Dette dokument fremsætter grundlæggende bestemmelser i internationale dokumenter om menneskerettigheder og andre anerkendte internationale normer for beskyttelse af religionsfriheden.
Vigtigste ressource: http://www.uscirf.gov/reports-briefs/human-rights-documents/international-human-rights-standards-selected-provisions
A. ENHVER HAR RET TIL TANKE-, SAMVITTIGHEDS- OG RELIGIONSFRIHED
FN’s Verdenserklæring om Menneskerettighederne, 1948 (UDHR), artikel 18
Enhver har ret til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed; denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller tro og frihed til enten alene eller i fællesskab med andre, offentligt eller privat, at give udtryk for sin religion eller tro gennem undervisning, udøvelse, gudsdyrkelse og overholdelse af religiøse forskrifter.*
Den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder 1966
Enhver har ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed. Denne ret skal omfatte frihed til at bekende sig til eller antage en religion eller tro efter eget valg samt frihed til, alene eller sammen med andre, offentligt eller privat at give udtryk for sin religion eller tro ved gudsdyrkelse, udførelse af rituelle handlinger, overholdelse af religiøse sædvaner samt undervisning.
Ingen må underkastes tvang, der kan begrænse hans frihed til at bekende sig til eller antage en religion eller tro efter eget valg.
Friheden til at give udtryk for en religion eller tro må kun underkastes sådanne begrænsninger, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige af hensyn til den offentlige sikkerhed, orden, sundhed eller sædelighed eller andres grundlæggende rettigheder og friheder.
De i denne konvention deltagende stater forpligter sig til at respektere forældres og i givet fald værgers frihed til at sikre omsorg for deres børns religionsundervisning og moralske opdragelse i overensstemmelse med deres egen overbevisning.
FN’s Menneskerettighedskomité (UNHRC), der er traktat-instansen som overvåger overholdelse af ICCPR, skriver:
Artikel 18 i ICCPR beskytter teistiske, ikke-teistiske og ateistiske overbevisninger. Udtrykkene ”tro” og ”religion” skal fortolkes vidt. Anvendelsen af artikel 18 er ikke begrænset til traditionelle religioner eller til religioner og anskuelser med institutionelle kendetegn eller praksisser, der ligner dem fra traditionelle religioner. Derfor er komitéen bekymret om enhver tendens til at diskriminere en hvilken som helst religion eller tro uanset af hvilken grund, herunder hvis den er nyetableret eller repræsenterer et religiøst mindretal, der kunne møde fjendtlighed fra et fremherskende religiøst samfund.*
– FN’s Menneskerettighedskomité (UNHRC) Generel bemærkning nr. 22 (1993)
Den europæiske Konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder 1950 (ECHR), artikel 9:
Enhver har ret til at tænke frit, til samvittigheds- og religionsfrihed; denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller overbevisning såvel som frihed til enten alene eller sammen med andre, offentligt eller privat at udøve sin religion eller overbevisning gennem gudstjeneste, undervisning, religiøse skikke og overholdelse af rituelle forskrifter.*
Helsinki-slutakt 1975, princip VII:
De deltagende stater vil respektere menneskerettighederne og de fundamentale frihedsrettigheder, herunder tanke-, samvittigheds-, religions- eller trosfriheden for alle uden hensyn til race, køn, sprog eller religion.*
FN’s erklæring om afskaffelse af alle former for intolerance og diskrimination på grund af religion eller tro 1981 (FN erklæring af 1981), artikel 1:
(1) Alle har ret til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed. Denne ret omfatter frihed til at have en religion eller overbevisning ifølge eget valg, og frihed til, enten alene eller i fællesskab med andre, offentligt eller privat, at give udtryk for sin religion eller tro gennem tilbedelse, overholdelse af rituelle forskrifter, udøvelse og undervisning. (2) Ingen skal gøres til genstand for tvang, som ville påvirke vedkommendes frihed til at have en religion eller overbevisning ifølge eget valg. (3) Friheden til at give udtryk for en religion eller tro må kun underkastes sådanne begrænsninger, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige af hensyn til den offentlige sikkerhed, orden, sundhed eller sædelighed eller andres grundlæggende rettigheder og friheder.*
