Hvordan man forbliver rask | Resursecenter til forebyggelse

III.
SØORGANISATIONENS DISCIPLIN I FORBINDELSE MED KOMPARATIVE RELIGIØSE OPLEVELSER

Som angivet ovenfor har mange religiøse traditioner grebet til åndelig disciplinering for at indoktrinere medlemmer ind i de højere stadier af åndeligt liv eller til at korrigere troende, der er kommet på afveje. Den disciplinering har historisk set inkluderet sådanne procedurer som kirkelige forespørgsler, formelle formaninger, juridiske afgørelser, bod (bøn, faste, tavshed, afsondrethed, fysisk arbejde osv.), suspendering, afskedigelser og som en sidste udvej, eksklusion og ekskommunikation. Som de fleste andre religioner har Scientology Kirken procedurer til at håndtere vildfarne medlemmer. Procedurerne er indeholdt i de forskellige policybreve og Flag Ordrer udstedt af L. Ron Hubbard.

Som velbevandret i religioner rundt om i verden kan jeg bevidne, at metoderne til disciplinering i Søorgen er standard og upåklagelige religiøse praksisser. Jeg kan også forsikre, at jeg selv har oplevet mange lignende disciplinære midler, da jeg var medlem af franciskanerordenen (franciskanerne) fra 1958-64. De vigtigste former for disciplin fortjener en specifik kommentar.

Jeg kan bevidne, at metoderne til disciplinering i Søorgen er standard og upåklagelige religiøse praksisser. Jeg kan også forsikre, at jeg selv har oplevet mange lignende disciplinære midler, da jeg var medlem af franciskanerordenen (franciskanerne) ...

Søorg-medlemmers kommunikation med samfundet udenfor er langt mere omfattende, end hvad der er tilladt ifølge klosterreglerne praktiseret af mange kristne religiøse ordener og af buddhistiske munke i Japan og andre steder. Karmelitterne er for eksempel forbudt enhver kontakt med verden udenfor, efter de utvungent indføres i ordenen. Da jeg gennemgik noviciatet (det første år) i franciskanerordenen, havde jeg et minimum af kontakt med verden udenfor og det kun med udtrykkelig tilladelse fra min novicemester. På de tidspunkter, hvor medlemmer af religiøse ordener tager til åndelige fristeder, er de afsondret fra verdslig kontakt. Religiøse ordener af nonner såsom clarisserne begrænsede strengt adgang til medlemmer af ordenen selv af familiemedlemmer, der kun får lov til besøg tre eller fire gange om året, og hvis besøg er begrænset til højst to timer. Klosternonner må ikke have nogen direkte fysisk kontakt med familiemedlemmer og skal tale med dem gennem tilslørende skærme. Desuden bliver katolske vildfarne medlemmer af religiøse ordener og af præster inklusive dem, der bliver ofre for alkohol og stoffer, sendt ind i retiro eller rehabiliterende tilbagetrukkethed, indtil det tidspunkt hvor de er helbredt og kan genoptage deres pligter. Det omfang, Søorg-medlemmer gennemgår begrænset tilbagetrukkethed fra hele verden under en rehabiliterings-periode, er i overensstemmelse med almindelig religiøs praksis i hele verden.

Reglerne for alle de kristne, religiøse ordener kræver, at munke, klosterbrødre, brødre og nonner aflægger løfter om lydighed, og en åndelig holdning af ydmyghed er central i det løfte. For at kunne praktisere ydmyghed er det ofte krævet af medlemmer af religiøse ordener at udføre ydmyge opgaver og fysisk arbejde, der ville forekomme nedværdigende og fornedrende for udenforstående. Som franciskanermunk i uddannelse til at blive præst rensede jeg latriner, skrællede kartofler, lugede i haven, hev ukrudt op fra fortovsfliserne, vaskede og foldede vasketøj og fejede korridorer. Man kan finde formaninger til ydmyghed i Benediktinerreglen, kapitel 7. Det åndelige motto for benediktinermunke er Ora et labora (”bed og arbejd!”), og det omfatter de mest ydmyge opgaver på lige vis for de lavestrangerende af nybegynderne til de mest ophøjede abbeder. På japanske zen-buddhistiske klostre bliver de, som stræber efter satori (oplysning), ofte brugt af deres åndelige herrer til at udføre repetitive og tilsyneladende helt meningsløse opgaver, såsom at feje et skinnende rent gulv igen og igen. Det faktum, at medlemmer af Søorgen, der aflægger løfter om tjeneste i en milliard år, kan blive afkrævet at udføre fysisk arbejde og usle og endda ydmygende opgaver, specielt som del af en periode med rehabilitering eller disciplin, kommer ikke som nogen overraskelse for nogen lærd i religion.

De, der lever klosterlivet som cistercienserne og trappisterne, holder ofte vigilie sent på aftenen og sover så lidt som tre eller fire timer om natten. I løbet af disse vigilier udfører munkene rituel messe og stille meditation. Jeg har levet på denne måde i seks år som klosterbroder. Under mit noviciat-år stod jeg op i løbet af natten klokken 0.30 og messede salmer i en time, mediterede i endnu en time, vendte tilbage i seng og stod op til bøn igen på kl. 07.30 til mere messe og morgenmessen. Det er normal praksis for trappister at stå op kl. 3.15 til fællesbøn og meditation. Mange munke og nonner påtager at påføre sig selv smertefulde discipliner som selvpiskning om fredagen til minde om piskningen af Jesus før hans korsfæstelse. Østlige yogier går endda så vidt som at gennemtrænge kroppen med søm for at demonstrere åndens beherskelse over materie. Ved siden af disse åndelige discipliner blegner Scientology kirkens udøvelser i sammenligning.

