En anden klasse definitioner karakteriserer religion gennem de konsekvenser, det medfører på andre områder af livet. De første funktionelle definitioner på religion stammede fra Emile Durkheims arbejde, og lægger vægt på de solidaritetsfølelser religiøse ceremonier vækkede samt dens virkninger på social samhørighed og gruppesammenhold. Disse definitioner er blevet kritiseret på grundlag af, at der på den ene side ofte eksisterer adskillige religioner i det samme samfund, der sætter spørgsmålstegn ved religions samhørighedsfunktion for samfundet som et hele, og på den anden side andre ikke-religiøse symboler og ritualer, såsom de der hører til nationen, staten eller den etniske gruppe, kan tjene samme funktion – at skabe solidaritetsbånd og samfundsfølelse.
Et vist antal sociologer definerer nu religion efter dets konsekvenser, ikke i det sociale liv, men i enkeltpersoners privatliv. Disse forfattere definerer religion som ”en kombination af former og symbolske handlinger, som bringer individet i forbindelse med de endelige tilstande i dets eksistens” (Bellah 1964:358), eller som ”et system af anskuelser og praksisser igennem hvilke en gruppe personer står overfor livets principielle problemer”. (Yinger 1970:7) Sådanne principielle problemer ville omfatte: opfattelsen af uretfærdighed, oplevelsen af at lide og bevidstheden om hvad livet mangler i mening og formål. Religioner opstiller to typer svar på den slags problemer, menneskeheden har. På den ene side ville de tilbyde forklaringer på dem for at give dem mening. På den anden ville de opstille metoder og handlingsprogrammer rettet mod at overvinde disse problemer.
Fra nutidens funktionalistiske perspektiv er en religion derfor en kombination af anskuelser, der giver mening til principielle problemer såsom uretfærdighed, lidelse og søgen efter meningen med tilværelsen, og en kombination af praksisser gennem hvilke man står over for sådanne problemer med den hensigt at overvinde dem. At spørge om Scientology passer på denne definition er derfor at undersøge, om den repræsenterer en kombination af praksisser udformet til at overvinde disse principielle problemer i livet og et system af anskuelser, der tjener til at forklare dem.
I denne henseende er det muligt for det første at observere, at Scientologys centrale praksis, auditering, faktisk præsenteres som en måde til at overvinde lidelse. Det bekræfter, at gennem aktiv og frivillig deltagelse i auditering at ens evne til at stå overfor eksistensens problemer, løse dem og hver gang opnå højere bevidsthedsniveauer og åndeligt velbefindende, vil blive forbedret. Scientology servicer stræber efter at hæve individet til et punkt, hvor det kan bringe faktorerne i sit eget liv i orden og løse dets problemer. Ifølge Scientology får livets anspændthed individet til at fiksere sin opmærksomhed på den materielle verden, idet det reducerer sin bevidsthed om sig selv som et åndeligt væsen og om sine omgivelser. Denne reduktion af bevidsthed ville som en konsekvens have, at problemer ville opstå såsom vanskeligheder i forhold til andre, lidelse, sygdom og misfornøjelse. Scientologys mål er at vende reduktionen af bevidsthed, idet individet vækkes. Derfor opstiller det løsninger på livets principielle problemer gennem fremgangsmåder, som får individet til at øge sin bevidsthed og frihed og at rehabilitere dets anstændighed, kraft og grundlæggende evner. Individer, der er mere bevidste og årvågne, ville have bedre forståelse og bedre evne til at håndtere deres liv. Gennem auditering og uddannelse i Scientology ville folk erfare, at livet er noget værdifuldt, og at de kunne leve tilfredsstillende liv i harmoni med andre.
Scientology postulerer, at gennem dens praksis og uddannelse vil personer frigøre sig fra lidelse såsom irrationel frygt og psykosomatiske sygdomme, blive mere rolige, være i en mere ligevægtig tilstand, mere energisk og kommunikerende, vil reparere og genoplive deres forhold til andre, opnå deres personlige mål, skille sig af med deres tvivl og hæmninger og opnå sikkerhed og selvtillid, føle glæde og klart forstå, hvordan man opnår lykke. I resumé præsenterer Scientology sig selv som et middel til at overvinde lidelse og ulighederne i individuel evne.
Et andet af elementerne, som er inkluderet i de nuværende funktionelle definitioner på religion, er, at der gives en mening eller forklaring på livets principielle problemer. Gennem forklaringen af grundene til menneskelig lidelse, lindrer de fleste religioner på en indirekte måde de spændinger, som sådan lidelse frembringer. For de, der er tilhængere af sådanne religioner, bliver livets problemer opfattet mindre som meningsløst, uretfærdigt og uforklarligt gennem at få en mening. De doktrinære forklaringer af lidelse giver samtidigt et grundlag for retfærdiggørelsen af religiøse praksisser udformet til at overvinde sådan lidelse: postuleringen af årsagerne til livets problemer kunne betragtes som grundlaget for udviklingen af handlingsprogrammer til at overvinde dem.
I denne henseende kan det observeres, at Scientology også opstiller svar på menneskelig lidelse ved at give en forklaring. Scientologys doktrin gør især i beskrivelsen rede for grundene til lidelse. Ifølge denne doktrin er individet dybest set godt og lykkeligt, og grundene til lidelse findes i det ”reaktive sind”, som er klart adskilt fra det analytiske sind, og består af ”engrammer”. I Dianetics: Den oprindelige afhandling skriver grundlæggeren L. Ron Hubbard:
”Mennesket er ikke et reaktivt dyr. Det er i besiddelse af selv-determinisme. Det har viljestyrke. Normalt har det store analytiske evner. Det er kun fornuftigt, lykkeligt og i harmoni med sig selv, når det er sin egen grundpersonlighed.
