Hvordan man forbliver rask | Resursecenter til forebyggelse

XI. Religioners kendetegn anvendt på Scientology

XI.I. Udryddelsen af kulturelle fordomme

Der er flere forskellige særlige vanskeligheder med at vurdere nye religiøse bevægelser. En af dem er, at der i de fleste samfund er en uudtalt antagelse angående religion, hvor alder og tradition er egenskaber, der tæller positivt. Religiøs praksis og udtryk bliver hyppigt legaliseret ved specifik reference til tradition. Nye opdagelser i religiøse anliggender er ikke lette at få promoveret eller accepteret. Et andet problem er ortodoksiens yderst normative standpunkt (især i den jødisk-kristne-muslimske tradition), der forbyder afvigelse, og som bruger et yderst fordomsfuldt sprog til at beskrive sådanne (”sekt”, ”kult”, ”dissentere” osv.). Et tredje problem er antydet i den ovenstående sektion, nemlig at det er overordentligt vanskeligt for dem, der er kulturelt oplært i et samfund og vokset op med en religiøs tradition, at forstå andres trossystemer, at kunne sætte sig i deres sted med hensyn til deres religiøse forhåbninger og at anerkende gyldigheden af deres udtryksform. Religiøse idéer indeholder visse kulturelle fordomme og snæversynethed. Men i forsøget på at fortolke en bevægelse som Scientology er det absolut nødvendigt, at disse forhindringer bliver erkendt og overkommet. Dette betyder dog ikke, at man for at forstå et sæt religiøse idéer nødvendigvis skal acceptere dem som sande, men derimod at et vist nært forhold må etableres, hvis andre religiøse overbevisninger skal gives passende respekt.

XI.II. Sagen indtil nu

Den ovenstående diskussion er nødvendigvis vidtrækkende og diskursiv, idet den involverer en løbende sammenligning med andre religiøse bevægelser, og en gennemgang af litteratur udgivet af scientologer såvel som litteratur om Scientology forfattet af akademiske kommentatorer. Scientologys historie, doktriner, praksisser og religiøse organisation samt moralske implikationer er kort blevet gennemgået med særlig opmærksomhed på de facetter, som er de vigtigste i den herværende vurdering af bevægelsens religiøse status. En sådan vurdering, i hvilken mange aktuelle overvejelser er bragt frem, tilfredsstiller påstanden om, at Scientology er en religion. Men da vi har forsøgt (se sektion II.I ovenfor) at fremsætte de karaktertræk og funktioner, som er vidt udbredte i religiøse systemer, og som derfor er af høj sandsynlighed, ved hjælp af abstrakte generaliseringer, er det nu passende at bruge den model med fuldt overlæg som et sammenligningsgrundlag med hensyn til Scientologys påstand om at være en religion. Der er stor forskel på terminologien brugt i Scientology og i modellens specifikationer, men dette er nok tilfældet for mange – og til en vis grad for alle – religiøse bevægelser. Ikke desto mindre, ved at tage generaliteten af de abstrakte begreber der er anvendt i betragtning, skulle det være muligt at finde ud af, i hvilket omfang Scientology lever op til ønskemålene i det katalog, vi har lavet, uden større vanskeligheder eller strid.

XI.III. Scientology i lyset af kendetegn for religion

Vi sammenligner nu Scientologys karaktertræk med de mulige opgørelser over karaktertræk og funktioner indeholdt i religion, som fremsat i sektion II.I. ovenfor. Vi noterer de punkter, Scientology opfylder kriterierne for, som Enighed eller Kvalificeret Enighed; dem, den ikke opfylder, som Ikke Overensstemmende eller Kvalificeret Ikke Overensstemmende og andre tilfælde som Ubestemte.

(a) Thetaner er kræfter, som overskrider den normale opfattelsesevne. Det er desuden bemærket, at Scientology bekræfter eksistensen af et Højeste Væsen. Enighed.

(b) Scientology postulerer, at thetaner skabte naturens orden. Enighed.

(c) Thetaner optager menneskelige kroppe, som svarer til vedvarende indgriben i den materielle verden. Enighed.

(d) Thetaner fungerede før begyndelsen af menneskets historie, og de siges at have skabt det fysiske univers og have bosat sig i kroppe for deres egen identitet, for deres fornøjelses skyld og for at spille et spil. Dette er dog et vagt formål, og det Højeste Væsen i Scientology er ikke fremstillet som havende bestemte formål. Kvalificeret Enighed.