Bestanddelene i retten til tanke-, samvittigheds- og religions- eller trosfrihed omfatter:
- Frihed til at ændre sin religion eller tro [UDHR, artikel 18, ECHR, artikel 9(1), OSCE Københavns-dokumentet, artikel 9(4)]
- Frihed til at have eller at antage en religion eller tro ifølge eget valg [ICCPR, artikel 18(1)]
Disse friheder omfatter nødvendigvis friheden til at vælge sin egen religion eller tro, herunder retten til at udskifte ens nuværende religion eller tro med en anden eller antage ateistiske synspunkter, samt retten til at beholde sin religion eller tro;
Ingen indskrænkning af denne frihed tillades; og
Ingen enkeltperson skal tvinges til at afsløre hans eller hendes tanker, eller at han eller hun er tilhænger af en vis religion eller tro.*
– UNHRC Generel bemærkning nr. 22 (punkterne 3, 5)
- Ingen må underkastes tvang, der kan begrænse hans frihed til at bekende sig til eller antage en religion eller tro efter eget valg [ICCPR, artikel 18(2) og FN’s erklæring af 1981 artikel 1(2)]
Ingen indskrænkning af denne frihed tillades.
Den samme beskyttelse gælder enhver, der har en tro eller overbevisning, der er ikke-religiøs.
Eksempler på utilladelig tvang, der ville hæmme en persons ret til at have eller antage en religion eller tro omfatter:
Brugen af trusler om fysisk tvang eller straf for at tvinge troende eller ikke-troende til at følge bestemte overbevisninger eller trossamfund, få dem til at afsige sig deres religion eller tro eller lade sig konvertere; og
Retningslinjer eller sædvaner der har den samme hensigt eller virkning, såsom dem der begrænser politiske rettigheder beskyttet af artikel 25 i ICCPR, eller begrænser adgang til uddannelse, lægehjælp eller ansættelse.*
– UNHRC Generel bemærkning nr. 22 (punkt 5)
- Frihed til at udøve sin religion eller tro gennem tilbedelse, overholdelse af rituelle forskrifter, udøvelse og undervisning [UDHR, artikel 18, ICCPR, artikel 18(1), FN’s erklæring af 1981, artikel 1, OSCE Wien-dokumentet, artikel 16(d) [sic. 16.4]]
Denne frihed kan udøves offentligt eller privat, individuelt eller sammen med andre.
Denne frihed omfatter som minimum følgende friheder:
At tilbede eller at forsamles i forbindelse med en religion eller tro, og at etablere og opretholde – herunder konstruktion af helligdomme – frit tilgængelige steder til disse formål;
At etablere og opretholde passende velgørende eller humanitære institutioner samt seminarier eller religiøse skoler;
At skabe, tilegne sig og bruge nødvendige artikler og materialer i tilstrækkeligt omfang til brug i forbindelse med en religion eller tros ritualer eller skikke, herunder brugen af rituelle formler og genstande, fremvisning af symboler, overholdelse af kostforskrifter, være iført karakteristisk tøj eller hovedbeklædning, deltagelse i ritualer som hører sig til visse stadier i livet, samt brugen af et bestemt sprog som traditionelt tales af en gruppe;
At skrive, udstede og formidle relevante publikationer om disse emner;
At undervise i en religion eller tro på steder, der er egnet til disse formål;
At anmode om og modtage frivillige finansielle og andre bidrag fra enkeltpersoner og institutioner;
At organisere, uddanne, udnævne, vælge, udpege som efterfølger, eller udskifte passende ledere, præster og lærere ifølge en religions eller tros krav eller normer;
At overholde hviledage, fejre helligdage og udføre ceremonier i overensstemmelse med ens religions eller tros forskrifter; og
At etablere og opretholde kommunikation med enkeltpersoner og samfund i sager vedrørende religion og tro på nationalt og internationalt niveauer.*
- Acceptable begrænsninger til friheden til at give udtryk for en religion eller tro [ICCPR, artikel 18(3) og FN’s erklæring af 1981, artikel 1(3)]
Friheden til at give udtryk for en religion eller tro må kun underkastes sådanne begrænsninger, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige af hensyn til den offentlige sikkerhed, orden, sundhed eller sædelighed eller andres grundlæggende rettigheder og friheder.
