1. ”Truth vs. Small-minded Religious Dogma” i ”Self-Realization”, USA, vinteren 1995, bind 67, nr. 1, side 32.
2. Christian Science blev grundlagt under lignende omstændigheder som Scientology, idet den begyndte med spørgsmål om mental helbredelse. Mary Baker Eddys hovedprincipper var, at Gud er sind og ånd, og at Han er god. Fordi Han er god, er Hans værker (skabelser) også gode. Med andre ord eksisterer materie, synd, sygdom og død faktisk ikke. Den person, som accepterer dette, er oplyst. Den person, som lever ifølge Jesu lære, har et godt fysisk og åndeligt liv.
3. Medlemskab, ægteskab og andre formaliteter er ligesom dem i Religious Society of Friends (kvækerne) uden en fastlagt form for liturgi, selvom der er eksempler på visse faste mønstre, afhængig af de kulturelle omgivelser. Se f.eks. ”Church Government” i London Yearly Meeting of the Religious Society of Friends. (Friends Book Centre, London 1968).
4. Ligesom Hubbards skrifter i Scientology er E. Swedenborgs skrifter hellige (åbenbaringsoplevelser), som skal anvendes af tilhængerne i overensstemmelse med de trin, forfatteren har fremsat. Der bruges oversættelser, men for de grundlæggende doktriner bør man gå tilbage til det oprindelige sprog. Man ser ordbøger overalt i disse centre. I visse New Churches of Jerusalem, f.eks. den i Den Haag i Holland, er oplæsningerne fra de oprindelige latinske tekster (Swedenborg skrev på latin), og præsten vil kommentere så dybsindigt som muligt. Kun præster, som kan læse latin, kan ordineres. Ron Hubbards oprindelige skrifter anvendes med samme omhu. (”The Religion of Scientology”, 1994, side 5).
5. (Père) Louis-Joseph Antoine (1845-1912) var en belgisk minearbejder, som efter at have læst bogen Livre des Esprits af A. Kardec grundlagde adskillige kirker, kaldet templer (i Belgien og desuden i Tyskland, Frankrig, Polen og lande i Afrika og Sydamerika), hvor der blev holdt helbredelsesceremonier. Han var ikke kristen. Som strukturel teosofist (han kaldte sig selv grundlægger af ”New Spiritualism”) var han åben for alle former for religiøse doktriner, især fra Orienten. Hans lære: ”Toute matière est illusion; le mal n’existe pas en soi mais est un produit de notre imagination. Le bonheur consiste à être dépouillé de tout desir, provoqué par le vue des formes changeantes et illusoires de la matière. De réincarnation en réincarnation, notre esprit atteindra un jour la libération”. (Oversætterens anmærkning: ”Al materie er illusion; det onde eksisterer ikke som sig selv, men er et produkt af vores forestillingsevne. Lykken består af at være fri for al begærlighed, forårsaget af synet af eller illusoriske former for materie. Fra reinkarnation til reinkarnation vil vores ånd en dag opnå frigørelse.”) The Dictionary of Religions (University Press of France) kalder denne religion en slags primitiv buddhisme. Hans åndelige helbredelse af de syge bragte ham for domstole i 1901 og 1907 (både de gejstlige og de lovlige lægelige myndigheder anklagede ham), hvor han efter en brydsom debat blev frifundet. Stort set det samme skete for Mary Baker Eddy, George Fox og Emmanuel Swedenborg. Scientology har været udsat for lignende forfølgelse på visse områder.
6. Barbarisme-traditionen. Phoenix-foredragene, s. 33. (Publications Organization World Wide, 1968).
7. Rabbiner A. Malinsky angående ”teknisk videnskabs fremgang og menneskets forfald” i ”Acta Comparanda II”, Antwerpen 1987, s. 7.
8. Phoenix-foredragene, s. 33.
9. I for eksempel psykoanalyse accepterer psykoanalytikeren ikke, hvad personen siger, men fortolker det, evaluerer hans tilstand for ham osv. Dette er antitesen til Scientologys auditering, hvor det er auditoren (”den som lytter” fra latin audire, at lytte) udtrykkeligt forbudt at evaluere for individet. Personen finder sine egne svar. (Hvad er Scientology? Bridge Publications, 1992, s. 163).
10. I Har du levet før dette liv? Selvom den oprindelige betydning af udtrykket karma ganske enkelt er ”gerning”, er det i forbindelse med kausalitetsteorien populært blevet betragtet som en slags potentiel magt, opnået som resultat af alle fortidens gerninger. Det vil sige, alle tidligere handlinger resulterer enten i godt eller skidt, lidelse eller nydelse, alt afhængig af handlingen, og det har en indflydelsesmagt over fremtiden, og betragtes som ens karma. Troen går på, at hvis en god gerning bliver gentaget, ophobes der godhed og dens potentielle magt vil virke som en gunstig indflydelse på fremtiden. (Se f.eks. ”The Teaching of the Buddha,” Bukkyo Dendo Kyokai, Tokyo 1966, s. 300).
11. Phoenix-foredragene, s. 315.
12. De vigtigste objektive kendsgerninger (”dogmer”) inden for Scientology er Hubbards skrifter, begyndende med Dianetics. Disse skal opleves og afklares af den studerende selv. Auditorens eller supervisorens opgave er udelukkende at assistere medlemmet af menigheden.
13. I ”The Church of Scientology”, s. 2.
