I Sydafrika forsøgte apartheid-regeringen at benægte Scientology Kirken religiøs status i 1970’erne. Regeringens undersøgelseskommission argumenterede for, at Scientology ikke bør blive anerkendt som en ”sand kirke”, fordi den angiveligt ikke prædikede Bibelen som Guds ord; den fremmede ikke en ”sund doktrin” med synd og frelse; og den proklamerede ikke Kristus som den eneste frelser for menneskeheden. Selvom denne undersøgelseskommission ikke besluttede at anbefale at forbyde Scientology, fandt den ikke desto mindre, at Scientology Kirken manglede den ”hellighed”, der var nødvendigt for kunne blive regnet som en kirke eller en religion i Sydafrika.34
Ironisk nok nægtede denne officielle kommission at anerkende legitimiteten af en religiøs bevægelse, som havde givet sin støtte til Sydafrika. Som Scientology Kirken bemærkede i sit svar til kommissionen, havde kirken og dens grundlægger været ”aktive i at kæmpe for Sydafrika”.35 Mens Scientology Kirken i princippet var en ikke-politisk religion, en kirke åben for folk af enhver politisk overbevisning eller engagement, havde L. Ron Hubbard udtrykkeligt erklæret sin støtte til Sydafrika i kampen mod den internationale kommunisme. ”Sandsynligvis er den eneste nation på Jorden med vilje til virkelig at bekæmpe undergravende virksomhed Sydafrika,” havde Hubbard skrevet i 1961. I stedet for en militær løsning tilbød Hubbard dog Scientology Kirkens religiøse teknologi. ”For at vende denne tendens,” tilskyndede han, ”brug E-Metere, ikke skydevåben.”36
Efter at have besøgt Sydafrika i begyndelsen af 1960’erne udviklede L. Ron Hubbard en afgjort interesse i landet og dets folk. Som et standard referenceværk for Scientology Kirken bemærker: ”Efter sit besøg i Sydafrika i starten af 1960’erne forudså han massive sociale omvæltninger og en alvorlig kløft mellem sorte og hvide befolkningsgrupper. For at forhindre en katastrofe tilrådede han forholdsregler og tilvejebragte den teknologi, der ville gøre landets store, sorte befolkning i stand til at lære at læse og skrive.”37 Sammenfaldende med Scientologys juridiske anerkendelse i 1975 skabte kirken en afdeling af dens Applied Scholastics International-program, som blev introduceret som ”Education Alive” for at gøre dens studieteknikker tilgængelige i Sydafrika. Ifølge Scientology Kirken: ”I Sydafrika hjalp disse programmer mere end to millioner underprivilegerede, sorte sydafrikanere med at forbedre deres evne til at studere, lang tid før apartheids mure faldt, eller verden overhovedet havde bemærket det.”38
I løbet af apartheid var kirken aktivt involveret i en kampagne imod overgrebene mod menneskerettighederne af separat udvikling, Bantu-uddannelse og den psykiatriske profession. Som kirken hævdede, tjente psykiatri apartheids interesser ved at retfærdiggøre racemæssig adskillelse og styrke racistisk undertrykkelse af sorte sydafrikanere.
I løbet af apartheid var kirken aktivt involveret i en kampagne imod overgrebene mod menneskerettighederne af separat udvikling, Bantu-uddannelse og den psykiatriske profession. Som kirken hævdede, tjente psykiatri apartheids interesser ved at retfærdiggøre racemæssig adskillelse og styrke racistisk undertrykkelse af sorte sydafrikanere. Kirken kæmpede for at identificere og afsløre den umenneskelige behandling af sorte patienter på psykiatriske hospitaler. Selvom denne kampagne bragte kirken ind i konflikt med apartheid-regeringen, gav dens bekymringer om racisme i den sydafrikanske, mentale sundhedsprofession genlyd hos WHO, som i 1977 bemærkede, at ”i intet andet medicinsk område i Sydafrika er foragt for personen, opelsket af racisme, mere koncist afbildet end i psykiatrien”.39 Kirkens modstand mod psykiatri opstår fra dens trosbekendelse, der bekræfter religiøst grundlag for psykisk sundhed og helbredelse. Men i den sydafrikanske kontekst var denne opposition rettet udtrykkeligt mod indgroet racisme, som så ud til at gennemtrænge den psykiatriske praksis under apartheid.
Gennem disse religiøse og uddannelsesmæssige initiativer har Scientology Kirken etableret sig blandt Sydafrikas religioner. I de seneste år har kirken været en aktiv deltager i det sydafrikanske kapitel af World Conference on Religion and Peace (Verdenskonferencen for Religion og Fred).40 Under udarbejdelsen af et charter for rettigheder og ansvar for religiøse organisationer i Sydafrika har WCRP været støttet af kirkens engagement i religiøs frihed. I et nyt Sydafrika har Scientology Kirken således antaget sin stilling inden for landets rige struktur af religiøs mangfoldighed.
Som filosof William James fastholdt, har hver religion en terapeutisk hensigt. Hver religion diagnosticerer det grundlæggende problem af den menneskelige tilstand, uanset om det problem er identificeret som synd, uvidenhed, lidelse, fremmedgjorthed eller undertrykkelse, og foreslår en løsning.41 Scientology Kirken er en terapeutisk religion, som diagnosticerer problemet med den menneskelige tilstand for derefter at give specifikke teknikker til åndelig helbredelse og en anvendt, religiøs filosofi, som er udformet til at løse problemet.
Selvom Scientology ofte beskrives som en ”nyreligiøs bevægelse”, er den faktisk ikke ny. I Sydafrika har Scientology været til stede i 40 år, som vi har set. I de tidlige 1980’ere forudså nogle sociologer og historikere af religion tilbagegang for Scientology. De påstod, at kirken ville finde det vanskeligt at overleve dens grundlæggers død; at dens religiøse ”videnskab” ville blive forældet af skiftende, videnskabelige moder; og at dets åndelige ”terapi” ville miste ”markedsandel” til en voksende konkurrence.42 I løbet af de mellemliggende år er disse forudsigelser om forfaldet af Scientology dog ikke blevet bekræftet. Scientology Kirken, der som religion både er gammel og ny, er til stadighed fortsat med at udvikle religiøse forhåbninger, der har fået tilhængere over hele verden. I hvert fald fortjener Scientology Kirken anerkendelse og opmærksomhed som religion i Sydafrika.
David Chidester
Professor i komparativ religion
