Hvordan man forbliver rask | Resursecenter til forebyggelse

XIII. Mangfoldighed og generalisering

Det følger, at på mange punkter er generalisering vedrørende religion ikke let: Så længe et fænomen, der let betegnes som ”religion” anerkendes, er det, der skal slippes ind, den store mangfoldighed i mange spørgsmål blandt de utallige eksemplarer inden for slægten. Vesterlændinge, der beskæftiger sig med religion, er ikke ualmindeligt ofre for (ofte ubevidst) fordomme udsprunget fra den kristne tradition, men når først sådanne fordomme er lagt til side, bliver det indlysende, at mange af de konkrete ting, som på grundlag af den kristne model kunne antages at være en uomgængelig nødvendighed i religion, faktisk ikke kan findes i andre religioner. Således er hentydningen til et højeste væsen i den foregående opgørelse undgået, eftersom for theravada-buddhister (og for mange mahayana-buddhister) har det begreb ingen gyldighed. Tilbedelse, som der henvises til ovenfor, har meget forskellige bibetydninger for buddhister i forhold til dem, der antages af kristne, og selv inden for kristendommen er der bred mangfoldighed i opfattelse vedrørende tilbedelse blandt sådanne trosretninger som katolikker, calvinister, tilhængere af Christian Science og Jehovas Vidner. Opgørelsen henviser ikke specifikt til trosbekendelser, der har været af særlig vigtighed i kristendommens historie, men af langt mindre vigtighed i mange andre religioner, hvor korrekt adfærd ofte har været af større betydning end ortodoksi. Der er ingen omtale af sjælen, som er midtpunktet i ortodoks kristendom, fordi det begreb har en noget tvivlsom anvendelse i judaisme, og er på det bestemteste blevet fornægtet af nogle afvigende kristne grupper (f.eks. syvendedags adventister og Jehovas Vidner, som nu hver især har millioner af tilhængere over hele verden, og af kristadelfianere og de puritanere inklusiv John Milton, som var kendt som ”mortalister”, dvs. som troende der benægtede eksistensen af en udødelig sjæl). Opgørelsen nævner heller ikke helvede, eftersom det er en anden ting, der mangler i judaismen. Det abstrakte begreb, livet efter døden, hentyder til både ental og flertal som en måde at finde plads til de to afvigende begreber i kristendommen, dvs. om sjælevandring og om kroppens genopstandelse såvel som den noget anderledes redegørelse om reinkarnation i buddhisme og hinduisme. Derfor søger opgørelsen både at indikere ting på et højt abstraktionsniveau, men også at være praktisk til at lette identifikationen af anliggender som typisk er kendetegn for hvad, der indbefattes af en religion.

XIV. Mangfoldighed i religioner: buddhisme
DOWNLOAD HVIDBOG