Hvordan man forbliver rask | Resursecenter til forebyggelse

Formålet med denne udtalelse er at give en bedømmelse af Scientology ud fra et sociologisk synspunkt.

Spørgsmålet er dette: Er Scientology en religion og i så fald, hvilken slags religion? Vi skal søge at tilvejebringe elementer til en besvarelse i denne artikel.

Vi vil også beskrive visse aspekter af Scientology, som vi ser den i dag. Dette skrift er hverken polemisk eller apologetisk.

I. Er Scientology en religion?

I.I. Hvad forstår vi ved religion?

Inden for denne udtalelses rammer kan man ikke rejse en grundlæggende diskussion om en definition på religion. Man kan dog anlægge et funktionelt synspunkt og enes om et minimalt antal karakteristika, der findes i de fleste religioner. Vi er klar over, at dette synspunkt ser bort fra den diskussion om religionsdefinition, som nye religionsformer har foranlediget. Man kan være enige med Bryan Wilson om, at religion omfatter følgende:

  • En kosmologi, hvori universet gives en mening med hensyn til en eller flere overnaturlige kræfter. Menneskeopfattelsen overskrider grænserne for menneskets jordiske eksistens. Der er et før og et efter. Menneskets begrænsede form accepteres ikke.
  • En moral der stammer fra denne kosmologi. Den giver anvisninger og retningslinjer, der er i overensstemmelse med den fremsatte forståelse af universet.
  • Redskaber der sætter mennesket i forbindelse med det overnaturlige princip: Bøn, religiøse ceremonier, meditationsteknikker.
  • En menighed af tilhængere, ligegyldigt hvor lille den er, der er i stand til at opretholde og gengive trosartiklerne og til at bestyre frelsens goder.

Kombinationen af disse elementer gør det muligt at skelne religioner fra:

(1) deistiske filosofier der nok giver en kosmologi og en mening med tilværelsen, men ikke sigter mod at forbinde menneskelige væsner med overnaturlige kræfter;

(2) individuel magi der sigter mod at opnå empiriske resultater ved anvendelse af empiriske teknikker;

(3) deistiske organisationer, såsom frimureri, der anerkender eksistensen af universets store skaber, men hvis ceremonier ikke sigter mod at sætte mennesket i forbindelse med ham.

I.II. Indholdet i Scientology

Scientology indeholder en kosmologi, en antropologi, etik, religiøse ceremonier, en auditeringsmetode, en metode til rensning af legemet, uddannelsesmetoder og en kommunikationsteori.

Kosmologien: Det overnaturlige i Scientology

Grundlæggeren L. Ron Hubbard (1911-1986) genopliver tesen om urånder. Han hævder, at der eksisterede ånder forud for universets fødsel, såkaldte thetaner. De var immaterielle væsner uden masse, tidsbegrænsninger, de optog intet rum, var alvidende, almægtige, uforgængelige, udødelige og i stand til at skabe hvad som helst. Disse urørlige væsner skabte sammen med det Højeste Væsen universet. I og med at de gjorde det, blev de fanget i deres egen fælde og sad fast i deres skabelse – og sad især fast i mennesket – dvs. i masse, energi, rum og tid (MEST, det fysiske univers), og de glemte endda, at de var skaberne. De mistede således deres magt og alvidenhed og blev sårbare mennesker. De er lige siden da vendt tilbage livstid efter livstid og har boet i forskellige legemer. I dag har thetanerne glemt deres sande åndelige identitet og tror, de er menneskekroppe. Mennesket har således en åndelig oprindelse: Det består samlet af en krop, et sind og en thetan.

Dette er en gnostisk version af det perfekte menneskes fald til ufuldkommenhed og en omskrivning af græsk drama, hvor guderne blander sig i menneskets affærer og bliver indfanget.

En udfrielse skal gøre en ende på rækken af livstider. Scientology vil bringe mennesket nær den oprindelige thetans stade.

Dynamikkerne og etik

Scientology behandler universets drivende kraft og meningen med tilværelsen.

Universet motiveres af en dynamisk bestræbelse, der er en kraft i overlevelsens tjeneste, selve eksistensprincippet. Den varierer fra individ til individ og fra race til race. Den afhænger af fysiologi, miljø og erfaring. Den påvirker menneskets fastholden ved livet og fornuftstyrede aktivitet, betragtet som et individs, en gruppes eller en races evne til at løse problemer i forbindelse med overlevelse.

Scientology behandler universets drivende kraft og meningen med tilværelsen.

Et individs moral bedømmes ud fra de handlinger, han udfører for at overleve. I dette perspektiv er det gode det konstruktive, og det onde det der modvirker overlevelse. Man kan se, at Scientology etik ikke er et sæt anbefalinger (Bergsons idé om aflukkende moral). De etiske regler er resultatet af en forståelse og interiorisering af livets mening og virker som et personligt kompas. Det ville være et åbent moralsk system.