(e) Thetanernes aktivitet og menneskenes aktivitet er identiske. Thetanernes fremtidige liv vil blive dybt påvirket, i det omfang han opnår frigørelse fra det reaktive sind foruden at blive dybt påvirket af den samme proces i sit nuværende liv. Enighed.

(f) Auditering og uddannelse er metoder, hvormed en person kan påvirke sin skæbne, især i dette liv og i livet i de kroppe, han senere vil indtage. Enighed.

(g) Ritualer som symbolisme i den traditionelle forstand for gudsdyrkelse (f.eks. katolsk messe) er minimale og rudimentære i Scientology, ligesom de er blandt kvækere, men de eksisterer. Ikke desto mindre – ved at indtage et konservativt standpunkt – kan vi betragte dette punkt som værende Ubestemt.

(h) Forsonende handlinger (f.eks. offer eller bodsøvelse) findes ikke i Scientology. Personen søger visdom og åndelig oplysning. Ikke Overensstemmende.

(i) Udtryksformer med hengivenhed, taknemmelighed, reverens og lydighed overfor overnaturlige kræfter, er stort set ikke-eksisterende med undtagelsen af indvielsesritualet foreskrevet i Scientology. Ikke Overensstemmende.

(j) Selvom Scientology har et karakteristisk sprog, der giver en måde at forstærke gruppens interne værdier på, og selvom L. Ron Hubbards værker og lære er holdt hellige i ordets populære betydning, kan dette ikke siges at være i overensstemmelse med den tekniske betydning af hellig, som: ”ting der er holdt adskilt og er forbudte.” Ikke Overensstemmende.

(k) Højtidelige begivenheder eller fælles bodsøvelser er ikke et vigtigt karaktertræk i Scientology, men i løbet af de sidste år har bevægelsen udviklet en række begivenheder for ihukommelse, herunder Hubbards fødselsdag, datoen hvor den Internationale forening af scientologer blev grundlagt og en dato til at fejre auditorernes engagerede arbejde. Kvalificeret Enighed.

(l) Scientologer deltager i relativt få fælles ritualer, men bevægelsens lære indeholder et totalt Weltanschauung og forsyner således medlemmerne med en fornemmelse af fællesskab og en fælles identitet. Kvalificeret Enighed.

(m) Scientology er ikke i en høj grad en moralistisk religion, men betragtninger om moralsk rigtighed er blevet mere almindelige, efterhånden som dens metafysiske præmisser er blevet realiserede. Siden 1981 er Scientologys moralske forventninger blevet tydeligt artikulerede: De svarer til De Ti Buds befalinger, og gør den længe opretholdte bekymring om at reducere ”overt acts” (skadelige handlinger) mere direkte. Doktrinerne vedrørende det reaktive sind og genfødsel indbefatter etiske orienteringer lig dem i buddhismen. Enighed.

(n) Scientology lægger stor vægt på formålets alvor, vedvarende forpligtelse og loyalitet mod organisationen og dens medlemmer. Enighed.

(o) Scientologys lære om sjælevandring lever helt op til kriteriet. Det akkumulative reaktive sind svarer til skyggesider for thetanen, og sådanne skyggesider kan reduceres ved at anvende Scientologys teknikker. Enighed.

(p) Scientology har funktionærer som primært tjener som ”skriftefædre” (auditorer), hvoraf nogle desuden er præster, hvis opgaver hovedsageligt er fortolkende og gejstlige. Auditorer, kursusledere og præster (faktisk alle medarbejdere) søger at beskytte Scientologys teori og praksis fra sammenblanding med andet og er i den forstand opsynsmænd. Enighed.

(q) Auditorer, kursusledere og præster får løn. Enighed.

(r) Scientology har en samling metafysiske doktriner, der tilbyder en forklaring på livets mening og formål, og en udførlig teori om menneskelig psykologi såvel som en redegørelse for det fysiske univers’ oprindelse og funktion. Enighed.

(s) Scientologys legitimitet er en slags åbenbaring ved L. Ron Hubbard. Hubbards egne kilder indeholder hentydning til Østens gamle visdom, men hævdes næsten udelukkende at være resultater af forskning. Blandingen af tradition, karisma og videnskab er blevet set i andre moderne religiøse bevægelser, påfaldende i Christian Science. Kvalificeret Enighed.

(t) Påstanden om sandheden af nogle af Scientologys doktriner kan ikke afprøves empirisk, men auditeringens effektivitet kan siges at blive bevist pragmatisk. Scientologys mål afhænger af tro på doktrinens metafysiske aspekter, selvom metoderne hævdes at være modtagelige for empirisk afprøvning. Kvalificeret Enighed.