Den mest ønskværdige tilstand hos en person er fuldkommen selv-determinisme. …
Det reaktive sind består af en samling oplevelser modtaget i et uanalytisk øjeblik, som indeholder smerte og en virkelig eller forestillet antagonisme mod personens overlevelse. ...
Når tilskadekomst eller sygdom fortrænger det analytiske sind og derved frembringer det, der almindeligvis kaldes ’bevidstløshed’, og når fysisk smerte og antagonisme mod organismens overlevelse er til stede, modtager personen et engram. ...
Ved at fratage det reaktive sind dets tidligere smertelige indhold, kan det analytiske sind anbringes i fuld kontrol over organismen.
I det øjeblik, et menneske eller en gruppe kommer i besiddelse af denne evne, opnås selv-determinisme. Så længe et menneske eller en gruppe har reaktive sind, vil irrationelle forhold bestå.” (Hubbard, siderne 34, 39, 40, 72)
I Scientology er mennesket derfor grundlæggende set godt, lykkeligt og fuldstændiggjort, og roden til dets ulykke findes i engrammer. Derfor opstilles praksissen auditering som det eneste passende middel til at fjerne individets engrammer og giver ham mulighed for at blive ”clear”, dvs. få det tilbage til dets tilstand som ”grundlæggende personlighed”. Begge udtryk betyder: ”det uaberrerede selv i en tilstand af fuldstændig integration og højest mulig rationalitet. En clear er en, som gennem terapi er blevet det grundlæggende individ. ... Det grundlæggende individ er konstant interesseret i alle dynamikkerne og er dybest set godt. ... Det grundlæggende individs egenskaber er utallige. Dets forsætlige ondskab og destruktive dramatiseringer findes ikke. Det er samarbejdsvilligt, konstruktivt og i besiddelse af formål. Det ligger kort sagt tæt op ad det ideal, som menneskeheden anerkender som et ideal. Det er en nødvendig del af en auditors praktiske viden, eftersom afvigelser fra det betegner eksistensen af aberration, og sådanne afvigelser er unaturlige og påtvungne og er ikke del af individets selv-determinisme.” (Hubbard, siderne 33-34)
Scientology tilvejebringer et svar på menneskelig lidelse, idet det giver en forklaring og postulering som størstedelen af religiøse traditioner ud fra denne forklaring, et middel til løsning.
I resumé tilvejebringer Scientology et svar på menneskelig lidelse, idet det giver en forklaring og postulering som størstedelen af religiøse traditioner ud fra denne forklaring, et middel til løsning. Forklaringen på menneskelig lidelse ligger i ”engrammer”. Engrammer beskrives som ubekendte, kraftigt virkende og indflydelsesrige mentale indtryksbilleder, der har masse og energi. Den vigtigste løsning, der foreslås til overvindelse af lidelse, består af praksissen auditering, som tillader lokalisering og overvindelse af engrammer. Auditering præsenteres som en måde til at overvinde lidelse, eftersom det postulerer, at gennem individets aktive og frivillige deltagelse vil det lykkes i at forbedre sin evne til at se problemerne i sin eksistens i øjnene, løse dem og opnå stadigt højere bevidsthedsniveauer og åndeligt velbefindende.
Scientology giver også et svar på oplevelsen af uretfærdighed, når det opfattes som en ulige fordeling af evner blandt mennesker, idet den postulerer, at tabet af evner er på grund af i det mindste delvist fortidens overtrædelser og uansvarligheder. På samme tid giver den en løsning på dette tab, som præsenterer sig som en måde at genvinde disse evner på. Yderligere tilvejebringer Scientology et svar på oplevelsen af livet, der mangler mening og oplevelsen af døden, idet den postulerer, at mennesket er et udødeligt åndeligt væsen, hvis oplevelser rækker ud over et liv, og bekræfter at døden er en overgangsperiode, gennem hvilken individet går, mens det uafbrudt er bevidst. Som Scientology Kirken udtrykker det:
”Det burde være unødvendigt at nævne, at etik er et emne, som scientologen tager meget alvorligt. Efterhånden som han bevæger sig op ad Broen og bliver mere og mere sig selv, bliver han tilsvarende mere etisk, men han ser det også som et spørgsmål om personligt ansvar, som strækker sig langt videre end dette liv. For ulig materialisten, som tror, at døden er slutningen på liv, samvittighed og ansvarlighed, så ser scientologen døden som en overgang, gennem hvilken man medbringer sin fortid – en fortid som man vedbliver at være ansvarlig for.
Han ved også, at de evner, han genvinder, delvist gik tabt på grund af overtrædelser og uansvarlighed. Derfor er ærlighed, integritet, tillid og omsorg for sine medmennesker mere end blot ord. Det er principper til at leve efter.” (Håndbog i Scientology, lxxxviii)
Som følge deraf passer Scientology på det religionsbegreb, der nu om dage defineres ud fra et funktionalistisk perspektiv, som udgør et sæt anskuelser, i kraft af hvilket en gruppe mennesker giver mening til grundlæggende problemer såsom uretfærdighed, lidelse og søgen efter meningen med livet, og et samlet hele af praksisser gennem hvilket de konfronterer sådanne problemer og agter at overvinde dem.
