Hvordan man forbliver rask | Resursecenter til forebyggelse

AFSNIT III: VEDTÆGT I FORHOLD TIL RELIGION

Skattevæsenet siges at bruge en 13-punkts beskrivelse af religion, som aldrig er blevet officielt formaliseret som en vedtægt. Den indeholder 13 mærker, træk eller kriterier, som ikke alle – siger skattevæsenet ganske gavmildt – behøver at blive mødt for at identificere en ”religion”. (Kilde: Bruce Hopkins, The Law of Tax-Exempt Organizations 134 [3. udg. 1979]).

1. ”En distinkt juridisk eksistens.” Scientology kirken er formelt anmeldt som ”juridisk person” i mange jurisdiktioner i De forenede stater og andre steder. (Nogle af de anerkendte religioner eller kirker er ikke, f.eks. Episcopal Church (den episkopale kirke) eller United Methodist Church (den forenede metodistkirke), i det mindste på nationalt niveau).

2. ”En anerkendt trosbekendelse og form for tilbedelse.” Scientology kirken har en formel trosbekendelse, som kan ses på væggen i kirkens lokaler. Som indikeret ovenfor har den ingen og foregiver heller ikke at have en form for tilbedelse efter den jødisk-kristne model.

3. ”En nøje afgrænset og udtrykkelig gejstlig styrelse.” Som nævnt tidligere har Scientology kirken et minutiøst lokalt, nationalt og internationalt organisations- og regeringssystem, men om det er ”kirkeligt”, afhænger af, om hvorvidt organisationen er ”religiøs”.

4. ”En formel doktrin- og disciplinkodeks.” Bortset lige fra den romerskkatolske, kanoniske ret har der sjældent været en samling ”doktrin og disciplin” så omfattende som Scientologys officielle direktiver og håndbøger. Om det er ”doktrin og disciplin” i den forstand, som var skattevæsenets hensigt, afhænger igen af, hvorvidt indholdet er ”religiøst”.

5. ”En tydelig religiøs historie.” Dette kriterium er ligeledes cirkulært. Scientology har en temmelig ”tydelig” historie, som dækker udviklingen siden begyndelsen tidligt i 1950’erne, men om dette udgør en ”religiøs” historie afhænger af, om hvorvidt det er en ”religion”.

6. ”Et medlemskab som ikke er associeret med nogen anden kirke eller trosretning.” Dette eksklusivitetstræk er karakteristisk for de fleste vestlige religioner i nyere tid, men ikke for ”mysterie”-religionerne i Rom ca. 200 f.Kr. til 200 e.Kr. Dengang kunne man tilbede Mithra, Isis og Osiris samt Dionysius, alle sammen på samme tid. Gensidig eksklusivitet er ligeledes heller ikke karakteristisk for visse orientalske religioner. Scientology hævder ikke at være den ”eneste ene” trosmåde, som de fleste moderne vestlige trosretninger gør, men i virkeligheden tilegner den sig tilsyneladende den troendes opmærksomhed, således at den udelukker en særlig interesse i andre religiøse trossystemer, og således at den tilfredsstiller eller dæmper tilhængernes religiøse behov og interesser.

7. ”En komplet organisation af ordinerede præster, som betjener deres menighed, og som er udvalgt, efter de har gennemført de foreskrevne studiekurser.” Hvis der er én ting, Scientology er rig på, er det ”ordinerede præster”, som har gennemført de ”foreskrevne studiekurser”. Forholdet af ”stab” eller fuldtids-praktiserende til ”lægfolk(?)” eller deltids-praktiserende i Scientology kirken er usædvanlig højt, idet en ”mission” har flere stabsmedlemmer, en ”kirke” har dusinvis, og et hovedcenter som Los Angeles eller Clearwater har hundredvis. Selve Scientologys kerne er de ”foreskrevne studiekurser”, hvilke omfatter et ”præstekursus”, som kræves af alle, som søger at kvalificere sig som ”auditorer”. Frasen ”betjene deres menigheder” er vanskeligere at anvende, da der ikke er det samme en-til-en forhold mellem præsten og menigheden i Scientology, som der er i de fleste protestantiske kirker. Mønsteret ligner snarere en romerskkatolsk menighed med adskillige præster og nonner, som tilsammen betjener hundredvis eller tusindvis af sognebørn. (På den anden side er der flere anerkendte religioner f.eks. de gammeldags kvækere og Church of Christ, Scientist, som overhovedet ikke har ”præster”, og flere af dem kræver ingen ”foreskrevne studiekurser” af deres præster).

