Hvad er
RELIGIONSFRIHED?

Friheden til at udtrykke sin religion eller tro gennem tilbedelse, undervisning, overholdelse af religiøse forskrifter og praksis omfatter en bred og varieret række handlinger, som er beskyttet for både den enkelte og religiøse samfund. Foreningen af disse handlinger med religion eller tro skal ses på et sag-for-sag-grundlag. [12]

De følgende tilkendegivelser af religion repræsenterer religiøse handlinger, der er blevet internationalt anerkendte som faldende ind under området og beskyttelse af religionsfrihed. Sådanne handlinger omfatter, men er ikke begrænset til, disse friheder:

• At tilbede eller samles i forbindelse med en religion eller tro, og at skabe og opretholde steder til disse formål;
• At skabe og opretholde religiøse, velgørende eller humanitære institutioner;
• At tilvirke, tilegne sig og i tilstrækkeligt omfang bruge en religions eller tros nødvendige artikler og materialer i forbindelse med ritualer eller skikke;
• At skrive, udstede og udbrede relevante publikationer;
• At undervise i en religion eller tro på steder, der er egnet til disse formål;
• At anmode om og modtage frivillige finansielle samt andre bidrag;
• At uddanne, udnævne eller vælge ledere, præster og lærere der fordres af krav og standarder i enhver religion eller tro;
• At overholde hviledage og at fejre helligdage og ceremonier i overensstemmelse med levereglerne i ens religion eller tro;
• Frit at kommunikere med enkeltpersoner og lokalsamfund i spørgsmål vedrørende religion og tro på nationalt og internationalt niveau. [13]

Begrebet religionsudøvelse omfatter rituelle og ceremonielle handlinger der giver direkte udtryk for tro, såvel som forskellige praksisser der er af afgørende betydning for sådanne handlinger, herunder bygningen af steder til religionsudøvelse, brugen af rituelle procedurer, religiøse artefakter og genstande, og symboler stillet til skue.

Overholdelsen og udøvelsen af religion eller tro kunne omfatte ikke blot ceremonielle handlinger, men også sådanne skikke som at følge kostplaner, bære karakteristisk beklædning eller tildækninger, deltagelse i ritualer forbundet med bestemte stadier i livet, og brugen af et særligt sprog almindeligvis talt af en gruppe. Endvidere omfatter religionens eller troens praksis og undervisning i denne handlinger, der er af afgørende betydning for religiøse gruppers adfærd mht. deres basale anliggender, såsom friheden til at oprette seminarier eller religiøse skoler og friheden til at udarbejde og omdele religiøse tekster eller publikationer. [14]

Friheden til at udtrykke sin religion eller tro omfatter også retten til fredeligt at dele ens religion eller tro med andre, uden at skulle søge statens, eller et andet religiøst samfunds godkendelse. Enhver begrænsning af friheden til at udtrykke religion eller tro, skal være ganske særlig og i overensstemmelse med internationale standarder. [15]

Rettigheder for religiøse minoriteter

Hver religion er en religiøs minoritet et eller andet sted. Religions- eller trosfrihed omfatter også at tage behørigt hensyn til og respektere personer, der tilhører religiøse minoriteter. Disse personer har retten til at nyde deres egen kultur, at give udtryk for og praktisere deres egen religion og at bruge deres eget sprog, privat og offentligt, frit og uden nogen forstyrrelse eller nogen form for diskriminering. Stater skal derfor beskytte minoriteternes eksistens og religiøse identitet indenfor deres territorium og opfordre til tilstande til fremme af den identitet. 

Forældres og børns rettigheder

Historien og kulturen i civilisationer afspejler en stærk tradition for forældres andel i opdragelse af deres børn. Denne primære rolle, forældrene har i opdragelsen af deres børn, er nu anerkendt hinsides debat som en blivende universel rettighed. [16]

International lov om menneskerettigheder er klar med hensyn til forældres ret til at opdrage deres børn i overensstemmelse med deres religion eller tro. Den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder kræver, at stater skal have respekt for forældres frihed, og når det foreligger, værger, for at sikre den religiøse og moralske uddannelse af deres børn i overensstemmelse med deres egne overbevisninger. [17]

Børn har retten til at få adgang til uddannelse i religion eller tro i overensstemmelse med deres forældres eller værgers ønsker. Omvendt kan de ikke tvinges til at modtage undervisning i religion eller tro imod deres forældres eller værgers ønsker, idet barnets tarv er det bærende princip. [18]

I udøvelsen af enhver funktion, den påtager sig i forhold til uddannelse og undervisning, skal staten respektere forældres ret til at sikre sådan uddannelse og undervisning i overensstemmelse med deres egne religioner og filosofiske overbevisninger. [19] Der nedlægges forbud mod, at en majoritets-tro tvinger børn fra religiøse minoriteter til at deltage i religiøs uddannelse eller i kurser, der er udformet til at oplære dem mod deres særlige religion eller tro.

Under international lov om menneskerettigheder er stater forpligtet til ikke blot at respektere religions- eller trosfrihed, men også til at beskytte sådan frihed mod unødig indgriben fra tredjeparter. Desuden bør stater fremme en atmosfære af tolerance og forståelse for religiøs mangfoldighed i skoler. Skoleuddannelse kan og bør bidrage til afskaffelse af negative stereotyper, der hyppigt forgifter forholdet mellem samfund og har særligt skadelige indvirkninger på religiøse minoriteter. [20]