Fra mit synspunkt som teolog og filosof, som har studeret Scientology religionen i dens skrifter og praksisser, kan jeg på det kraftigste bekræfte, at Scientology er en religion, i dens bredeste betydning.
Et samfund af mennesker, der er forenede gennem et komplekst trossystem, gennem en søgen efter uendeligheden og det hellige, gennem en søgen efter at kunne placere mennesket i korrekt forhold til det guddommelige, det er, hvad der møder én i studiet af Scientology religionens tro og udførelse.
Man finder ingen religion uden denne faktor, som involverer en særlig holdning over for denne åndelige realitet. Scientology synes at fokusere på overlevelse og frelse, begreber tydeligt udtrykt af Xavier Zubiri som naturlige principper i enhver religiøs oplevelse. Forbindelse med en Gud eller fraværet af samme påvirker på ingen måde denne oplevelses virkelighed. Dette er ikke tilfældet, hvad angår Scientology, for scientologer bekræfter deres søgen efter Gud og det uendelige i deres ottende dynamik, selvom de ikke glorificerer ham. Faktisk er en af beskyldningerne, som adskiller islam mest fra katolicismen, den, at sidstnævnte ifølge muslimerne lader sig rive med af afgudsdyrkelse efter de mange reformer i katolicismen.
Scientologys rødder (buddhisme og vedaerne) påviser allerede, at man kun gennem en fuldstændig viden om sig selv kan begynde at kende og elske Gud.
Eftersom religion er en universal impuls, som økumenikerne hævder, bør man ikke glemme, at katolicismen selv måtte gå igennem en lang dannelsesfase og en lang udviklingshistorie fyldt med kriser og reformer, inden den opnåede sin ”endelige form”, som vi kender den i dag. Islam, jødedommen og buddhismen gik igennem tilsvarende faser og gennem en meget længere årrække end de få år, som Scientology Kirken har haft til at skabe en fuldstændigt organiseret form og en organiseret fremtoning.
Islam, jødedommen og buddhismen gik igennem tilsvarende faser og gennem en meget længere årrække end de få år, som Scientology Kirken har haft til at skabe en fuldstændigt organiseret form og en organiseret fremtoning.
Den åbenlyse konfrontation mellem Scientology og de ”videnskabelige” doktriner fra psykologien og psykiatrien, som benægter menneskets godhed, mens den bekræftes af Scientology, understreger blot endnu tydeligere, at der ikke er nogen grund til forvirring omkring denne religion. Scientology værdsætter kun menneskets åndelige kerne, menneskets iboende godhed, dets udødelighed og søgen efter det uendelige som et endeligt mål. Nyheden her er, at grundlæggeren udviklede religionen Scientology som et system af viden og udøvelse, der vejleder mennesket frem mod disse mål. At forveksle dette med et forsøg på ”terapi” eller ”helbredelse” kan let tilskrives de dårligt dokumenterede synspunkters overfladiskhed.
Kun en fuldstændig og sand religion kunne bekræfte og opretholde disse antagelser samtidig med, at den skaber et trossystem, en doktrin, ritualer, ceremonier, en struktur og et mål, som er rettet mod sjælens frelse. Kun religioner kendetegnes heraf, og Scientology er en religion.
Uden at komme ind på administrative, retslige eller skattemæssige spørgsmål kan jeg hermed igen bekræfte, at Scientology fuldt ud opfylder de krav, der stilles til enhver religion.
Scientology svarer til sin sande, religiøse beskaffenhed og tilstræber ikke andre mål end de, der har at gøre med menneskets åndelige natur.
Urbano Alonso Galan