Ingen undtagelser må finde sted for tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed selv i ”en generel nødstilstand, der truer nationens eksistens”. (ICCPR, artikel 4(2) og UDHR,
Begrænsningerne skal vedtages ved lov og må ikke indføres på en måde, der ville undergrave rettighederne ifølge artikel 18.
Afsnit 3 i artikel 18 skal gives en streng fortolkning: Begrænsninger, der ikke er i overensstemmelse med artiklens specificering, tillades ikke (en begrænsning baseret på den nationale sikkerhed er f.eks. ikke tilladt), selvom de ville være tilladt for andre rettigheder, der beskyttes af konventionen.
Begrænsninger gælder kun de formål, som de er udskrevet for, og de skal være direkte forbundet og afpasset det specifikke behov, som de sigter efter.
Begrænsninger kan ikke pålægges af diskriminerende grunde eller anvendes til at diskriminere.
Begrænsninger af friheden til at manifestere en religion eller tro med det formål at beskytte moral skal baseres på principper, der ikke udelukkende stammer fra en enkelt tradition eller religion.
For personer, der allerede er underlagt visse legitime begrænsninger, såsom fængslede personer, gælder disse rettigheder til at manifestere deres religion eller tro stadig i videst muligt omfang inden for rammerne af denne begrænsning.*
– UNHRC Generelle bemærkning nr. 22 (punkt 8)
B. PERSONER, DER TILHØRER RELIGIØSE MINORITETER, MÅ IKKE NÆGTES RETTEN TIL AT BEKENDE SIG TIL ELLER UDØVE DERES EGEN RELIGION I FÆLLESSKAB MED ANDRE MEDLEMMER AF DERES GRUPPE
[ICCPR, artikel 27, OSCE Wien-dokumentet artikel 19, OSCE Københavns-dokumentet, og FN’s erklæring om rettigheder for personer, der tilhører nationale eller etniske, religiøse eller sproglige minoriteter, artikler 1-2 og 4]
I de stater, hvor etniske, religiøse eller sproglige minoriteter findes, må personer, der tilhører disse minoriteter, ikke nægtes retten til at praktisere deres kultur, bekende og udøve deres religion eller bruge deres eget sprog i fællesskab med andre medlemmer af deres gruppe.*
– ICCPR, Artikel 27.