8. ”Sin egen litteratur.” Nogle religioner mangler denne attribut. Det er ikke tilfældet for Scientology. Den har rigeligt med ”egen litteratur” til at forsyne alle mindst to gange – hvis det altså virkelig er ”religiøs” litteratur.

9. ”Etablerede tilbedelsessteder.” Der er mange etablerede Scientology faciliteter eller installationer over hele landet. De er ikke ”tilbedelsessteder” i den traditionelle forstand. Om de trods alt er steder til udøvelse af religiøse skikke afhænger af, om Scientology er en religion.

10. ”Regelmæssige møder.” Scientology har centre, hvor et temmelig stabilt klientel uafbrudt begiver sig til for de tjenester, Scientology tilbyder, for det meste kurser og rådgivning. Den holder ikke særlig mange samlede forsamlinger, hvor alle eller de fleste af medlemmerne forventes at deltage i foreningsaktiviteter. De, som melder sig til kurser i Scientology, skriver under på en blanket, der beskriver ansøgeren som ”medlem af Church of Scientology International”, og der føres kartotek over alle denne slags ansøgere/studerende/medlemmer, hvoriblandt de fleste af dem bevæger sig fremad over en længere eller kortere periode gennem de tilsyneladende uudtømmelige niveauer af ”auditering” og uddannelse, som kaldes ”Broen”. De højeste niveauer af denne uddannelse kan kun opnås i Los Angeles og ved nogle få andre centre, de allerhøjeste kun i Clearwater, Florida, som er kirkens hovedkvarter i den vestlige hemisfære.

Det kan således siges, at hvert enkelt Scientology center har en temmelig stabil og uafbrudt medlemsskare, som mht. tilgang, afgang, varighed og forfald svarer til ”almindelige menigheder” i de mere traditionelle religioner. Hvorvidt de er ækvivalente til traditionelle menigheder, afhænger igen af, om Scientology er en religion.

11. ”Regelmæssige religiøse ritualer.” Som indikeret tidligere holder Scientology temmelig regelmæssige søndagsritualer, eller i det mindste det var, hvad svargiverne sagde. Skønt de ikke karakteriseres som ”tilbedelse”, kan de muligvis kvalificere som ”regelmæssige religiøse ritualer” – hvis Scientology er en religion. Kapelritualerne og kapellerne – ligesom de gejstlige klæder, det modificerede symbol af et kors, de gejstlige titler og terminologien – alle forekommer lånt fra de fremherskende og traditionelle former for kristendom snarere end at være følger af selve Scientology.1 Men på den anden side låner mange ny religioner fra de ældre religioner for at opnå ”beskyttende kolorering”. Baptisterne og kvækerne opnåede anerkendelse til sidst uden at ty til de traditionelle religiøse symboler for deres tid og uden brug af gejstlige. Men de blev alvorligt forfulgt i løbet af processen. Det burde ikke være nødvendigt for nye religioner at efterligne de ældre religioners staffage for at kunne overleve og for at blive accepterede på deres egne vilkår. I hvert fald spillede disse symbolske elementer ingen rolle i afgørelsen af mine slutninger om, hvorvidt Scientology er en religion.