Der er som i spiritistgrupper ingen ”synd” i Scientology. Der er fejltagelser, som er destruktive handlinger mod mennesket, familie, samfund og Gud. En del af etikken består i at finde og reparere fejl.

Den dynamiske kraft bliver mere kompleks, jo mere kompleks organismen bliver. I et ”normalt” (ikke aberreret) menneske kan den opdeles i otte områder, der svarer til målene:

(1) Selvets dynamik består i en dynamisk tilskyndelse til at overleve som individ, til at opnå glæde og undgå smerte. Den retter sig mod føde, klæder, husly, personlig ambition og individets generelle målsætninger.

(2) Seksualdynamikken styrer formering.

(3) Gruppedynamikken styrer det sociale liv. Den stimulerer opførsel, der sigter mod opretholdelse af overlevelse for den gruppe, som individet tilhører.

(4) Menneskehedens dynamik omfatter arternes overlevelse.

(5) Livsdynamikken får personen til at arbejde for livet som sådant – dvs. alle levende ting, både planter og dyr.

(6) Det fysiske univers-dynamikken er den individuelle tilskyndelse til at øge overlevelse for masse, energi, rum og tid.

(7) Tankedynamikken er den individuelle tilskyndelse til at overleve som tanke og som åndelige væsner.

(8) Den universelle tankes dynamik er tilskyndelse til overlevelse for Skaberen eller det Højeste Væsen.

Kun de første fire af disse dynamikker forbindes med Dianetics. De øvrige, der kom til i begyndelsen af 1950’erne og er af metafysisk art, behandles i Scientology (jf. forskellen nedenfor).

Tilhængeren tilskyndes til at eksistere i overensstemmelse med alle dynamikkerne. Checklister til selvundersøgelse sætter vedkommende i stand til at bedømme sin tilstand på hver enkelt dynamik. Med hjælp fra en præst søger tilhængeren måder at forbedre ufuldkomne tilstande på.

Scientologys antropologi

L. Ron Hubbards lære inkluderer et begreb om individet, hvor kroppen og sindet er intimt forbundne.

L. Ron Hubbard skrev på grundlag af sine studier af sindet og menneskets natur bogen Dianetics: Den moderne videnskab om mental sundhed i 1950, der blev en bestseller med det samme og førte til oprettelsen af Dianetics organisationer. Dengang blev Dianetics kun anvendt på sindet som en metode til at aflaste eller udfri individet for mentale traumer. L. Ron Hubbard fortsatte imidlertid studierne og gik i begyndelsen af 1950’erne ind på det åndelige område med opdagelsen af, at mennesket er en udødelig ånd, som har levet utallige liv og transcenderer den fysiske dimension. Den første Scientology Kirke blev oprettet i 1954.

L. Ron Hubbard fortsatte imidlertid studierne og gik i begyndelsen af 1950’erne ind på det åndelige område med opdagelsen af, at mennesket er en udødelig ånd, som har levet utallige liv og transcenderer den fysiske dimension.

Sindet kan i Scientology sammenlignes med en computer med følgende to hovedbestanddele: Det analytiske sind og det reaktive sind.

Det første repræsenterer intelligensen, en evne uden fejl, der antages at være individets bevidsthedsmidtpunkt (”jeget” eller grundpersonligheden). Denne analytiker er analog med en computer, der arbejder med perceptioner (stimuli fra den ydre verden), med forestillingsevnen og med erindringer, der findes i standard-hukommelsesbanken. Denne hukommelse modtager oplysninger fra fødsel til død, hvad enten man er vågen eller sover, der transmitteres af de forskellige sanser, som den gemmer i deres helhed, i kronologisk orden, i forskellige filer (en auditiv, en visuel, en berøringsmæssig osv.), og som det holder til rådighed for det analytiske sind. Dette sind tænker vedvarende. Det modtager konstant kopier af gemte faksimiler, som det vurderer og sammenligner for at give korrekte løsninger på de problemer, individet støder på. Til udførelse af rutinemæssige opgaver som f.eks. at gå, at skrive på maskine osv., opstiller det færdige kredsløb uden nytteløs information, og de regulerer så tillærte funktioner. Det analytiske sind er i princippet en form for rationel fejlfri computer, der ikke frembringer psykiske eller psykosomatiske sygdomme.

Ikke-optimal (aberreret) opførsel skyldes det reaktive sind, der er et lager af engrammer. Disse er ikke direkte erindringer. De er komplette registreringer i alle detaljer af alle perceptioner, individet havde i et øjeblik af smerte og hel eller delvis ubevidsthed f.eks. besvimelse eller bedøvelse.

A. Auditering

Scientologys primære religiøse praksis kaldes auditering. For scientologer er auditering en metodisk åndelig vej. Hvad er det?

