II. Problemet med bevaring af hellig viden

II.I. Esoterisk viden og Scientology teknologi

Det er muligt at have to former for esoterisk viden i religiøse systemer. Den første form for esoterisk viden antager specielle metoder og hemmeligholdelse, kodning. Det formodes, at afsløring af skjult viden, det at give den ud til alle, som ønsker det, omformer den skjulte viden til profan eller verdslig viden, som mister den hellige styrke og mulighed for at transformere.

Den anden form for esoterisk viden antager princippet af åbenhed og tilgængelighed. Dog er den særlige vidensstruktur sådan, at hvis eleven ikke har gennemgået de foregående trin, kan han ikke forstå det følgende niveau. Med andre ord opstår esoterisk viden fra en situation, hvor det er nødvendigt først at gennemgå alle niveauer i en kæde af personlig udvikling, som er udviklet i detaljer. Hvert trin indeholder i sig selv miniatureversioner af alle de andre. Således udvikles esoterisk viden ikke fra ønsket om at kode og skjule viden, men fra den enkle omstændighed, at den, som besidder det højeste niveau af viden, ikke kan give denne viden videre til en person, som endnu ikke har gennemgået alle de forudgående nødvendige trin i indre omformninger og ændringer af bevidsthed. Den eneste ting, som indehaveren af den højeste viden kan gøre, er at få eleven gennem alle de forudgående nødvendige trin.

Esoterisk viden om Scientology drejer sig om sidstnævnte form for viden. Når vi ser nogle trin af Scientology viden mærket ”fortrolig”, betyder det, at dette angår viden, som kun kan gives videre til en person, som har passeret gennem alle de tidligere givne niveauer.

Scientology er fundamentalt et åbent religionssystem. Enhver person, som har følt den indre trang til at acceptere Scientologys vej og åndelige budskab, kan regne med opmærksomhed og støtte. Og arbejdet med sandhedssøgere vil blive udført som svar på hans egen søgen efter åndelig identitet. Men det er nødvendigt at huske på, at i midtpunktet af Scientologys åndelighed ligger den personlige oplevelse af at opnå en åndelig identitet, et nyt, åndeligt, uendeligt selv. Derfor er ”historien”, ”fortællingen” om denne oplevelse kun mulig i temmelig begrænset omfang, ikke fordi de åndelige lærere gemmer denne oplevelse, men fordi denne oplevelse ganske fundamentalt ikke kan verbaliseres eller udtrykkes. Det er sikkert, at der i Scientology er en slags ”vidnesbyrd” om personlig fremgang og de omformninger, som personen har oplevet, for eksempel under opnåelse af et højere niveau af bevidsthed om det evige selv. Men det er præcis, som det bliver benævnt – det ”vidnesbyrd” (en meget vigtig og nødvendig genre), og ikke den hellige viden. Når man læser og hører disse vidnesbyrd, forstår man tydeligt, at vidnet virkelig forsøger at beskrive sin oplevelse, men han kan ikke viderebringe sin viden.

Deraf nødvendigheden af bevaring og reproduktion af Scientology teknologi og det konstant hørte krav om ikke at gå til næste indlæringsniveau uden først at have forstået det forudgående materiale fuldstændigt. Af dette følger den meget væsentlige fremgangsmåde af at klargøre hvert enkelt ords mening. Denne væsentlige opmærksomhed henvendt på fremgangsmåden for at klargøre meningen af ord forbinder ligeledes Scientology til de store religiøse traditioner og lader Scientology viden blive betragtet som hellig viden.

Det er muligt at betragte fremgangsmåden med at klargøre ord og opnå hellig viden som en del af Scientologys generelle formål: at bringe klarhed over og acceptere og forstå den sande åndelige natur af det uendelige selv.

II.II. Procedurer for initiering ind i viden som en teknologi til opnåelse af de højeste niveauer af bevidsthed. Niveauer af selv-identificering: Fra præclear til det højeste niveau af åndelig eksistens

Betingelsen for stabil, klar bevidsthed og selvbevidsthed (opvågning fra den daglige ”dvale”) og formel fornuft, som er organiseret således, at man foruden klar bevidsthed og passage gennem de laveste niveauer umuligt kan komme frem til de højeste niveauer af bevidsthed om ens eget, sande selv, resulterer for det første i en hierarkisk vidensstruktur og for det andet i fremgangsmåder til at vinde hellig viden. I religionsundervisningens kultur, hvor der forventes en bevidstheds- og selvbevidsthedsændring for eleven, men hvor overførslen af denne ny selvbevidsthed er umulig, forekommer initieringsproceduren absolut nødvendig i kulturen med religiøs uddannelse. Fra dette stammer endnu et vigtigt træk i Scientology som en hellig kultur: Hubbards tekster – Scientologys hellige skrifter – er omformningsmidlet for den studerendes bevidsthed og selvbevidsthed. Det er dette bestemte aspekt, der karakteriserer det aksiomatiske element i Hubbards tekster. Disse er klassiske, korte tekster, som er beregnet til langvarig refleksion, under hvilken der indtræffer en ændring i elevens forståelse for det indre selv – dvs. gennem gentagne forsøg på at forstå skrifterne (Hubbards tekster) for at opnå dybere forståelse af én selv og éns sande selv. Scientology tilbyder mulighed for gruppemæssig, tosidig og enkel (solo) udøvelse af selvfordybelse. Denne praksis bringer også Scientology i forhold til andre religiøse og især til ordensstrukturer, hvor oplevelsen af refleksion over hellige skrifter ikke er en oplevelse af modtagelse af ny information, men en oplevelse af ændring i selvet (for så vidt angår menighedsmedlemmet), eller en oplevelse af at frigøre en selv (for så vidt læreren angår), hvilket bør genskabe klarhed i bevidsthed og selvbevidsthed efter hårdt arbejde.