12. ”Søndagsskoler for religionsundervisning af børnene.” Bevismaterialet på dette punkt er beskedent og modstridende. Nogle svargivere sagde, at Scientology ikke har nogen skoler beregnet til ”religionsundervisning af børnene”, mens mindst en sagde, at de eksisterer, og at han havde sendt sine børn til en i Detroit. Der er nogen religioner, som henvender sig udelukkende til voksne, og derfor ikke har denne slags skoler. Dette kriterium er ligeledes cirkulært, da spørgsmålet, om den undervisning, der gives i denne slags skoler (hvis de eksisterer), er ”religionsundervisning”, afhænger af det tidligere spørgsmål, om Scientology er en religion.

13. Skoler til uddannelse af præster.” Selve Scientology er en enorm og uendeligt gradueret ”skole til forberedelse af deres præster”, hvis de funktionærer, som frembringes på denne vis, indrømmes at være ”præster”, hvilket drejer sig om, hvorvidt de betjener en religion.

Det meste af det foregående bevismateriale er ikke afgørende, men hviler på selveste det tilgrundliggende spørgsmål: Hvad er en ”religion”? Definitionen i Fellowship of Humanity er ikke blevet godkendt af andre domstole, skønt U.S. Supreme Court (højesteret) muligvis fulgte dens metode og lånte dens resultater i anerkendelse af ”religion”, ikke gennem dens indhold eller struktur, men gennem dens funktion. (Se U.S. v Seeger, 380 U.S. 163 [1965], Welsh v. U.S., 398 U.S. 333 [1970], Torcaso v. Watkins, 376 U.S. 488 [1961]).

Skattevæsenets kriterier er ikke alene cirkulære, men yderst konventionelle. De blev udviklet minutiøst til det prisværdige formål at sortere ”postordrefirma-præstekald” fra, der var beregnet som skattely, men som en kommentator skrev om dem:

Disse kriterier har tendens til at forlange, at en organisation skal være en udviklet trosretning ifølge det mønster, der reflekteres i de mest anerkendte hovedkirker. De anerkender ikke den betydelige afvigelse fra denne struktur blandt et antal af religiøse organisationer, som er anerkendt som amerikanske kirker … Kristus og hans gruppe af disciple opfyldte bestemt ikke disse kriterier … Det er måske aldrig klogt at definere en religion baseret på dens udviklede tilstand, da dens tidlige tilstand ikke kun er mest flydende, men normalt dens mest følsomme og vigtige. Dette er netop tidspunktet på larvestadiet, at en religion især har brug for fordelene, som ydes af religiøs beskyttelse.

– Worthing, Sharon, ”Religion and Religious Institutions Under the First Amendment” [”Religioner og religiøse institutioner under den første grundlovsændring”] i 7:2 Pepperdine Law Review 344-3345.

1. Meget mere autentisk til sin egen historie er den nautiske symbolisme, der gennemsyrer organisationen, efter sigende et levn fra L. Ron Hubbards år til søs med sine nærmeste disciple. Denne nostalgi mht. livet til søs videreføres i et elite-tilhørsforhold kaldet ”Søorgen”, hvis medlemmer bærer kvasi-nautiske uniformer i deres arbejde, og som indtager de højeste niveauer af lederskab i Kirken (noget ligesom klostersamfundets ordner gjorde på nogle tidspunkter i den romerskkatolske kirke). Hvert medlem af ”Søorgen” har underskrevet en ”milliard år”-kontrakt for at tjene Scientology gennem på hinanden følgende liv. Det er måske kun en symbolsk udtalelse, men det er unikt for Scientology og giver så en trans-verdslig dimension, der ikke findes i ikke-religiøse organisationer. Selv andre religiøse traditioner, der forestiller sig en eller anden form for reinkarnation og dyrker fuldtids-, livstidsforpligtelser fra deres mest hengivne eliter, forventer ikke det engagement igennem årtusinder.

IV. En definition af religion
DOWNLOAD HVIDBOG