Auditering sætter individet i stand til at genvinde alle begivenheder i dette liv såvel som i tidligere liv – på tidssporet. De vigtigste begivenheder at genkalde er de traumatiske begivenheder, hvori en vis energimængde er blevet fastlåst, hvilket reducerer personens evner ved at blokere handling og rationel tænkning. Genkaldelse af disse begivenheder og gennemgang af dem udløser gennem fortælling og bevidstgørelse den energi, der er bundet til begivenhederne, og de står dermed til rådighed. Dette giver en følelse af velbefindende. Begivenheder fra fortiden betragtes desuden som kilder til fysiske og psykiske sygdomme. Erkendelsen af dem og det arbejde, den auditerede person udfører på dem, antages at slette dem. For eksempel kan en person med smerter gennem auditering opdage, at han er blevet kvalt i et tidligere liv. Ved gennemgang af den traumatiske oplevelse udløser han smerten, der ledsagede den fortidige oplevelse. Dette minder om konstruktionen af en personlig myte i shamanistiske kure, som beskrives af Levi-Strauss i hans bog: Anthropologie structurale.

Scientology auditering benytter, udtrykt med Hubbards terminologi, det analytiske sinds evner til at tømme det reaktive sind for dets skadelige engrammer, der hæmmer evnen til at genoprette den inkarnerede thetans kraft.

Auditering frembringer to ting: (1) Ved udforskningen af fortiden viser den hurtigt den duelige, at vedkommende er en almægtig, inkarneret ånd, der er begrænset af sin menneskelige tilstand; og (2) sletningen af engrammerne leder til en tilstand kaldet ”clear”.

Elimineringen af engrammer hjælper til at genskabe personen. Det ses i en øgning af livskraften med større evne til at overleve med en følelse af kraft og med bedre evner, der kan måles på en Toneskala.

Auditering er for scientologer en form for åndelig vejledning. Bryan Wilson deler disse synspunkter (i ”Scientology”, 1994), idet han siger, at Scientology manifesterer systematisering af forbindelsen med det åndelige, en retning man finder i ”metodismen”. Vi betragter det som en form for rationalisering af det religiøse liv.

For scientologer er auditering først og fremmest et åndeligt eventyr, der giver adgang til den åndelige, udødelige del af mennesket ligesom i orientalske religioner.

Gennem auditering opnår mennesket en større forståelse af sin åndelighed og sit forhold til det Højeste Væsen.

Det er gennem auditering, at thetanen opnår vished om sin udødelighed og bliver i stand til at vokse åndeligt. Gennem auditering opnår mennesket en større forståelse af sin åndelighed og sit forhold til det Højeste Væsen. Auditering sætter også mennesket i stand til bedre at forstå og få flere evner på alle otte dynamikker.

Visse modstandere af religionen har sammenlignet Scientology med en form for psykoterapi. Metoderne og ritualerne er imidlertid ikke de samme, og de har vidt forskellige målsætninger: Psykoterapi behandler sindet, mens Scientologys mål er åndens frelse. 1) Den auditerede person kommer frem til en forståelse af menneskets dualitet og vil gennem opdagelsen af tidligere liv forstå, at et enkelt princip er permanent i alle liv; 2) Scientology henvender sig også til thetanen. Ved at fjerne byrden af de mentale og kropslige masser fra thetanen genvinder vedkommende sin oprindelige kraft; det individ, som thetanen repræsenterer, bliver en slags ”befriet levende” (jivan mukti).

B. Religiøs uddannelse

Den anden kerne i Scientologys religiøse praksis er uddannelse, og det er intensive studier af Scientologys hellige skrifter både for åndelig oplysning og til uddannelse som Scientology præst.

Scientologer mener, at de skal bruge deres åndelige bevidsthed i alle livets forhold. De finder denne vej gennem deres studier af Scientologys hellige skrifter. Dette kan sidestilles med oplysende studier i andre religioner, såsom studiet af Talmud i jødedommen, studiet af Buddhas lære og studiet af hellige esoteriske skrifter. Og ifølge dem hører auditering og uddannelse sammen. Man må på samme tid hæve sine evner, sin ansvarlighed og sin viden. Man opdager, at man kan handle ved hjælp af den inkarnerede thetans kraft, og at man kan kommunikere med andre åndelige væsner. For eksempel lærer scientologer også under uddannelse, hvordan man skal ”auditere” for at opdage åndeliggørelsen i andre og for at udøve sine pligter som troende.

C. Ceremonier

Scientology Kirken har flere religiøse ceremonier, der traditionelt findes i hovedreligionerne: Navngivningsceremonier, søndagssamlinger i kirken, bryllupper og begravelser.

D. Organisation

Scientology Kirken har den komplekse organisation, der er typisk for den moderne civilisation, baseret på et stort antal organisationer. Hver religion låner sin organisationsform fra den tidsalder, den opstår i. I den senere tid har Jehovas Vidner lånt den industrielle tidsalders organisationsmetoder, mens Scientology har overtaget den postindustrielle organisationsform.

Organisationens formål er at administrere og mangfoldiggøre frelsens gode. Den skal tjene til international ekspansion.

E. Åndelig vejledning

Scientology har et korps af ordinerede præster, som forestår ceremonier og giver auditering.

II. Hvem er scientologerne?
DOWNLOAD HVIDBOG