En anden af de former, i hvilken religion for tiden defineres i samfundsvidenskaberne, er på den analytiske måde, det vil sige, at karakterisere den gennem de forskellige måder religionen manifesterer sig på. Fra dette perspektiv betragtes der at være stor konsensus blandt alle religioner vedrørende de former, gennem hvilke den religiøse person udtrykker sin religiøsitet, gennem hvilket det bliver muligt at etablere de aspekter, som udgør sådan religiøsitet. Disse aspekter inkluderer:
a) at man deler den tro, der udgør gruppens dogmatik, med andre b) at man deltager i ritualer og religiøse aktiviteter; c) at man oplever direkte kontakt med den endegyldige virkelighed; d) at man tilegner sig religiøs viden, og e) at man oplever forandringer og resultater i dagligdagen, der stammer fra de ovennævnte aspekter ved religiøsitet (Stark og Gluck, 1985).
At spørge om Scientology udgør en religion fra dette synspunkt, er det ækvivalente til at undersøge, om Scientology Kirken som institution forventer, at dens tilhængere vil være religiøse, hvilket vil sige, at de manifesterer religiøsitet på de forskellige måder, som betragtes som universelle.
IV.I. AT DELE EN SAMLET DOKTRIN
Det er blevet hævdet, at religiøse institutioner forventer, at deres tilhængere deler deres doktrinære principper. (Stark og Gluck 1985:256) I denne henseende kan det observeres, at Scientology Kirken opstiller et sammenhængende hele, der klart er struktureret således, at dens tilhængere tilegner sig dens samlede doktrin. Scientologys praksis er faktisk sammensat af lige dele auditering og uddannelse i dens principper. Kirken bekræfter, at selvom auditering tillader en at se, hvordan noget sker, lærer uddannelse en hvorfor.
Materialet, der bruges på uddannelseskurserne, består af bøger, publikationer, film og båndforedrag af kirkens grundlægger. Det studeres i en forud fastlagt rækkefølge. Dette materiale har den ækvivalente status svarende til de hellige skrifter i traditionelle religioner: De fortolkes eller forklares ikke. Tværtimod er der stor opmærksomhed på, at disciplene modtager grundlæggerens ord i deres ”rene form”. Scientologer tror, at Hubbard fandt en præcis og brugbar sti til åndelig frelse: Hvis det at følge en af grundlæggeren af Scientologys procedurer ikke opnår de forventede resultater, er det, fordi den ikke blev forstået eller anvendt korrekt. Derfor bliver muligheden for, at der kunne eksistere en fejl i den oprindelige version af Hubbards ord, ikke taget i betragtning.
De, der leder uddannelse i Scientology, kaldes ”kursusledere” og er anerkendte som eksperter i studieteknologien og dygtige til at finde og løse de forhindringer, de studerende måtte støde på. Kursuslederens rolle defineres også som sikring af, at doktrinen gives korrekt videre og ikke frembringer forskellige versioner eller afvigende fortolkninger. Kursuslederen holder ingen forelæsninger og fremlægger ikke sin egen version af emnet for de studerende. For at forhindre nogen ændringer af originalmaterialet er det strengt forbudt for kursuslederen at fremlægge nogen form for verbal fortolkning af materialerne.
IV.II. DELTAGELSE I RITUALER
OG HENGIVENHEDSHANDLINGER
En anden af de former, gennem hvilke religioner synes at forvente, at deres tilhængere viser deres religiøsitet, er gennem deltagelse i ritualer og hengivenhedshandlinger. I denne henseende kan man for det første se, at Scientology Kirken højtideligholder de samme ritualer som andre religiøse institutioner, såsom søndagsandagter, bryllupper, begravelser og navngivningsceremonier for nyfødte.
