Hvordan man forbliver rask | Resursecenter til forebyggelse

Religionsfrihed: en fundamental rettighed

Religionsfriheden er en fundamental rettighed for ethvert menneske. Men rundt om i verden er religionsfrihed under angreb med alvorlige restriktioner i stigning i alle fem større områder af Jorden i det sidste årti.

Mishandling af retten til religionsfrihed er udbredt og påvirker folk over hele verden. Religiøse organisationer og personer, der omgås i religiøse samfund, skal overvinde voksende undertrykkelse, når de udtrykker deres tro eller manifesterer deres religion offentligt.

Mennesker af god vilje kan gøre meget for at arbejde sammen for at vende tendensen med religiøs undertrykkelse og styrke den universelle ret til religionsfrihed for alle. For det første kan de forstå arten af retten til religionsfrihed og skride til handling mod løbende trusler mod den ret. For det andet kan de implementere disse principper om religiøs frihed ved at respektere rettighederne for alle trosretninger og overbevisninger uden diskrimination mod nogen. Endelig kan de arbejde sammen med folk af alle trosretninger om at fremme og beskytte religionsfrihed og tolerance for alle på det nationale og internationale niveau.

Stigende social fjendtlighed imod
religion i medierne

Pew Research Centers globale studie af stigende restriktioner mod religion kommer frem til, at cirka fem milliarder mennesker, 75 procent af verdens befolkning, lever i lande med stærke statslige restriktioner mod religion eller stærke sociale fjendtligheder, der involverer religion, som ofte har religiøse minoriteter som mål. [41]

Der er ingen tvivl om, at medierne – alle former for presse, herunder trykte, audiovisuelle og elektroniske medier – udgør en større årsag til denne høje, sociale fjendtlighed, der går ud over religiøse grupper over hele verden. De situationer, hvor en eller anden religion er målet for propaganda, fordomme, sætten i bås, fejlopfattelser, misforståelser og tilskyndelse til had i pressen i lande over hele verden, er blevet omfattende.

Den episode i 2005 vedrørende udgivelsen af tegneserier, der skildrer profeten Muhammed, og de efterfølgende voldsomme reaktioner over hele den islamiske verden, forøgede opmærksomheden fra det globale samfund på misforståelser og mangel på information inden for medierne om sager, der vedrører religion og tro. Dog fortsætter fordomme og misinformation i pressen med at være en plage, der fremmer religiøs diskrimination og stimulerer fjendtlighed mod bestemte trosretninger. [42]

For tiden eksisterer intet universelt sæt principper, regler eller standarder på dette vigtige område med hensyn til fremstilling af religion eller tro i medierne. Uden en klar formulering af sådanne principper og standarder er der ikke noget effektivt middel til at måle, om nyhedsrapporter overtræder universelle menneskerettigheder og forårsager diskrimination eller endda vold mod individer på grund af disses religiøse tilknytning.

Tiden er inde til at formulere et sæt standarder baseret på de principper om menneskerettigheder, der udgør retten til religionsfrihed, for at vejlede medierne på området religion eller tro. For at adressere det presserende behov indeholder den næste sektion et foreslået Charter om journalistisk etik i forhold til respekt for religion eller tro (”Charter”) som et redskab til at uddanne medierne i retten til religionsfrihed og etablere korrekte standarder for religiøs tolerance, når der rapporteres om religiøse spørgsmål.

Dette Charter blev skabt ved at tage over 40 nationale, journalistiske etikkodekser, mere end tre hundrede professionelle, journalistiske kodekser og de relevante dokumenter, der udtrykker OSCE’s, Europarådets og FN’s, som er indeholdt i denne publikation, i betragtning. Charteret tager højde for de altoverskyggende principper om ytringsfrihed og religionsfrihed og forsøger at finde en passende balance, der bevarer begge disse fundamentale friheder.

[41] ”Rising Tide of Restrictions on Religion”, september 2012, Pew Research Center.

[42]Se f.eks. København Dansk Institut for internationale studier, Rytkønen, Helle ”Drawing the Line: The Cartoons Controversy in Denmark and the US” (At trække linjen: Tegningernes kontrovers i Danmark og USA), 2007, Islamic Monthly, ”America’s Latest Outsiders: The Struggle of Religious Minorities throughout History,” 13. marts 2013, Bahá’í World News Service, ”A Case Study in Religious Hatred,” 7. december 2013; Kommentar, ”The Guardian Acknowledges a Degree of Anti-Semitism,” 10. november 2011.

XVIII. Charter om journalistisk etik i forhold til respekt for religion eller tro
DOWNLOAD PDF