Hvad er
RELIGIONSFRIHED?

Diskrimination er forbudt i henhold til internationale love om menneskerettighederne. Ingen enkeltperson eller gruppe kan gøres til genstand for diskrimination af nogen stat, institution, gruppe af personer eller person på grund af religion eller andre overbevisninger. Dette omfatter enhver tendens til at diskriminere nogen religion eller tro af nogen grund, herunder den kendsgerning, at de er nyetablerede, ikke-teistiske, ikke-traditionelle eller repræsenterer religiøse minoriteter. [23] Forskelsbehandling af mennesker på grund af religion eller tro udgør en krænkelse af menneskets værdighed og en afstandtagen fra menneskerettigheder og fundamentale frihedsrettigheder udtrykt i FN’s rettighedskatalog. Det udgør også en hindring for venlige og fredelige forbindelser mellem nationer. [24] Stater har pligt til at tage effektive forholdsregler for at beskytte alle personer inden for deres jurisdiktion mod diskrimination på grund af religion eller tro, uanset årsagerne fremsat til en sådan diskrimination. Dette omfatter pligt til at annullere diskriminerende lovgivning og indføre lovgivning, der beskytter religionsfrihed på alle områder af det civile, økonomiske, politiske, sociale og kulturelle liv. Stater bør også eliminere officiel politik og praksis, der fremmer en sådan diskrimination. [25]

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har fastslået, at retten til religionsfrihed påbyder en streng pligt til neutralitet på statens vegne. Dette betyder, at staten afholder sig fra at deltage i religiøse stridigheder eller til at favorisere visse religiøse eller verdslige grupper over andre.

Menneskerettighedsdomstolen forbyder også staten at genfortolke, misfortolke, analysere, vurdere eller undersøge religiøse overbevisninger eller udtryk for disse overbevisninger. For eksempel dømte Menneskerettighedsdomstolen som følger i Metropolitan Church of Bessarabia and Others v. Moldova (13. december 2001):

I udøvelsen af sin regulerende kraft i dette område og i sine forbindelser med de forskellige religioner, trosretninger og overbevisninger, har staten pligt til at forblive neutral og upartisk. Det, der er på spil her, er bevarelsen af pluralisme og et velfungerende demokrati. Se Hasan og Chaush v. Bulgarien, appendiks nr. 30985/96 (26. oktober 2000 § 78).

Retten bemærker yderligere, at retten til religionsfrihed i princippet, for så vidt angår Konventionen, udelukker statens vurdering af legitimiteten af religiøs overbevisning eller de måder, hvorpå den tro kommer til udtryk.