SOCIAL FORANDRING
og
NYE RELIGIØSE BEVÆGELSER

Med tiden tenderer de, der engang var nye religiøse bevægelser, til at opnå større social accept. De sekter og bevægelser, der var nye for et århundrede eller mere siden – syvende dags adventister, mormoner, Jehovas Vidner og andre, blev velkendte og mere eller mindre accepterede. Selvom de ofte er ofre for social kritik, har de fået mere og mere lov til at fungere på deres egen måde. Men diskrimination og opposition varer ved og fokuserer som tidligere på nye religiøse organisationer. I de sidste fem årtier er antallet af nye religioner i det vestlige samfund forøget drastisk. Nogle er afledt fra varianter af større orientalske trosretninger, andre er dukket op fra eklektiske, nye genfortolkninger af elementer i forskellige religiøse traditioner. Atter andre har trukket på indfødt folkelig religion eller påstår at være moderne sammensætninger af gammelt hedenskab. Og andre forekommer som åndelige reaktioner på fremskridt i naturvidenskab, kommunikationsteknologi og forskellige former for mental terapi. Mange søger at vække og frigøre menneskeligt potentiale og at opøve en åndelig dimension for den mere og mere verdslige oplevelse i det moderne samfund. Forskere på dette område lægger enstemmigt vægt på alsidigheden af disse nye bevægelser, hvor de fleste kun har det til fælles, at de er opstået nogenlunde på samme tid. Og hvad der tilsyneladende er en tendens, der er tydelig i medierne og i udtalelser om dette emne af offentlige personer, bliver for alle nye religiøse bevægelser slået sammen, som hvis de tilpassede sig til et bestemt stereotypt billede. At denne indstilling i sig selv er skadelig for fair behandling af nye religioner må være indlysende. Når – med rette eller urette – en bevægelse er åbent anklaget for handlinger eller holdninger imod almenvellet, tenderer påstanden let til at blive overført til alle sådanne bevægelser, hvor offentligheden i almindelighed ikke er godt informeret vedrørende deres specifikke holdninger og aktiviteter. Siden disse bevægelser kun er lidt kendte, samler misforståelser, rygter, myter og bagtalelser sig let omkring deres ry. På grund af den måde, medierne i sig selv opererer på, tenderer en påstand, som engang blev lavet, til at blive gentaget, da journalister, som ofte støtter sig til tidligere rapporter fra medierne, hvad enten autentificeret eller ej, gentager et velkendt historieforløb og så frembringer, hvad sociologer har kaldt ”negativt resumé af begivenheder”.