Hvordan man forbliver rask | Resursecenter til forebyggelse

V.
SCIENTOLOGY OG
DE EMISKE DEFINITIONER PÅ RELIGION

I antropologi er det ”emiske” synspunkt det, der giver opmærksomhed til klassificeringen af idéer, som de, der deltager i en given kultur, har. Det står i modsætning til det ”etic”-ske synspunkt, som er det, der er udledt fra den begrebsmæssige klassifikation af en af teorierne i samfundsvidenskaberne. Indtil nu har vi benyttet religionsdefinitioner taget fra det teoretiske synspunkt, dvs. fra sociologers synspunkt, som deltager i indeværende diskussion vedrørende, hvad der udgør en religion, og hvad dens karakteristikker er. I denne sektion vil vi betragte det emiske synspunkt, som medlemmerne i gruppen har.

At spørge om Scientology er en religion ud fra det emiske synspunkt, er at spørge om det betragtes som sådan i den specifikke kulturelle sammenhæng, i hvilken den udfører sine aktiviteter. Da Scientology Kirken er en international institution, findes disse sammenhænge i mange lande. Fordi det er komplekse grupper, inkluderer det adskillige undergrupper: Scientologerne selv, regeringsinstitutioner og studerende i religiøse emner er blandt dem, som offentligt har udtalt sig om dette emne.

For det første er det muligt at observere, at scientologer selv præsenterer Scientology som en religion i deres skriftlige og offentlige dokumenter. (Se for eksempel, Hvad er Scientology? 1993: 1, 7, 141, 147; LRH-bogkompilationer fra Hvad er Scientology? 1994:iii).

Hvad angår regeringsinstitutioner, er Scientology blevet fundet at være for juridiske formål og skattefrihed en religion i de lande, i hvilke den har udøvet sine aktiviteter. Regeringsorganisationerne, der udtrykkeligt har erklæret, at Scientology er en religion, omfatter:

Udøvende organer:

Ministry of Education and Culture of Bavaria, 1973; Department of State of the United States, 1974; Social Security Agency of Angers, Frankrig, 1985; National Office of the Immigration and Naturalization Service, USA, 1986; District of Schöneberg, Berlin, Tyskland, 1989.

Skattevæsener:

Department of Administration and Finance of Zürich, Schweiz, 1974; Tax Department of Florida, USA, 1974; Australian Tax Office, 1978; California Franchise Tax Board, 1981; Department of Taxes and Customs of Canada, 1982; Tax Service of Pau, Frankrig, 1987; Corporate Tax Inspector of Amsterdam, Holland, 1988; Utah Tax Commission, USA, 1988; New York City Tax Commission, USA, 1988; Federal Office of Finances, Tyskland, 1990; Tax Commission of Monza, Italien, 1990; Tax Commission of Lecco, Italien, 1991; Internal Revenue Service of the United States, 1993; California Employment Development Department, USA, 1994.

Juridiske Instanser:

Appeals Court of Washington D.C., USA, 1969; Court of the District of Columbia, USA, 1971; Court of St. Louis, Missouri, USA, 1972; Australian Court of Perth, Australien, 1970; Court of District of Stuttgart, 1976; Court of Munich, Tyskland, 1979; Appeals Court of Paris, 1980; Appeals Court of the State of Oregon, 1982; District Court of the United States in Washington, 1983; Superior Court of Massachusetts, 1983; Attorney General’s Office of Australia, 1973; High Court of Australia, 1983; District Court of Central California, USA, 1984; Appeals Court of Vancouver, 1984; Court of the District of Stuttgart, Tyskland, 1985; Appeals Court of Munich, Tyskland, 1985; Court of Padua, Italien, 1985; Court of Bologna, Italien, 1986; Regional Court of Hamburg, Tyskland, 1988; Court of Berlin, Tyskland, 1988; Court of Frankfurt, Tyskland, 1989; Court of Munich, Tyskland, 1989; Court of Hannover, Tyskland, 1990; Court of Milan, Italien, 1991; Administrative Court of Hamburg, Tyskland, 1992; Superior Court of Germany, 1992; Court of New York, 1994; Tax Court of Italy, 1994; District Court of Zürich, Schweiz, 1994; Supreme Court of Italy, 1995.

