Hvordan man forbliver rask | Resursecenter til forebyggelse

V. Religiøs etik

Alle religioner udvikler etiske regler, etiske standarder og etiske værdier, der styrer adfærd i de daglige, almindelige situationer og omstændigheder for et personligt og socialt liv. Scientology Kirken har også et system af religiøs etik. Retningslinjer for adfærd er blevet formuleret i et sæt etiske kodekser: En Scientologs Kodeks forklarer grundlæggende principper for moralsk adfærd; Auditorens Kodeks giver en etisk vejledning til præstelig praksis, som styrer Scientology præsters adfærd, og Ærens Lov opstiller etiske idealer, som alle scientologer kan stile efter. Disse kodekser betragtes ikke kun for personlig adfærd, men som grundlag for en social forvandling, der lover en verden uden vanvid, kriminalitet eller krig.

Bag disse etiske kodekser er imidlertid en bestemt tilgang til religiøs etik, hvor etisk adfærd betragtes som en integreret del af åndelig udvikling. Etisk adfærd ses som et direkte resultat af fremgang på Broen til åndelig frigørelse. I den henseende er etik intimt forbundet med alle Scientology Kirkens religiøse anskuelser og ritualer.

Idet det antages, at mennesket ifølge sin natur er godt, indser scientologer også, at de er i stand til ondskab. De onde handlinger, som mennesker udfører, betragtes imidlertid som aberrationer af den indre godhed i den menneskelige natur. Ud fra dette perspektiv er den centrale, etiske nødvendighed for Scientology at korrigere etiske aberrationer og få den menneskelige ånds oprindelige godhed tilbage. I bund og grund bliver religiøs etik et spørgsmål om at genoprette en urtilstand med etisk harmoni.

Idet det antages, at mennesket ifølge sin natur er godt, indser scientologer også, at de er i stand til ondskab. De onde handlinger, som mennesker udfører, betragtes imidlertid som aberrationer af den indre godhed i den menneskelige natur. Ud fra dette perspektiv er den centrale, etiske nødvendighed for Scientology at korrigere etiske aberrationer og få den menneskelige ånds oprindelige godhed tilbage.

I historien om religioner har systemer af religiøs etik ikke blot henvendt sig til specifikke handlinger. De har ikke blot forbudt visse handlinger såsom at lyve, tyveri eller mord og påbudt andre. Snarere har religiøs etik henvendt sig til, hvad man kunne kalde tilbøjeligheder til begær. I den kristne tradition for eksempel har middelalderlige teologer formuleret en standard liste over de syv dødssynder – hovmod, vrede, nydelsessyge, ladhed, griskhed, fråseri og misundelse. Disse synder var imidlertid ikke specifikke handlinger, de var tilbøjeligheder til begær, der styrede mennesker væk fra Gud. Som den italienske digter Dante Alighieri erklærede i sin Guddommelige komedie, var disse synder syv forskellige former af den samme ”vildledte kærlighed”.24 Ifølge Dante fremmedgjorde fejladresseret begær mennesker fra den guddommelige kærlighed, der opbyggede den himmelske harmoni i de himmelske sfærer. Religiøs etik afhænger derfor i sidste ende af at forvandle åndelig dissonans til åndelig harmoni.

På samme måde har buddhistisk etik identificeret tre dødssynder – følelserne af lyst, grådighed og vrede – det kan også forstås som former for begær. I dette tilfælde er fejladresseret begær ikke i harmoni med renheden og friheden i Buddhas natur. Derfor har både kristne og buddhistiske traditioner forstået religiøs etik som et spørgsmål om at bringe menneskeligt begær ind i harmoni med et åndeligt ideal.25

Scientology etik er baseret på en lignende analyse af forholdet mellem dissonans og harmoni i menneskelige tilbøjeligheder til begær. Denne etiske analyse er mest klart formuleret i Toneskalaen. På en skala fra 0 til 40 kortlægger toneskalaskemaerne de åndelige tendenser, hvorfra forskellige kvaliteter af handling udspringer. I bunden af skalaen er meget lave tilbøjeligheder til ønske – apati, fortvivlelse – så tæt på døden, at de ikke giver noget grundlag for etisk handling. Lidt højere hæmmer tilbøjeligheder såsom frygt, vrede og fjendtlighed den nødvendige frihed til at leve et etisk liv. I næste område er fremgang op ad skalaen tydeligt ved at bevæge sig fra konservatisme gennem stærk interesse i livet til en tilstand af munterhed. Etisk adfærd bliver nu mulig. Men mulighederne for etisk handling forøges eksponentielt, efterhånden som skalaen bevæger sig op gennem tilbøjeligheder til entusiasme, æstetisk deltagelse og begejstring for at komme til de højere niveauer, der repræsenterer kilden til al handling og den højeste afklarede væren.

Toneskalaen præsenterer derfor udtryk til vurdering af det menneskelige humørs ønske om relativ dissonans eller harmoni sammen med Scientologys åndelige idealer. Som L. Ron Hubbard beskriver det: ”Når man går ned ad Toneskalaen, kunne man betragte det sådan, at der kommer større og større dissonans ind i theta. …” ”Som en analogi til musikken kunne man sige, at tonen blev en mindre og mindre ren og harmonisk klang og blev mere og mere falsk i forhold til sig selv.”26 I Scientologys religiøse etik afhænger etisk handling derfor af at genoprette den menneskelige ånd til dens oprindelige tilstand af åndelig harmoni.

VI. Religiøs oplevelse
DOWNLOAD HVIDBOG