Guds plads i Scientologys tro ser ikke ud til at være dominerende, som den er i kristendommen, judaismen og islam, men den er helt klart til stede. I bogen Scientology religionen, kapitlet om doktrinen og udøvelsen, definerer den sin mission, som ”at hjælpe individet til at blive mere bevidst om sig selv som et udødeligt væsen, og at hjælpe sig selv til at opnå og nå de grundlæggende sandheder med hensyn til sig selv, sit forhold til andre ... og det Højeste Væsen”. Både her og under almindelige samlinger erklæres det, at ”vi ønsker at slette hans synd, så han kan blive god nok til at erkende Gud”, og ”Menneskets bedste bevis på Gud, er den Gud, som han finder i sig selv”. Det anerkendes, at det at undervise om den indre Gud samt reinkarnation forbinder Scientology til østens og Indiens former for religiøs tankegang. Den erklærer målet ”individuel frelse i harmoni med andre livsformer, det fysiske univers og i sidste ende det Højeste Væsen. Det er i denne østens tradition, at vi finder baggrunden for Scientology.”
Gud omtales som den Ottende Dynamik, det højeste niveau af realitet som man opnår, når Syvendedynamikken, det åndelige univers, er ”opnået i sin helhed”. Gud og det åndelige univers er også ”klassificeret som theta-universet”, og theta eller thetan er beskrevet som ”ånd” og ”personen selv”.
Gud omtales som den Ottende Dynamik, det højeste niveau af realitet som man opnår, når Syvendedynamikken, det åndelige univers, er ”opnået i sin helhed”. Gud og det åndelige univers er også ”klassificeret som theta-universet”, og theta eller thetan er beskrevet som ”ånd” og ”personen selv”. Der er en konstant insisteren på mennesket som en åndelig entitet og afvisning af materialistiske forklaringer på menneskelig oprindelse. Mennesket er udødeligt, han har levet utallige liv, og han kan stige op til Gud. Dette ligner ganske vist nogle indiske religiøse overbevisninger, og det er vigtigt i kravet om, at Scientology er en religion.
