Religionsfrihed:
En grundlæggende menneskerettighed

INTERNATIONALE NORMER FOR MENNESKERETTIGHEDER
GRUNDLÆGGENDE BESTEMMELSER OM RELIGIONSFRIHED

De nøjagtige menneskerettighedsstandarder vedrørende religionsfrihed er udførligt beskrevet i internationale menneskerettighedstraktater, der omfatter Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder, Europarådets Konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, FN’s erklæring om afskaffelse af alle former for intolerance og forskelsbehandling på grundlag af religion og tro, Helsinki-slutakten, Wien-dokumentet, OSCE’s retningslinjer for religiøse samfunds retskapacitet og lovgivning vedrørende religion, og EU’s retningslinjer om fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed.

SCIENTOLOGY-KIRKEN
OG RELIGIONSFRIHED

Religionsfrihed er både eksplicit udtrykt og bekræftet implicit overalt i Scientologys skrifter. Ikke alene kræves det som en del af alle Scientology-præsters uddannelse, at de bliver fortrolige med de store religioner, men kirkens trosbekendelse, der blev skrevet kort tid efter den første Scientology-kirke blev grundlagt i Californien i februar 1954, erklærer ”At alle mennesker har en umistelig ret til at skabe, vælge, hjælpe og støtte deres egne organisationer, kirker og regeringer”. Samme år, 1954, udstedte Scientologys grundlægger, L. Ron Hubbard, En Scientologs Kodeks for at give medlemmerne af den nye kirke retningslinjer i kampen for menneskerettigheder og retfærdighed gennem sociale reformer. Enhver scientolog, der følger kodeksen, forpligter sig til ”At støtte religionsfrihed”.

Man kan ikke have virkelig frihed uden ansvar. Derfor hævder Scientology-kirken, at religiøse organisationer har ret og pligt til at deltage i arbejde, der gavner samfundet. Faktisk mente Hubbard, at det varsler en forringelse i en civilisations kulturelle niveau, når religion mister indflydelse i samfundet:

Læs bekendtgørelsen

”Når religion ingen indflydelse har i et samfund eller er holdt op med at have det, arver staten hele arbejdet med moral, kriminalitet og intolerance i samfundet. Den bliver så nødt til at bruge straf og politi. Det er dog ikke succesfuldt, da man ikke med nogen større succes kan påtvinge moral, integritet og selvrespekt på nogen, som ikke ejer disse egenskaber til at begynde med. Kun gennem åndelig bevidsthed og indprenten af disse egenskabers åndelige værdi kan de manes frem. Der er nødt til at være mere fornuft og mere følelsesmæssig motivation til at være moralsk osv. end der er trussel om disciplin.”

Scientology-kirkens arbejde for religionsfrihed gøres med erkendelsen af, at denne frihed er nødt til at indeholde en villighed til at lade andre udøve deres valgte religion eller lade dem ændre den, hvis de vil. Dette kan kun forekomme i et samfund, der anerkender en opdeling mellem kirke og stat, og hvor ingen religion får lov til at antage en dominerende rolle i landets regering. I en proklamation om religion, der hedder Menneskerettigheder og samfund, som kirken udgav i september 2003, formulerede den sine definitioner af religionsfrihed og det ansvar, som regeringer og myndigheder har ifølge disse:

”Restriktioner på friheden til at udøve sin religion eller tro kan kun tillades, hvis de a) følger den godkendt lovgivning, b) er nødvendige for at beskytte den offentlige sikkerhed, orden, sundhed eller moral, og c) anvender de mindst muligt restriktive midler for at sikre, at de indføres på en måde, der ikke ugyldiggør individuelle og kollektive tanke-, samvittigheds- og religionsfriheder. Statsmagten må ikke misbruge deres lovgivende eller håndhævende magt til at begrunde handlinger, der direkte eller indirekte krænker religiøse trosretninger eller praksisser. Forsøg på at retsforfølge enkeltpersoner eller grupper for at praktisere deres religion under dække af håndhævelse af loven kan siges at være ’kætterprocesser’ og overtræder de fundamentale friheder.”

