Det er hverken nødvendigt at være anerkendt eller registreret for at udøve religiøse aktiviteter i Sverige. Men religiøse grupper, der ønsker skattefritagelse fra myndighederne og støtte til deres programmer til forbedring af samfundet, skal ansøge om registrering som en religiøs organisation. Derudover anerkender Sverige religioner gennem registrering af præster, der kan foretage borgerligt gyldige religiøse vielser. For at udføre en religiøs vielse med borgerlig gyldighed i Sverige må en præst for en anerkendt religion ansøge om godkendelse som vielsesforretter.
Scientology er blevet anerkendt som en religion og skattefritaget religiøs organisation i Sverige. Desuden er Scientology præster blevet godkendt til at forrette borgerligt gyldige religiøse vielser i Sverige.
Den 23. november 1999 bevilgede skattemyndigheden i Stockholm Scientology kirken status som et skattefritaget trossamfund, efter de havde konstateret, at kirken har et religiøst virke i henhold til loven.
Den 13. marts 2000 registrerede Kammarkollegiet Scientology kirken i Sverige som et trossamfund, og to måneder senere fik Scientology præster ret til at forrette borgerligt gyldige religiøse vielser, hvilket indebar, at Scientology var blevet anerkendt i Sverige. I en fire sider lang bekendtgørelse, som blev udstedt sammen med registreringen, beskrev Kammarkollegiet Scientology kirkens religiøse karakter, bestandighed og organisation. Det konkluderede, at kirken til fulde opfylder kriterierne for religiøs anerkendelse.
”Kammarkollegiet beslutter i henhold til § 13 i loven (1998:1593) om trossamfund at registrere Scientology kirken i Sverige som trossamfund med [eget] organisationsnummer [...]”