Staten skal beskytte minoriteternes eksistens og nationale eller etniske, kulturelle, religiøse og sproglige identitet inden for deres respektive områder, samt opfordre til tilstande, der fremmer den identitet, og vedtage passende lovgivning og andre foranstaltninger for at opnå dette.*
–FN’s erklæring om rettigheder for personer der tilhører minoriteter
Medlemsstaterne ”[...] skal beskytte og skabe tilstande, der fremmer den etniske, kulturelle, sproglige og religiøse identitet af nationale mindretal på deres territorium. De respekterer den frie udøvelse af rettigheder af personer, der tilhører sådanne minoriteter, og sikrer deres fulde ligestilling med andre.” *
C. ENHVER HAR RET TIL LIGESTILLET OG EFFEKTIV BESKYTTELSE MOD DISKRIMINERING SOM FØLGE AF RELIGION ELLER TRO
[ICCPR, artikler 2(1) og 26, OSCE Wien-dokumentet, artikel 16(a), og OSCE Københavns-dokumentet, artikel 40(1-2)]
Rettighederne omfatter følgende:
- Enhver [...] stat forpligter sig til at respektere og tilsikre alle personer, der befinder sig inden for dens område og er undergivet dens jurisdiktion, de i denne konvention anerkendte rettigheder uden forskelsbehandling af nogen art, herunder som følge af [...] religion. [ICCPR artikel 2(1)]
- Alle mennesker er lige for loven og er berettigede til lovens ligelige beskyttelse uden nogen forskelsbehandling. [ICCPR artikel 26]
- I denne henseende skal loven forbyde enhver forskelsbehandling og sikre alle ligelig og effektiv beskyttelse imod forskelsbehandling af nogen grund, herunder [...] religion. [ICCPR artikel 26]
Gyldigheden af princippet om ikke-diskriminering, der er indeholdt i artikel 26 i ICCPR, er ikke begrænset til de rettigheder, som er fastsat i aftalen, og omfatter et forbud mod diskriminering ifølge lovgivning eller faktisk inden for ethvert område, der reguleres og beskyttes af offentlige myndigheder;
Udtrykket ”diskriminering”, som det er brugt i ICCPR, bør forstås som enhver skelnen, udstødelse, restriktion eller præference som følge af en hvilken som helst grund, f.eks. slægt, hudfarve, køn, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national eller samfundsmæssig oprindelse, formueforhold, fødsel eller anden status, og som har til formål eller har den virkning helt eller delvist at berøve eller hæmme ligelig anerkendelse, beskyttelse eller udøvelse af alle rettigheder og friheder, der gælder alle personer;
Beskyttelse af ligelige rettigheder og friheder betyder dog ikke den samme behandling i hvert tilfælde.
Lighedsprincippet kræver somme tider, at medlemslandene tager forholdsregler for at mindske eller eliminere tilstande, der ville forårsage eller bidrage til at fortsætte diskriminering, der er forbudt ifølge ICCPR; og
Ikke al forskelsbehandling udgør diskriminering, hvis kriterierne for denne differentiering er rimelige og objektive, og hvis målet er at opnå et berettiget formål ifølge ICCPR.
– HRC Generel kommentar nr. 18 (punkterne 7, 8, 10, 12, 13)
- Beskyttelse mod diskriminering af enhver stat, institution, gruppe af personer eller person på grund af religion eller tro [FN’s erklæring af 1981, artikler 2(1) og 4]
Alle [...] stater skal tage effektive forholdsregler for at forhindre og eliminere diskriminering som følge af religion eller tro som en del af at anerkende og beskytte menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder inden for alle områder af det civile, økonomiske, politiske, sociale og kulturelle liv.
Alle [...] stater skal gøre sit yderste for at vedtage eller annullere lovgivning, hvor det er nødvendigt for at forbyde enhver sådan diskriminering.
Alle [...] stater skal indføre alle passende foranstaltninger for at bekæmpe intolerance på grund af religion eller andre overbevisninger i denne henseende.
– FN’s vedtægt 1981, artiklerne 4(1) og 4(2)
Undervisningen skal tage sigte på den menneskelige personligheds fulde udvikling og på at styrke respekten for menneskerettigheder og grundlæggende friheder. Den skal fremme forståelse, tolerance og venskab mellem alle nationer og racemæssige og religiøse grupper [...]