Disse bekendtgørelser kommer sig fra kirkens egne erfaringer såvel som dens observationer af de trængsler, som andre religiøse organisationer har måttet udholde gennem tiderne. I dag har myndighederne i mange lande officielt anerkendt Scientology som en religion. Dens religiøse beskaffenhed er blevet bekræftet i hundredvis af retslige og administrative beslutninger i lande over hele verden. Sådan har det ikke altid været. I dens tidlige dage pådrog Scientology-kirken sig et voldsomt had fra kapitalinteresser, der mente, at en ny religion, som tilbød løsninger på livets problemer, på en eller anden måde var en trussel mod deres gøren og laden. Derfor måtte kirken slås for at vinde retten til religionsfrihed. Derved har kirken værnet om alle religioners rettigheder, og sejrene, der er blevet vundet, har banet en vej, som andre har været i stand til at følge.

Skelsættende sejre for religionsfrihed og Scientology kirken

11. marts 2016

Belgisk domstol afviser alle anklager i uberettiget søgsmål mod Scientology kirken i en skelsættende sejr ...

Den 11. marts 2016 kom den første domstolsinstans i Bruxelles med en skelsættende afgørelse til fordel for de tiltalte og afviste blankt alle anklager mod Scientology kirken i Belgien ...

11. december 2013

Storbritanniens højesteret udsteder skelsættende kendelse angående Scientology religionen

Den 11. december 2013 udstedte højesteretten i Storbritannien en enstemmig og skelsættende kendelse, der bekendtgjorde, at kirkesalen ved Scientology kirken i London skal anerkendes som et sted for religionsudøvelse ifølge britisk lov.

31. oktober 2007

Den nationale Scientology kirke i Spanien officielt anerkendt som verdensreligion

Scientology kirken er officielt anerkendt som religion i Spanien. Den 31. oktober 2007 udsendte landsretten i Madrid en enstemmig kendelse, der bekræftede religionsfriheden i Spanien ved at anerkende den nationale Scientology kirke i Spanien ...

1. oktober 1993

Scientology kirkens skattefritagelse i USA

Church of Scientology International (CSI), Scientology religionens moderkirke, og mere end 150 tilknyttede kirker, missioner og samfundsforbedrende organisationer i USA blev anerkendt som fuldt skattefritagne religiøse organisationer af det amerikanske føderale skattevæsen (Internal Revenue Service) i oktober 1993.

27. oktober 1983

Den australske højesterets dom i 1983: Scientology kirken

Den australske højesterets dom om Scientology religionen i Church of New Faith v. Commissioner of Payroll Tax (1983) er anerkendt som en skelsættende retsafgørelse. Den er normgivende for definitionen af religion og religiøse velgørenhedsorganisationer i både Australien og New Zealand og endda i resten af Commonwealth.

Se alle skelsættende kendelser

Religionsfrihed er naturligvis en rettighed, der er omfattet af ethvert demokratisk lands grundlov eller forfatning, og desuden optræder den i adskillige internationalt godkendte dokumenter om menneskerettigheder. Men mere end skriftlig bekræftelse er nødvendig. I FN’s særlige rapportør for religions- og trosfriheds rapport til FN’s Menneskerettighedskommissions 60. forsamling fra januar 2004 blev det påpeget, at ”[...] i mange tilfælde har staterne ikke indfriet deres forpligtelser angående menneskerettighederne med hensyn til religionsfrihed”, og han understregede, at disse forpligtelser ”ikke [er] begrænset til den passive forpligtelse til ikke selv at overtræde retten til religions- eller trosfrihed, men inkluderer også den aktive forpligtelse til at beskytte personer under deres forvaltning fra rettighedsovertrædelser, herunder overtrædelser begået af ikke-statslige aktører eller entiteter.”

I denne tidsalder med interkontinentale rejser og øjeblikkelig international kommunikation er det uundgåeligt, at der vil være multikulturelle og multireligiøse samfund. Religiøse, racedelte og etniske grupper må lære at respektere hinanden og til at leve i sammen i fred og venskab. Hvis konflikt eller separation opstår, er det de religiøse organisationers rolle at træde til og hjælpe med at slå bro over barrierer og løse problemerne. Det er et ansvar, som Scientology-kirken tager alvorligt og har stræbt efter at opfylde siden dens stiftelse.

Yderligere ressourcer om religionsfrihed

Nedenfor er en oversigt over de internationale menneskerettighedsstandarder vedrørende religionsfrihed som er blevet trykt i publikationer fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE), Europaparlamentet og USA’s Commission on International Religious Freedom.