Sluttelig henviser undersøgelser udført af sociologer sædvanligvis til Scientology som en religion, idet de betragter det som del af den voksende gruppe af nyreligiøse bevægelser.

I en af de første afhandlinger om Scientology, en afhandling af Harriet Whitehead i bogen Religious Movements in Contemporary America, placeres den i den ”voksende samling af religiøse bevægelser, der står helt uden for den jødekristne tradition”. (1974:547)

Monografien af Roy Wallis, ”The Road to Total Freedom: a Sociological Analysis of Scientology” (1977), som analyserer den historiske og doktrinære udvikling samt organisatoriske transformationer, som fandt sted under overgangen fra Dianetics til Scientology, placerer klart emnet for undersøgelse indenfor de nye religiøse grupper. Wallis betragter Scientology som en religion, der i særlig grad er tilpasset det religiøse marked i nutidens vestlige samfund – som Wilson udtalte nogle år senere. Understregningen af det udbytte, som medlemmerne vil få fra deres religiøse praksis i denne verden, udnyttelsen af særegen retorik og en bureaukratisk og rationelt opbygget organisation, afspejler samtidens vestlige værdier, eftersom ”rationaliseringen af livet i verden har bragt de institutioner, hvorigennem frelse opnås, til rationalisme”. (1976:246)

Frank Flinn bekræfter i sin afhandling ”Scientology as Technological Buddhism” i bindet Alternatives to American Mainline Churches, at Scientology er ”den mest interessante af de nyreligiøse bevægelser” (1983:89), og fordi det ”har mange tætte ligheder med buddhisme” (93).

Bryan Wilson bekræfter i et kapitel i sin bog fra 1990, The Social Dimensions of Sectarianism, at Scientology ville være en ”sekulariseret religion” og viser så, at den passer på en liste med 20 ting, der sædvanligvis er karakteristiske for religioner, idet han indikerer, at ”Scientology skal virkelig betragtes som en religion, og dette i respekt for den metafysiske lære den drøfter indgående (og ikke fordi den beskriver dens organisering som en kirke), men den er en religion, der afspejler meget af det, nutidens samfund er optaget af”. (1990:288) Han fuldender sin analyse med at spørge: ”Hvis man skulle foreslå, hvad der ville være en moderne religion, ville Scientology måske ikke se ud, som om den passer ind i den verdsliggjorte verden, den opererer i, og fra hvilken den henter størstedelen af sin organiserede struktur og terapeutiske optagethed.” (1990:288)

Scientology er taget med som en af de grupper, der bliver omtalt i nogle af de vigtigste bøger, der undersøger nyreligiøse bevægelser: New Religious Movements: A Practical Introduction af professor Eileen Barkers (1992), såvel som i Encyclopedia of American Religions og Encyclopedic Handbooks of Cults in America ved J. Gordon Melton (1992). Den omtales også sammen med andre nyreligiøse grupper i Cult Controversies: Societal Responses to the New Religious Movements af James Beckford (1985); i Cults, Converts and Charisma: The Sociologi of New Religious Movements af Thomas Robbins (1991) og i L’Europe delle Nuove Religioni af Massimo Introvigne og Jean-Francois Mayers (1993).

I resumé kan det siges, at det fra et oplevelsesmæssigt synspunkt kan bemærkes, at Scientology er blevet betragtet som en religion i de kultursammenhænge, hvor den udøver sit virke, herunder udtalelser fra regeringsorganer, af medlemmer af kirken og af sociologer som studerer nyreligiøse bevægelser.

VI. Konklusioner
DOWNLOAD HVIDBOG