og psykologier. Det er et begreb, som er karakteristisk for flere forskellige religioner og faktisk ikke for noget tankesystem, som er irreligiøst.

Scientology tilbyder et enormt og i høj grad minutiøst tankesystem, som fortolker og forklarer forskellige aspekter af menneskelig oplevelse.

Mere relevant er, at dette syn på realitet og dets ledsagende implikationer tilsyneladende tilfredsstiller de fleste tilhængeres hungren for endelig mening. Flere af svargiverne karakteriserede sig selv som ”søgere”, der havde prøvet den ene religion efter den anden og fundet dem alle utilfredsstillende, indtil de mødte Scientology og fandt vedvarende tilfredshed i den. Som en af dem sagde: ”Den slags spørgsmål bekymrer mig ikke mere.”

Skønt Scientology ikke har et specifikt svar parat på alle tænkelige teologiske spørgsmål (lige så lidt som nogle af de anerkendte religioner har), har den tilsyneladende været i stand til at give sin menighed tillid til, at eksistens finder sted i en fundamentalt meningsfuld og pålidelig ramme, inden for hvilken formålsbestemt, menneskelig aktivitet er mulig og virkningsfuld.

I den forstand, at den virkelig tilfredsstiller (selvom den muligvis ikke udtrykkeligt besvarer) dens tilhængeres ængstelse om livets endelige mening, er Scientology en religion og rent funktionelt en meget effektiv religion. Under forudsætning af analysen i ovenstående afsnit IV er dette den eneste nødvendige og tilstrækkelige kvalitet i en religion, i alle religioner og ikke i nogen som helst anden form for menneskelige bestræbelser. Det er ikke alle tilhængerne, som er kommet til Scientology for at søge efter dette produkt eller service, og det er ikke alle, der har nået til dette forståelsesniveau, men det samme gælder for alle religioner. Blandt de svargivere, der blev interviewet, var der ingen, som tidligere havde følt religiøs tvivlrådighed, som meldte, at denne tvivlrådighed fortsat eksisterede i Scientology. Det er muligt, at nogle af dem fortsatte med at være tvivlrådige, men at de ikke indrømmede det; det er mere sandsynligt, at de personer, som stadig var utilfredse, drev bort fra Scientology – som nogle gør – og at de stadig søger andetsteds. Dette bestrider ikke den kendsgerning, at Scientology kan udrette religionsfunktionen for de tilbageblevne.

Foruden den foregående afgørende konklusion om Scientology er der andre, som, skønt de i og for sig ikke er dispositive, hjælper til at forstærke konklusionen, at Scientology er en religion.

1. ”Auditerings” ”skriftemæssige” karakter;

2. Læren (hvad enten den er objektiv, sand eller ej) at mennesker er gode i deres inderste væsen;

3. Den vægt der lægges på etik i gensidige menneskelige forhold;

4. Evnen til at redde mennesker fra stofmisbrug;

5. Gejstliges helliggørelse af ægteskaber;

6. Fokus på at ”hjælpe andre” som resulterer i kirkeprogrammer for de ældre, protest mod elektrochokterapi og lobotomi som mentalhygiejnisk behandlingsteknik osv.

Dean M. Kelley
1980
Opdateret juni 1996

DOWNLOAD HVIDBOG