Religionen Scientology
i Rusland

Den 5. april 2007 udstedte Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol en enstemmig afgørelse til fordel for Scientology kirken, der beskyttede scientologers og deres religiøse foreningers ret til religionsfrihed. Denne afgørelse er gældende i alle 46 lande, der har underskrevet og ratificeret Konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, som blev vedtaget af Europarådet i 1950, hvilket omfatter Rusland. Ved at dømme til fordel for Scientology kirken bekræftede domstolen retten til religionsfrihed, ikke kun for scientologer men for medlemmer af enhver religion i Europa.

Menneskerettighedsdomstolen i sagen Scientology kirken Moskva mod Rusland (ansøgningsnr. 18147/02) omstødte Moskvas bystyres afslag på Scientology kirken i Moskvas ansøgning om at blive registreret som en religiøs organisation. Scientology kirken i Moskva blev officielt registreret som en religiøs forening i januar 1994, men blev nægtet en ansøgning om fornyet registrering ifølge loven om registrering af religiøse organisationer af 1997, selvom kirken ifølge adskillige domstolsafgørelser opfyldte alle krav for at blive registreret i henhold til loven.

Retten bekendtgjorde:

”Ifølge domstolens konstatering ovenfor, at begrundelserne for Moskvas justitsdepartments afslag, som blev understøttet af Moskvas domstole, med hensyn til fornyet registrering af ansøgerens afdeling ikke havde noget juridisk grundlag, kan man slutte, at da myndighederne i Moskva afviste registreringsansøgningen fra Scientology kirken i Moskva, handlede de ikke i god tro og forsømte deres pligt angående neutralitet og upartiskhed med hensyn til ansøgerens religiøse samfund. I lyset af det foregående anser domstolen, at myndighederne ikke var berettiget i at gribe ind i ansøgerens ret til religions- og foreningsfrihed. Hermed er artikel 11 i konventionen set i lyset af artikel 9 blevet overtrådt.”

Denne sag er meget betydningsfuld, da den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ifølge kendelsen bekræfter, at Scientology kirken, som andre nyreligiøse foreninger i Europarådets medlemslande, ifølge konventionen har den samme foreningsfrihed og religionsfrihed som alle andre religiøse foreninger.

Den 24. september 2007 blev Menneskerettighedsdomstolens enstemmige dom af 5. april 2007 fuldt gyldig, hvilket bekræfter, at Scientology kirken har de samme rettigheder til religionsfrihed som enhver anden religiøs organisation og er beskyttet ifølge artikel 9 i Konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder.

Scientology kirken Moskva mod Rusland bekræfter og stadfæster endeligt, hvad menneskerettighedseksperter, akademikere og talrige domstole allerede har afgjort: at Scientology er en ægte religion, og at Scientology kirken er et religiøst samfund, der er berettiget til alle menneskerettigheder og til religionsfrihed, der angår sådanne organisationer.

Scientology kirken Moskva mod Rusland er en skelsættende afgørelse for religionsfrihed i Europa, eftersom afgørelsen har påvirket og fremover vil påvirke de religiøse rettigheder i alle lande, der følger den Europæiske Menneskerettighedsdomstols kendelser.

Den 1. oktober 2009 kom den Europæiske Menneskerettighedsdomstol med en anden skelsættende afgørelse, der beskytter religionsfrihed, i en sag anlagt af Scientology kirken, Kimlya og andre mod Rusland. Domstolens kendelse var enstemmig til fordel for to religiøse grupper i Rusland, og den dømte, at de havde ret til at blive registreret som religiøse organisationer ifølge russisk lov. Den afgørelse bestemte, at disse grupper og stifterne af Scientology kirken i Surgut og Scientology kirken i Niznekamsk har ret til religionsfrihed og foreningsfrihed ifølge artikel 9 og 11 i den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

I sin afgørelse sagde domstolen, at den havde ”konstateret, at ansøgerne ikke var i stand til at opnå anerkendelse og således ikke effektivt kunne nyde godt af deres ret til religionsfrihed og til forsamling i en organisatorisk struktur. Den første ansøger kunne ikke få Scientology gruppen registreret som en ikke-religiøs juridisk enhed, fordi de russiske myndigheder betragtede den som et religiøst samfund. Ansøgningerne om registrering som en religiøs organisation fra den første og anden ansøger som stifterne af deres respektive grupper, samt på vegne af den tredje ansøger, blev afslået med henvisning til, at grupperne ikke havde eksisteret længe nok. Begrænset status som religiøs gruppe, som de kvalificerede til, og som den tredje ansøger havde fået, ville ikke give dem praktiske eller effektive fordele, da grupper med denne status ikke kan eksistere som juridisk person, ikke har ret til at eje fast ejendom, og den gav dem ikke juridisk kapacitet til at beskytte medlemmernes interesser, i tillæg til at denne status hindrede dem i at udøve grundlæggende religiøse funktioner. I overensstemmelse hermed finder domstolen, at man har grebet ind i ansøgerens rettigheder ifølge artikel 9 som fortolket i lyset af artikel 11.”

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol tog igen de russiske myndigheders afslag ifølge religionsloven fra 1997 op, da myndighederne havde afslået en ansøgning fra en religiøs Scientology gruppe. Dette var i sagen Scientology kirken Skt. Petersborg og andre mod Rusland (ansøgningsnr. 47191/06). Scientology gruppen i Skt. Petersburg havde fået afslag på registrering ifølge religionsloven, da de ikke havde eksisteret i 15 år før ansøgningen, som religionsloven fra 1997 foreskriver.

Med henvisning til den Europæiske Menneskerettighedsdomstols kendelse om Scientologys religiøse grupper i Kimlya-sagen bestemte domstolen, at de religiøse gruppers begrænsede status, som hindrede deres registrering ifølge religionsloven fra 1997, ”ikke tillod sådanne gruppers medlemmer at nyde godt fra deres ret til religionsfrihed, hvilket således gør denne rettighed illusorisk og teoretisk i stedet for praktisk og faktisk.” I overensstemmelse hermed fandt domstolen, at de russiske myndigheders afslag på at registrere den religiøse Scientology gruppe som en religiøs organisation faktisk var et indgreb i dens ret til religionsfrihed, som garanteres af artikel 9 i den Europæiske Menneskerettighedskonvention fortolket i lyset af retten til foreningsfrihed, der er sikret ifølge artikel 11 i den samme konvention.