Scientology har en religions karakteristika. Den har en teologi, en samling øvelser, der gør det muligt at nå den spirituelle del i ethvert menneske, en ”meget bureaukratiseret” kirkelig struktur og religiøse ritualer. Adskillige forfattere før os, endda de mest kritiske, har ikke været i tvivl om dens religiøse natur: Michel de Certeau, Roy Wallis, Bryan Wilson, Harriet Whitehead, Lonnie D. Kliever, Frank K. Flinn.
Vi har fundet følgende karakteristika:
(1) Den har teknikker, der er beregnet til at bane en vej til frihed, som ”en sund sjæl i et sundt legeme”. For L. Ron Hubbard og scientologer anser det rationelle for at være en meget bred og vigtig del af religionslivet. Som oftest er den med rette blevet sammenlignet med buddhismen. Nogle har beskrevet den som en ”teknologisk buddhisme”. Andre har set ligheder med metodismen på grund af auditeringens systematiske karakter (åndelig vejledning).
(2) Den sætter tilhængeren i stand til at finde mening i kosmiske, historiske og personlige begivenheder; den giver den troende den overbevisning, at han har løsningen på både sin personlige og menneskehedens frelse; den gør den enkelte i stand til at være årsag i sit liv og ikke effekt af ydre årsager.
L. Ron Hubbard er ikke en profet, som hævdede en vej til frelsen ud fra en åbenbaring; han optræder som en åndelig forsker, som gradvist opstillede en metode
til frelsen, der er en måde at ”opnå” den på.
(3) L. Ron Hubbard er ikke en profet, som hævdede en vej til frelsen ud fra en åbenbaring; han optræder som en åndelig forsker, som gradvist opstillede en metode til frelsen, der er en måde at ”opnå” den på.
(4) Scientology hviler på personlig oplevelse, til en vis grad mystisk, der sætter personen i stand til at kontakte sin egen åndelige natur. Den indeholder en ”religiøs virtuositet”, dvs. en betydningsfuld selvforpligtelse, og er således ikke en massedyrkelsesreligion.
(5) Scientology har karakter af at være en religion af ”denne verden”, der minder om Sokka Gakkai, hvor forretningssucces, der er opnået på hæderlig vis, betragtes som et tegn på positiv, åndelig udvikling. Vi kan også drage en parallel mellem Scientologys etik og traditionel protestantisk etik. I sidstnævnte tyder succes i verdslige affærer på en tilstand af nåde, og i førstnævnte tyder den på en ydre manifestation af personens arbejde med sin egen personlighed, på en personlig religiøs og moralsk kodeks, der i første række udgøres af psykologiske frigørelsesteknikker, der sætter den enkelte fri åndeligt, samt anvendelsen af et meget konkret moralsystem.
(6) Den er ikke en sekt – den er ikke eksklusiv, og tilhængeren er ikke forpligtet til at frasige sig sin tidligere religion, skønt de fleste udelukkende praktiserer Scientology.
(7) Scientology Kirkens religiøse karakter er blevet hævdet siden begyndelsen af 1950’erne i henhold til den brochure, som The Church of Scientology International udgav i anledning af dens 40-års jubilæum i 1994. Church of Scientology International i Los Angeles beskrives deri som moderkirken (ligesom den i Boston er det for Christian Scientists). Man taler om menighedsmedlemmer og religiøst broderskab, præsteembede og kirkeligt velgørenhedsarbejde. Dertil kommer, at i de seneste interviews, vi har haft med scientologer, bliver den religiøse dimension hævdet mere og mere. Ved i stadig højere grad at erklære dens religiøse natur tiltrækker Scientology folk, der søger efter religion, hvorimod den i begyndelsen tiltrak folk, som søgte at løse personlige problemer. Efterhånden som Scientology udviklede sig, blev Dianetics en del af hele Scientologys udvikling.
(8) Scientology indeholder utopiske elementer: Ron Hubbard har udformet et utopisk projekt ved navn ”Clearing af planeten”, der forestiller sig et samfund, der er fri for vanvid, kriminalitet og krig, hvor de duelige kan trives, ærlige mennesker har rettigheder, og mennesket har frihed til at hæve sig til større højder. Etik, der anvendes spontant (en åben bergsonsk moral), der vil eliminere al det forkerte i tilværelsen, og hvor moralen vil højnes i kraft af genvindingen af thetavæsnets fuldkommenhed. Verden vil forbedres i takt med, at antallet af scientologer øges.
(9) Scientology er født i en moderne kontekst. Herfra har den visse elementer (teknisk orientering, en velbeskrevet metodisk tilgang, vigtigheden af kommunikation, velbefindende, organisationsforståelse, personlig oplevelse), som den har blandet med ældgamle åndelige traditioner.
L. Ron Hubbard og scientologer udvider anvendelsen af rationelle instrumenter til at tjene en mystisk vej, en selvforvandling og en forvandling af verden. Det er måske grunden til, at den forekommer enestående blandt religioner.
Régis Dericquebourg
22. september 1995