-UDHR artikel 26(2)
Medlemsstater vil ”fremme et klima med gensidig tolerance og respekt mellem forskellige trossamfund såvel som mellem troende og ikke-troende”.*
– OSCE Wien-dokumentet, princip 16b [sic. 16.2]
D. ENHVER TILSKYNDELSE TIL NATIONALT HAD, RACEHAD ELLER RELIGIØST HAD, SOM OPHIDSER TIL FORSKELSBEHANDLING, FJENDTLIGHED ELLER VOLD, SKAL VÆRE FORBUDT VED LOV [ICCPR artikel 20]
Ingen manifestation af religion eller tro skal være propaganda for krig eller fremme had på basis af nationalt, kulturelt eller religiøst tilhørsforhold, der tilskynder diskriminering, fjendtlighed eller vold [og] medlemslandene er forpligtet til at vedtage love, der forbyder sådanne handlinger.*
– HRC Generel kommentar nr. 22 (punkt 7)
Medlemslandene bør indføre nødvendige foranstaltninger for at opfylde deres forpligtelser ifølge artikel 20 i ICCPR og bør selv afholde sig fra en sådan propaganda eller støtte.*
– HRC Generel kommentar nr. 11 (punkt 2)
Artikel 20 giver ikke tilladelse til eller stiller krav om lovgivning eller andre tiltag af USA, der ville begrænse ytrings- og forsamlingsfriheden, der garanteres ifølge forfatningen og lovene i USA.*
– USA’s forbehold til ICCPR artikel 20
[...] Staterne vil tage effektive forholdsregler, hvilket omfatter vedtagelse af love, som beskytter mod handlinger, der udgør tilskyndelse til vold mod personer eller grupper som resultat af diskriminering på grund af nationalt, racemæssigt, etnisk eller religiøst tilhørsforhold, herunder antisemitisme.*
Staterne forpligter sig til at tage passende og hensigtsmæssige foranstaltninger for at beskytte personer eller grupper, der kan gøres til genstand for trusler eller diskriminering, fjendtligheder eller vold på baggrund af deres racemæssige, etniske, kulturelle, sproglige eller religiøs identitet, og beskytte deres ejendom.*
E. FORÆLDRES RET I FORHOLD TIL RELIGIONS- OG TROSFRIHEDEN
[ICCPR artikel 18(4), OSCE Wien-dokumentet artikel 16(f) og 16(g)]
De [...] deltagende stater forpligter sig til at respektere forældres og i givet fald værgers frihed til at sikre omsorg for deres børns religionsundervisning og moralske opdragelse i overensstemmelse med deres egen overbevisning.*
– ICCPR artikel 18(4)
Forældres og værgers ret til at sikre religionsundervisning og moralsk opdragelse af deres børn må ikke indskrænkes.
Offentlig skoleundervisning i emner såsom generel religionshistorie og etik er tilladt, hvis den gives på en neutral og objektiv måde.
Offentlig undervisning i en bestemt religion eller trosretning ville være en overtrædelse af ICCPR artikel 18 (4), medmindre man tager forholdsregler for ikke-diskriminerende undtagelser eller alternativer, der er i overensstemmelse med forældres og værgers ønsker.*
– HRC Generel kommentar nr. 22 (punkterne 6 og 8)
Forældre eller værger har ret til at organisere deres familieliv i overensstemmelse med deres religion eller tro og med tanke på den moralske opdragelse, som de mener barnet bør have.
Hvert barn skal have ret til undervisning om religion eller tro i overensstemmelse med hans eller hendes forældres eller værgers ønske, og skal ikke tvinges til at modtage undervisning om religion eller tro imod forældrenes eller værgernes ønske. Barnets vel er det vejledende princip under disse omstændigheder.
Barnet skal beskyttes mod enhver form for diskriminering på baggrund af religion eller tro.
Når det drejer sig om et barn, der ikke forsørges af forældre eller værger, skal barnets udtrykte ønske eller ethvert bevis på barnets ønske tages i betragtning, med hensyn til religion eller tro. Barnets vel er det vejledende princip under disse omstændigheder.
Udøvelse af religion eller tro, som er del af et barns opdragelse, må ikke være til skade for dets fysiske eller psykiske sundhed eller fulde udvikling under hensyn til artikel 1(3) i denne erklæring.*
- FN’s erklæring af 1981, artikel 5.
* Disse er ikke officielle oversættelser. Henvis til de oprindelige engelsksprogede dokumenter for den fulde og officielle tekst.