Så når vi siger, at viden og selvbevidsthed ikke kan overføres, taler vi om nødvendigheden af en fremgangsmåde, ved hjælp af hvilken eleven kan bringes til at nå frem til denne viden, så han kan realisere sig selv.

Så når vi siger, at viden og selvbevidsthed ikke kan overføres, taler vi om nødvendigheden af en fremgangsmåde, ved hjælp af hvilken eleven kan bringes til at nå frem til denne viden, så han kan realisere sig selv. Dette betyder, at et formelt udviklet omformningssystem fra et niveau af hellig viden til det næste er nødvendig.

Ved hjælp af en lærer passerer religionseleven gennem alle niveauerne (nogle niveauer kan han klare ganske alene) fra præ-clear (en person som gennem Scientology auditering eller åndelig vejledning finder ud af mere om sig selv og livet) op til det højeste niveau, opererende thetan.

Idet der tages højde for ovenstående funktioner af esoterisk viden iboende i Scientology (specielt hierarki, strenghed og det umulige i at springe over et stade), har Scientology så udviklet et ret imponerende system af en åndelig vej, som også er en indikator på en stabil og lovende, åndelig kultur.

II.III. ”Broen til Fuldkommen Frihed” som et center og grundlag for Scientologys teologiske system

En religiøs bevægelse, selv når den opnår et stade som en organiseret kirke, er ikke altid i besiddelse af et omfattende doktrinsystem. Tilstedeværelsen af et doktrinsystem er en indikator på en religiøs bevægelses modenhed, og som følge deraf dannes den over et ganske langt tidsrum. Ikke desto mindre dannede Scientology, som det allerede er bemærket i historien om religiøse bevægelser, ganske hurtigt en trosbekendelse og et system for åndelig uddannelse. Grunden til denne hurtige gennemførelse af åndelig og organisatorisk modenhed er et veludviklet, formaliseret og detaljeret system af åndelige omformningsniveauer og åndelig identitet. Dette system kan fjernt sammenlignes med de systemer af åndelig oplysning og rensning, som var det centrale anliggende for mange ordner, som udrensede og frelste visse traditionelle kirker.

Der findes to typer teologiske systemer: det katafatiske og det apofatiske.

Katafatisk er et system, som forudsætter mulighed (eller evne) til at udtrykke den højeste, religiøse oplevelse i ord. Apofatisk er det system, som fundamentalt mener, at den højeste viden og de højeste værdier ikke kan udtrykkes. Derfor skaber det katafatiske system en detaljeret og omfattende beskrivelse af en guddommelig skabning og en guddommelig struktur af den synlige og usynlige verden. Det apofatiske system giver ingen beskrivelse af det Højeste Væsen, fordi dette er umuligt fra det apofatiske systems standpunkt. Dog giver apofatisk teologi et system til at avancere mod den højeste viden, som opnås, når lærerens formelle instruktioner er blevet udført.

Scientology omfatter afgjort begge former for teologiske systemer, men den apofatiske teologi dominerer. Scientology er således ikke så meget karakteriseret ved beskrivelsen af den ny selv-tilstand, men mere ved beskrivelsen af strategien til at opnå højere tilstande.

Broen til Fuldkommen Frihed er en metafor for vejen til åndelig omformning. Denne vej eksisterer i de fleste religiøse kulturer og teologiske systemer. Det er dog primært ordner, der som centrum for det religiøse system anbringer vejen til åndelig renselse opfattet som en formel sekvens af hierarkisk organiserede selvbevidsthedstilstande.

Ret beset er dette hierarkiske system – Broen til Fuldkommen Frihed – det budskab, hvormed Scientology kirken henvender sig til verdenen og tilhængerne.

Indeholdt i budskabet er der fundamentale temaer, som danner Broens struktur. Alle de teologiske hovedkoncepter (om det Absolutte, menneskets tilstand, begrebet om frelse), de gejstliges mission og Scientology kirkens organisationsstruktur følger af Broens struktur, som tolkes som en vej til personlig omformning og personlig forståelse af ens universelle rolle.

III. Strukturen af Scientologys åndelige budskab
DOWNLOAD HVIDBOG