Men det er ikke de eneste aktiviteter, der er rituelt struktureret i Scientology. Auditering, Scientologys centrale aktivitet, er en rituel aktivitet i den betydning, som en antropolog giver dette udtryk: en yderst struktureret procedure som passer ind i strenge regler og gentages samvittighedsfuldt. Auditering opnås faktisk gennem en række omhyggeligt etablerede trin udviklet af grundlæggeren af kirken. De skal følges uden variation. For Scientology Kirken kræver auditering en præcis sti, en præcis rute til hver højere bevidsthedstilstand. Auditering defineres som en præcis aktivitet, der er præcist kodificeret og følger eksakte procedurer:
”Auditering anvender processer, som er præcise sæt af spørgsmål eller anvisninger, som gives af en auditor for at hjælpe en person til at finde ud af ting om sig selv og forbedre sin tilstand. Der er mange forskellige auditeringsprocesser, og hver af dem forbedrer personens evne til at konfrontere og klare noget i sin tilværelse. Når det præcise mål for en proces er opnået, afsluttes den, og så kan man gå i gang med en ny proces for at gøre noget ved en anden del af personens liv.
Man kunne selvfølgelig stille personen alle mulige spørgsmål – som måske eller måske ikke ville hjælpe vedkommende. Bedriften i Dianetics og Scientology er den, at L. Ron Hubbard isolerede de præcise spørgsmål og anvisninger, der ufravigeligt fører til forbedring.” (Hvad er Scientology? 1992:156)
Det kan således observeres, at auditering er et præcist ritual, og den gentagne deltagelse i dette ritual er en betingelse for, at et individ kan betragtes som scientolog.
IV.III. DIREKTE OPLEVELSE AF DEN ENDEGYLDIGE VIRKELIGHED
Det er blevet antydet, at de fleste traditionelle religioner forventer, at deres tilhængere på et tidspunkt vil nå frem til en mere eller mindre direkte oplevelse af endegyldig virkelighed. Denne religiøsitetsdimension angår de faktiske definitioner på religion, og vi har gjort rede for det i gennemgangen af de faktiske definitioner på religion. Derfor nævnte vi, at religiøse oplevelser, der ikke er ordinære og hverdagsagtige, indtager en central placering i Scientology. Som med andre religioner opfordres der til sådanne oplevelser i overensstemmelse med og fortolket under religionens doktriner og er også taget som bevis på korrektheden af gruppens kosmiske vision.
Scientology fremstiller sig selv som en gradvis, klart defineret og sikker vej til forøgelse af bevidsthed, idet den leder individer fra en tilstand af åndelig blindhed til lykken ved åndelig eksistens. Den lover sine tilhængere, at en sådan forbedret bevidsthed vil sætte dem i stand til i sidste instans at blive deres egen udødelighed bevidst, opnå total frihed, alvidenhed og få direkte forståelse for meningen med livet, døden og universet.
Scientology fremstiller sig selv som en gradvis, klart defineret og sikker vej til forøgelse af bevidsthed, idet den leder individer fra en tilstand af åndelig blindhed til lykken ved åndelig eksistens.
Scientologys erklærede mål er at opnå den komplette og totale rehabilitering af individets iboende evner som et udødeligt, åndeligt væsen. Sådanne evner ville gøre det til årsag med fuld viden over materie, energi, rum, tid, tanke og liv. Ved at nå dette stade ville individet være i stand til at have en direkte forståelse af det uendelige:
”På niveauet opererende thetan beskæftiger man sig med individets egen udødelighed som et åndeligt væsen. Man beskæftiger sig med thetanen selv i forhold til evigheden; ikke den evighed, der ligger bag ham, men den evighed der ligger forude.” (Hvad er Scientology? 1992:222)
Vi kan derfor konstatere, at Scientology Kirken forventer, at dens tilhængere gennem deres deltagelse i dens praksisser og uddannelse i dens doktrin, opnår en gradvis forbedring i bevidsthed, der i sidste instans resulterer i en direkte oplevelse af endegyldig virkelighed.
IV.IV. RELIGIØS VIDEN
De analytiske definitioner på religion hævder, at religiøse institutioner forventer, at deres tilhængere har et minimum af information om deres tros grundlæggende postulater, dens ritualer, dens skrifter og traditioner. I relation til denne forventning bemærker vi, at Scientologys praksisser består af lige dele auditering og uddannelse. Engagementet, der forventes af dens tilhængere, omfatter, at de tilegner sig viden om dens principielle doktriner. I denne henseende siger Kirken:
”Gennem auditeringen bliver man fri. Denne frihed skal styrkes af viden om, hvordan man forbliver fri. Scientology beskriver anatomien af det reaktive sind i dets aksiomer og giver den knowhow, der skal til for at klare og kontrollere livets faktorer. Udøvelsen af Scientology består af lige dele auditering og uddannelse i Scientologys principper, hvilket indbefatter teknologien til deres anvendelse i praksis. Viden om de mekanismer, der forårsager, at åndelig frihed mistes, er i sig selv en frihed og gør, at man kan holde sig uden for deres indflydelse.