Medlemmer af forskellige religiøse ordener er ofte ”låst inde” om aftenen og sat under ”overvågning” uden at være ”fængslet”. Klostre for munke og nonner i USA og over hele verden er aflåst om natten. Afsondrede sektioner i nonneklostre hos karmeliterne og clarisserne er endda forseglet med sekundære porte og barrierer. Når novicer modtager undervisning, og når vildfarne munke og nonner placeres under restriktion, er de nøje overvåget, holdes under konstant overvågning og endda begrænset til bestemte dele af klostret. Jeg har personligt oplevet restriktioner og overvågning. Målet med restriktion er at afskære den religiøse person fra forstyrrelser af verden, så de kan opnå åndeligt lys eller reformere afveje.

Som angivet ovenfor er Scientology ikke alene om at søge at bandlyse medlemmer, der er uvillige til at undergå eksamenerne, kirkelige møder og procedurer og disciplineringer for at genvinde fuldt medlemskab af kirken. Den romerskkatolske kirke har en lignende række procedurer for skismatiske, kætterske eller på anden måde afvigende medlemmer, som kodificeret i den kanoniske lov. Mange pietistiske brødrekirker såsom Amish og Old Order Mennonites praktiserer en form af kirkelig bandlysning kaldet ”banning” eller ”shunning”. Udstødte er helt afskåret fra trossamfundet, og medlemmer er ikke tilladt endda at have forretningsforbindelser med den skyede part. Endvidere er en ægtefælle forbudt at samleve med en bandlyst partner.

I Scientology er Søorgens medlemmer på grund af deres større engagement i sigte og mål for religionen historisk set forventet at leve et mere mådeholdende liv end almindelige medlemmer. Nogle kristne religiøse ordener, almindeligt kendt som ”munke” som benediktinerne og cistercienserne, aflægger løfter om personlig fattigdom, mens klostret kan eje bygninger til bøn, studium og tilbedelse og land til opdyrkning. Andre religiøse ordener, almindeligt kendt som ”klosterbrødre” såsom franciskanere og dominikanere, aflægger løfter om absolut fattigdom, det vil sige, de har ikke lov til at eje noget som individer eller som gruppe til efterligning af Jesus, der ingenting besad. Klosterbrødre har kun brugen af ejendom, den rigtige ejer er pavedømmet. En trappistmunk lever i en bar celle, sover på en stråmadras med nøgne brædder nedenunder og besidder to dragter og et sæt arbejdstøj. Da jeg var klosterbroder, udførte jeg mange nyttige opgaver, herunder at undervise i filosofi, at arbejde som bibliotekar, køre et trykkeri og foretage indkøb uden for munkeklostret. For dette arbejde modtog jeg absolut ingen løn udover kost og logi og dragten, jeg bar. Jeg havde ingen penge til at gå i biografen, til at shoppe udover personlige artikler eller at spise ude ved lejlighed. Da jeg forlod klostret efter seks år, blev jeg givet et beløb på $500,00, en billet og et jakkesæt. Sammenlignet med praksis i mange andre religiøse ordener er livsstilen og monetære arrangementer i kirken om noget gavmild.

Konflikt mellem konvertitter og deres biologiske familie og endda deres første ægtefæller er lige så gammel som religion i sig selv. Det var Jesus selv, der sagde: ”Jeg er kommet for at sætte splid mellem en mand og hans far, en datter og hendes mor” (Matthæus 10:35), og ”Den, der elsker far eller mor mere end mig, er mig ikke værd, og den, der elsker søn eller datter mere end mig, er mig ikke værd.” (Matthæus 10:37). Prisen for at blive discipel kan være meget høj. Både Frans af Assisi og Skt. Thomas Aquinas, to af de mest betydningsfulde figurer og helgener i katolicisme, blev kidnappet af deres familier, der forsøgte at tvinge dem ud af deres måde at leve på i deres respektive tiggermunkordener. Adskillelse fra familie er normal praksis i klosterlivet både for mænd og for kvinder. Trappister, karmelitter og cisterciensere afbryder nogle gange alle bånd med verden udenfor, herunder telefonopkald, post og besøg. Eneboere på Athosbjerget i Grækenland lever i komplet ensomhed og er ofte ikke engang associeret med andre munke og eneboere. Da jeg var franciskanermunk og udførte mit noviciatet-år, kunne jeg ikke tale med nogen uden for klostrets mure uden udtrykkelig tilladelse, jeg kunne modtage et brev om måneden kun fra mine forældre, min post var til gennemsyn af novicemesteren, og jeg fik ikke lov til at tage til begravelsen af min bedstefar. I første Korintherbrev 7:15 anbefaler apostlen Paulus, at en omvendt kvinde bliver tilladt skilsmisse og at gifte sig igen i troen, hvis hendes første mand forbliver fjendtlig over for troen. Som angivet ovenfor i afsnit 28 truer benediktinerreglen med bandlysning af enhver broder, som associerer med en anden bandlyst munk uden godkendelse fra abbeden, for sådan en kontakt forurener broderens åndelige liv. The Old Order Mennonites og Amish kræver, at en ægtefælle undgår den anden, hvis sidstnævnte er sat under bandlysning. Siddhartha Gautama (ca. 563-483 f.Kr.), som vi kender som Buddha, følte sig tvunget til at opgive far og mor, kone og børn, og tronen og dominans for at følge vejen til oplysning som asket. Historien om næsten enhver stor omvendelse i religionshistorien indeholder et tema med adskillelse fra en tidligere livsstil og bånd til jordiske ting herunder familie, der kan sinke eller modarbejde åndelig fremgang. I sammenligning er Søorg-medlemmers kontakter med verden udenfor moderate til liberale.

IV. Konklusion
DOWNLOAD HVIDBOG