VII.I. Udviklingen af Scientologys idéer – tidligere liv
Fra midten af 1950 havde Hubbard allerede indset, at tidligere liv kunne være af vigtighed for at forklare menneskets problemer. Stiftelsen, han etablerede i Elizabeth, New Jersey, var tilegnet studiet af mulige fordele ved at ”genkalde” ”omstændighederne i forbindelse med død i tidligere inkarnationer” [Joseph A. Winter, A Doctor’s Report on Dianetics: Theory and Therapy, New York: 1951, s. 189]. Denne interesse udviklede sig yderligere til et definitivt engagement i det synspunkt, at skadelige erfaringer i tidligere liv (såvel som tidligt i livet) danner ”engrammer” (indtryk eller mentale indtryksbilleder, som danner det reaktive sind, der er forbundet med smerte og ubevidsthed, og som forårsager sygdom, hæmninger og derfor irrationel adfærd). Dianetics og Scientology måtte derfor udvides for at tilintetgøre disse engrammer, såvel som dem der var dannet af tidlige erfaringer i personens nuværende liv.
VII.II. Udviklingen af Scientologys
idéer – fra Dianetics til Scientology
Forstyrrelsen af mentalt liv blev udtrykt på et andet niveau som theta, tankens univers, der blev ”enturbuleret” af MEST. Det var meningen, at auditering skulle frigøre theta fra denne byrde. Begrebet theta gennemgik desuden raffinering i 1951, hvor det blev betegnet som ”livskraft, elan vital, ånden, sjælen” [i Videnskaben om Overlevelse, I, s. 4]. På dette tidspunkt kan det siges, at Hubbards trossystem havde taget form som et system til behandling af sjæle. Denne udvikling var endnu mere tydelig, da Hubbard i 1952 introducerede Scientology, og dette nye udvidede og mere omfattende trossystem indbefattede Dianetics og gav den en mere fuldt artikuleret, metafysisk logisk begrundelse. Theta blev nu til thetanen, et mere klart sidestykke til sjælen, og systemets religiøse dimension blev nu tydelig. Thetanen blev opfattet som personens principielle identitet, personen selv (det, som er bevidst om at være bevidst), og Scientologys teori gav nu den metafysiske berettigelse for den soteriologiske opgave at frigøre thetanen fra de tidligere livs skadelige konsekvenser (tidligere bosættelser i menneskekroppe).
VII.III. Udviklingen af Scientologys
idéer – thetan og kroppen
Personen kan ikke tale om ”min thetan”, da essensen er, at personen er thetanen, der er bosat i kroppen; i den forstand bliver thetanen betragtet som vigtigere end sjælen i almindelig kristen fortolkning. Thetanen træder ind i en krop (ved, efter eller endda før fødslen), idet den søger identitet. I den forstand har Scientology en vis lighed med begreber indbefattet af den buddhistiske teori om genfødsel. Hubbard er dog mere definitiv og præcis i sin beskrivelse af reallokering af thetaner til kroppe end noget fundet i buddhistiske skrifter.
VII.IV. Umiddelbar og endelig frelse
Det indledende mål i Scientology auditering er at frigøre thetanen fra det reaktive sinds begrænsninger: Det endelige mål er at rehabilitere thetanen, så den kan opnå en stabil tilstand, hvor den ikke længere har et reaktivt sind. Den bevæger sig fra optagethed med nærværende og umiddelbare mål med hensyn til sin egen overlevelse (den første dynamik) til en stadig mere omfattende erkendelse af mulighederne for frelse, efterhånden som den i stigende grad identificerer sig med familien, grupper, menneskeheden, dyreriget, universet, åndelige tilstande og uendeligheden eller Gud. Således er thetanens endelige mål, idet den arbejder sig igennem de otte dynamikker, at opnå en form for gudslignende tilstand, som scientologer refererer til som ”Fuld OT” eller ”oprindelig tilstand”.