I auditering erkender man, hvordan noget skete, i uddannelsen lærer man hvorfor.” (Hvad er Scientology? 1992:164)
Det kan derfor bemærkes, at som de fleste religiøse traditioner betragtes spredningen af bevægelsens lære med velvilje af Scientology Kirken. Tilegnelsen af religiøs information sikres med den samme doktrin gennem den symbolske belønning til de, der griber ud efter den: Enhver, der tilegner sig viden om dets principper, kan kontrollere livets love og være fri af de farer, der truer hans åndelige frihed.
IV.V. KONSEKVENSER I HVERDAGSLIVET
Det er blevet bemærket, at de fleste religiøse institutioner forventer, at deres religiøse anskuelser, deltagelsen i ritualer, religiøs oplevelse og kendskab til de principielle doktriner vil få konsekvenser i deres tilhængeres dagligliv. Som omtalt i henvisningen til de funktionelle definitioner på religion, postulerer Scientology, at gennem dens praksis og uddannelse frigør folk sig selv fra irrationel frygt, psykosomatiske sygdomme, bliver roligere, opnår en bedre ligevægtstilstand, energi, kommunikerer bedre, reparerer og genopliver deres forhold til andre, opnår personlige mål, skiller sig af med deres tvivl og hæmninger og opnår selvtillid, føler glæde og klart forstår, hvordan man opnår lykke.
En anden ændring, Scientology Kirken forventer af dens tilhængere, er, at de vil hjælpe andre til at ændre forhold, de ønsker at forbedre, ved at anspore dem til at blive auditorer:
”Behovet for auditorer er stort, da det er indlysende, at mennesker kun kan hjælpes til frihed et ad gangen. I modsætning til mange andre religioner sker hjælpen i Scientology til syvende og sidst i relationen mellem to mennesker: auditor og præclear. Mange scientologer uddanner sig for at blive auditorer, og enhver, som ønsker at hjælpe sine medmennesker, kan gøre det samme. Men et ikke mindre vigtigt aspekt er, at man kan opnå en større evne til at klare livet, end man nogensinde har drømt om. Man kan ikke have noget bedre formål end det at hjælpe sine medmennesker, og der er ikke nogen bedre måde at gøre dette på, end ved at blive auditor. Auditorer praktiserer det, de har lært, for gennem auditering at hjælpe andre på deres vej til åndelig erkendelse og frihed og for at ændre tilstande, hvor de finder, der er behov for det.
Dette er den uddannede scientologs mission. Drømmen om en bedre verden hviler på hans forståelse, medmenneskelighed og dygtighed.” (Hvad er Scientology? 1992:169)
Det kan derfor observeres, at som de fleste religiøse institutioner forventer Scientology Kirken, at når man deler dens anskuelser, deltager i dens ritualer, direkte oplever endegyldig virkelighed og viden om dens principielle doktriner, vil det have konsekvenser i dens tilhængeres dagligliv. Disse konsekvenser inkluderer forbedring af evnen til at håndtere deres egne liv, forbedring af deres egne evner samt et forbedret temperament og evne til at hjælpe andre.
I resumé kan det observeres, at Scientology Kirken forventer, at dens tilhængere, set i de analytiske religionsdefinitioners forstand, vil blive religiøse personer. I realiteten: Det tilvejebringer en ramme, således at dens tilhængere kan deltage i dens principielle doktriner og forventer, at de, der deltager, opnår en direkte oplevelse af endegyldig virkelighed, tilegner sig information om principperne i deres tro og oplever konsekvenser i deres dagligliv. Ifølge de analytiske definitioner på religion udgør Scientology Kirken en religiøs institution, eftersom dens forventninger til dens tilhængere korresponderer med, hvad sådanne institutioner forventer af religiøse individer.