XI.IV. Gennemgang af sammenligningen

Den ovenstående vurdering af Scientology i lyset af den mulige opgørelse over religion resulterer i elleve punkter, hvor der er enighed, fem punkter hvor der er kvalificeret enighed, tre punkter hvor der ikke er overensstemmelse, og et punkt som er ubestemt. Det bør naturligvis ikke formodes, at disse forskellige karaktertræk og funktioner af religion har lige megen vægt, og det numeriske antal skulle ikke give et urimeligt vurderingsgrundlag. Nogle punkter – for eksempel eksistensen af en betalt gruppe af eksperter – selvom det er almindeligt i religioner, er ikke begrænset til religioner, og kan derfor fastsættes som værende af mindre vigtighed end andre punkter. På samme måde kan det forsonende element, der er almindeligt i religioner, siges blot at være et levn fra tidligere mønstre af kvasi-magisk afhængighed, som mere nyligt etablerede religioner har frigjort sig af. Selvom de fleste traditionelle religioner ville passe under nogle af disse sandsynligheder, ville mange almindeligt anerkendte trosretninger være i uoverensstemmelse med dem. Vi har bemærket dette med hensyn til kvækernes gudsdyrkelse og med hensyn til Christian Sciences berettigelse. Unitarerne ville være utilstrækkelige på en række punkter – gudsdyrkelse, helliggørelse, traditionelle begreber om synd og dyd og måske endog med hensyn til betydningen af metafysisk lære. Hverken kristadelfianerne eller kvækerne ville møde kriteriet, der relaterer til religiøse eksperter og deres betaling.

XI.V. Scientologer betragter deres overbevisninger som en religion

Brugen af den ovenstående opgørelse skal ikke have lov til at skabe det indtryk, at resultaterne, som er fremført i denne redegørelse, udelukkende er baserede på formelle eller abstrakte fornuftsslutninger. Opgørelsen er et grundlag, i henhold til hvilket empirisk bevis – dvs. observeret opførsel – er vurderet. Mange scientologer har en stærk fornemmelse af deres egen religiøse forpligtelse. De opfatter deres overbevisninger og praksis som en religion, og mange påtager sig forpligtelser, som går langt ud over det, som normalt findes blandt tilhængere i de traditionelle kirker. I den forstand opfører mange scientologer sig ligesom medlemmer af kristne sekter, som generelt er mere intenst forpligtede til deres religion, end størstedelen af de gamle veletablerede kirkers og trosretningers tilhængere er. Som sociolog betragter jeg Scientology som et sandt system af religiøse overbevisninger og praksis, der fremkalder en dyb og oprigtig forpligtelse hos dens tilhængere.

I betragtning af alt dette er det tydeligt for mig, at Scientology er en bona fide religion og bør betragtes således.

XI.VI. Nutidig ændring i religion slet og ret

Vi har bemærket, at alle religioner har gennemgået en udviklingsproces: De ændrer sig med tiden. Det er ligeledes tilfældet, at religion per se undergår ændringer. Religion antager farver og karaktertræk fra det samfund, den fungerer i, som et socialt produkt, og nyere bevægelser afslører træk, som ikke fandtes i de ældre bevægelser (i hvert fald ikke da de havde deres oprindelse). I dag gør ny udvikling indenfor religion det klart, at der generelt er langt mindre opmærksomhed med hensyn til en fremsat objektiv realitet ”derude”, og langt mere interesse med hensyn til subjektive erfaringer og psykologisk velbefindende; derfor er der mindre interesse i traditionelle former for dyrkelse og mere i tilegnelsen af vished (hvilket i sig selv er en slags frelse) fra andre kilder end den formodede komfort givet af en fjern frelser-gud. Vi bør derfor forvente, at denne understregning bliver tydelig i den opgørelse, vi har brugt som model. Modellen afspejler en række ting, som stadig er i behold i religion, men som stammer fra gammel praksis. Nyere religioner – endda religioner så gamle som de vigtigste protestantiske trosretninger – vil ikke være i overensstemmelse med mange af disse elementer: De afspejler karaktertrækkene på det udviklingsstadie, hvor det opstod. Vi må derfor regne med, at moderne bevægelser ikke vil være i overensstemmelse med alle punkter i vores (relativt tidløse) model. I betragtning af alt dette er det tydeligt for mig, at Scientology er en bona fide religion og bør betragtes således.

Bryan Ronald Wilson
Februar 1995

XII. Bryan Ronald Wilson
DOWNLOAD HVIDBOG