VII.V. Scientologys soteriologi
Denne plan er i sig selv en soteriologi, en frelsedoktrin. Hvis den endelige tilstand virker som om, den rækker ud over den frelse, der normalt er antaget i kristne religioner, er det, fordi de, der studerer soteriologi, ofte hovedsageligt beskæftiger sig med det umiddelbare fremfor den endelige frelse. Kristendom indeholder ligeledes en forestilling om mennesket som en medarving med Kristus, selvom sjælens mere begrænsede udsigter til endeligt at nå himlen hyppigt har tilfredsstillet både kirken og lægfolk. Men alligevel er der en udtrykkeligt erkendt forestilling i nogle bevægelser – mormonisme er et eksempel – om, at mennesket kan opnå en status som gud. Betingelserne, under hvilke frelse er opnået, er anderledes i Scientology, men den langsigtede idé om at redde sjælen kan let genkendes i dens lære. I dens udøvelse lægges der eftertryk på de umiddelbare mål om at redde personens fornuft, behandle hans psykiske kvaler og hjælpe ham med at overvinde depression, men de begrundes med henvisning til soteriologien skitseret ovenfor.
VII.VI. Ligheder med buddhisme
og samkhya-skolen
Livets mekanisme som karakteriseret af Scientology har betydelige ligheder med dem antaget i både buddhisme og hinduismens samkhya-skole. Akkumuleringen af en reaktiv bank svarer på nogle måder til idéen om karma. Begrebet om tidligere liv har meget tilfælles med østlige religioners teorier om reinkarnation. Idéen om at opnå adgang til forskellige niveauer af bevidsthed kan findes i yoga (yoga-skolen er tæt forbundet med samkhya-skolen), og yogien er anset for at være i stand til at opnå overnaturlige kræfter.
VII.VII. Frelse som en global og
individuel mulighed
Den ultimative udsigt til frelse for thetanen indbefatter idéen om overlevelse af både menneskeheden, dyreriget og det materielle univers gennem Scientologys virke. Dette element af omsorg for samfundet og kosmos er sandelig til stede i Scientology. Idéen om at ”cleare planeten” (ved at frembringe ”clears” – mennesker som er blevet helt fri for det reaktive sind) er blevet fremsat som et mål. Hubbard har dog til tider ændret fokusset, og han skrev: ”Scientology er ikke interesseret i at ’redde verden’, men i at gøre duelige personer mere duelige gennem nøjagtig teknologisk henvendelse til personen selv, som er ånden.” [The Character of Scientology, 1968, s. 5.]. Men det, der måske er lagt vægt på her, kan være, at frelse af verden i sig selv afhænger af frelse af de individuelle thetaner – et typisk evangelisk fokus.
VII.VIII. Moralitet inden for Scientology
Det bliver sommetider antydet, at det er en egenskab ved religion at foreskrive en moralkodeks, selvom religioner varierer betydeligt med hensyn til, i hvor høj grad de er engageret i et særligt moralsk regelsæt. Scientology begyndte med det overordnede mål at forbedre individets potentiale. I dens fremhævelse af frihed har den antaget et mere eftergivende syn på moralitet, end det er tilfældet i traditionelle kristne kirker. Men lige fra den meget tidlige fremstilling af Dianetics har Hubbard gjort det klart, at personen var ansvarlig for sine egne begrænsninger: At en thetan grundlæggende set var god og ville formindske sine egne kræfter, hvis han begik yderligere skadelige handlinger. Det, der lægges vægt på i auditeringen, er også for at kræve, at personen konfronterer problemerne og tager ansvaret for sit eget velbefindende. Han må erkende de ”overt acts” (skadelige handlinger), som han har begået i både dette og tidligere liv.
Overlevelse som begreb i Scientology passer til alle religioners generelle anliggende – frelse. Etisk adfærd bliver betragtet som værende rationel adfærd, der bidrager til dette mål.
