Hvordan man forbliver rask | Resursecenter til forebyggelse

II.
SCIENTOLOGY OG DE
SAMMENLIGNELIGE DEFINITIONER PÅ RELIGION

Visse forfattere har tilnærmet sig en definition på religion, der adskiller den fra andre betydningssystemer (forstået som de samlede tanker eller den teoretiske tradition, som giver mening for virkelighed og for livserfaring). Således skelner f.eks. Stark og Gluck (1965) mellem de ”humanistiske perspektiver”, hvilket udgør forsøg på at gøre menneskets liv betydningsfuldt på grund af religioner, der tværtimod hævder, at de har opdaget eller etableret veje til at opdage livets sande mening. Forskellen mellem nogle og andre systemer er, at i tilfældet med de humanistiske perspektiver ser man hen til forsætligt at give livet en mening, der er enighed om og er relativt ”frivillig”: i den anden antages det, at det samme har en forud eksisterende mening, som det individuelle menneske eller sociale gruppe ønsker at give det, og at det er muligt at være enig i den udtrykte mening. Om dette emne siger Reginald Bibby:

”Religiøse perspektiver antyder muligheden for, at vores tilværelse har en mening, der rangerer over den mening, vi som mennesker beslutter at give den. I modsætning til det efterlader det humanistiske perspektiv til den ene side, søgen efter meningen med eksistensen til fordel for en ny optagethed med at give mening til eksistensen.” (Bibby 1983, 103)

Fra dette perspektiv at spørge om Scientology udgør en religion, er at undersøge om det postulerer en mening for menneskets liv, som er forud eksisterende og betragtes som sand og uforanderlig. I forhold til dette punkt kan vi notere os, at ifølge Scientology defineres mennesket som et åndeligt væsen. Det bekræftes, at mennesket ikke har en ånd, men at en ånd er det, individet virkelig er. Denne ånd kaldes en ”thetan”, et navn taget fra det græske bogstav theta. Det hævdes, at individet eksisterer som sig selv, som et åndeligt væsen. Den kunstneriske evne, en persons sjælsstyrke og hans individuelle karakter er alle manifestationer af individets åndelige natur. Thetanen udgør selve personen.

Mennesket er ifølge Scientology sammensat af en krop, en organiseret fysisk substans eller sammensætning; et sind, der består af billeder, optagelser af tanker, konklusioner, beslutninger, observationer og perceptioner; og thetanen [ånden].

Mennesket er ifølge Scientology sammensat af en krop, en organiseret fysisk substans eller sammensætning; et sind, der består af billeder, optagelser af tanker, konklusioner, beslutninger, observationer og perceptioner; og thetanen. Thetanen opfattes som skaberen af ting. Den har animation og liv endog uden sindet og kroppen og benytter sindet som et kontrolsystem mellem sig selv og det fysiske univers. Scientologer fastholder, at mennesket er en thetan, og at thetanen er kilden til al skabelse, er udødelig og er livet selv, med potentiel uendelig kreativitet og, hvis den ikke er del af det fysiske univers, har den potentielt evnen til at kontrollere dette univers, der er sammensat af materie, energi, rum og tid.

På den anden side hævder Scientology eksplicit, at uddannelse i dens doktrin tilvejebringer en forståelse af mennesket, dets potentialer og de vanskeligheder, det står overfor, som går langt videre end hvad, humaniora eller samfundsvidenskaberne lærer os. Med den viden om Scientologys principper ville personen være i stand til at forstå for eksempel, hvorfor nogle mennesker har succes, mens andre fejler, hvorfor et menneske er glad, mens et andet ikke er, og hvorfor nogle forhold er stabile, og andre falder fra hinanden. Uddannelse i Scientology ville tillade en, der ville koncentrere sig om at kende livets mysterie og at opnå en fuldkommen forståelse af dets udødelige natur. Gennem L. Ron Hubbards lære, der udbredes af kirken, kan individet opnå udviklingen af alle sine evner på de ”otte dynamikker”, der postuleres i dens kosmiske vision. Disse dynamikker eller områder, hvorigennem menneskets aktivitet udtrykkes, er:

1. Individet; 2. familie og sex; 3. grupper; 4. menneskeheden; 5. alle livsformer; 6. det fysiske univers; 7. åndelighed; 8. det uendelige eller Højeste Væsen. (Scientology 0-8: Bogen om det grundlæggende, siderne 83-93)

Målet med kirkens lære er at øge individets bevidsthedsniveau, så det kan kontrollere og påvirke alle livets dynamikker.

I resumé hævder Scientology, som de fleste religioner, at have afsløret livets mysterie. Den fremsætter ikke en vilkårlig mening for menneskets liv, men påstår at have opdaget den sande mening. Ved at gøre det differentierer det fra humanistiske perspektiver: Det fremsætter ikke eller foreslår etiske normer og værdier til at gøre menneskelivet meningsfuldt. Tværtimod påstår det virkelig at vide, hvad mennesket er, og hvad meningen med dets liv er. På samme tid, og til trods for at det benytter et formsprog, der ligner videnskabernes, kan det være klart differentieret fra disse, givet at det ikke har til hensigt, at beskrive hvordan ting sker, det formulerer ikke spørgsmål, præsenterer ej heller en hypotese for dets modsætning og eventuelle modifikation. Snarere påstår det at have opdaget de sande årsager og opfordrer en til at tage del i nævnte viden.

III. Scientology og de funktionelle definitioner på religion
DOWNLOAD HVIDBOG