I en vigtig bog, Introduktion til Scientology etik, fremsætter L. Ron Hubbard de etiske standarder, som kræves af scientologer, og gør det klart, at et engagement i etik er grundlæggende inden for trosretningen. Individets mål er overlevelse – dvs. overlevelse henover alle otte dynamikker fra interesse for selvet og familien hele vejen op til tilskyndelsen til at eksistere som evigheden, den såkaldte Gudsdynamik [se sektion VI.IX]. Overlevelse som begreb i Scientology passer til alle religioners generelle anliggende – frelse. Etisk adfærd bliver betragtet som værende rationel adfærd, der bidrager til dette mål. Således lagde Hubbard vægt på den enkelte persons behov for anvendelse af etiske standarder i sin adfærd og for at opføre sig rationelt, hvis han skulle opnå sin egen frelse og medvirke til hele menneskehedens frelse. Derfor er scientologer ligeledes pålagt at opføre sig rationelt – dvs. etisk – hen imod opnåelse af overlevelse for selvet og for de større og større områder, der er omfattet af de otte dynamikker. Dette opnås ved hjælp af metoder, der svarer til buddhistens egennyttige engagement i gode handlinger som en måde til at forbedre sin fremtidige karma. Hubbard skrev: ”Etik er de handlinger, en enkeltperson foretager over for sig selv for at opnå optimal overlevelse for sig selv og andre på alle dynamikker. Etiske handlinger er overlevelseshandlinger. Uden brug af etik vil vi ikke overleve”
I 1981 formulerede Hubbard et sæt moralske forskrifter, som siges at være baseret på almindelig, sund fornuft. Han beskrev hæftet, de var i, som ”et enkeltstående værk ... ikke en del af nogen religiøs doktrin”, og det var meningen, at hæfterne skulle omdeles vidt og bredt som en løsning på det moderne samfunds faldende moralske standarder; men scientologer antog dette moralske regelsæt som en del af religionen. Dette regelsæt reflekterer i betragtelig grad både De Ti Bud og andre forskrifter for kristen moralitet udtrykt i moderne sprog og med tilføjelsen af social, funktionel og pragmatisk berettigelse for mange af de principper, der er opstillet. Regelsættet forbyder mord, tyveri, usandfærdighed, alle ulovlige handlinger, at skade mennesker af god vilje, og det pålægger bl.a. troskab mod seksuelle partnere, respekt for forældre, støtte til børn, mådehold, støtte til et retfærdigt styre, opfyldelse af forpligtelser, respekt for andres religiøse overbevisninger, omsorg for helbred og miljø, flid og dygtighed. Det indeholder både i negativ og positiv forstand en version af den gyldne regel, som hyppigt er gengivet i kristne traditioner som: ”Gør ikke mod andre det, som du ikke ønsker, at andre skal gøre mod dig.” Hæftet tilskynder dets læsere til at give eksemplarer af hæftet til alle andre, hvis lykke og overlevelse læseren er interesseret i.
VII.IX. Scientologys religiøse påstande
På trods af de forskellige elementer beskrevet ovenfor, som har at gøre med religion, gjorde Scientology ikke i første omgang krav på at være en religion. Selv da tre kirker blev stiftet for Scientology i 1954 (med ret forskellige navne), var Scientologys religiøse implikationer endnu ikke fuldt udforsket. Men Hubbard bekræftede, at Scientology havde religiøst sigte. Han skrev: ”Scientology har fuldført målet med religion, som det er beskrevet i hele menneskets nedskrevne historie: frigørelsen af sjælen ved hjælp af visdom. Det er en langt mere intellektuel religion end den, som var kendt af Vesten så sent som 1950. Hvis vi uden terapi simpelthen underviste i vores sandheder kunne vi bringe civilisation til et barbarisk Vesten.” [Skabelsen af menneskelige evner, s. 417] Hubbard betragtede faktisk i nogen henseender kristendom som mindre fremskreden end buddhisme og refererede til den kristne dommedag som ”... en barbarisk fortolkning af, hvad Gautama Buddha talte om, frigørelsen af sjælen fra cyklussen af fødsler og død” [Phoenix-foredragene, 1968, siderne 29-30]. Scientology selv var en religion i ”den ældste og videste forstand” [ibid. s. 35]. I The Character of Scientology, 1968, gentog Hubbard nogle af disse tidlige betragtninger og hævdede, at Scientologys baggrund omfattede vedaerne, taoen, Buddha, hebræerne og Jesus såvel som et antal filosoffer. Scientology havde ”fremskaffet den første religiøse teknologi til at overvinde den overvældende mængde ugjort arbejde, hvad angår forsømmelse af det åndelige”
VII.X. L. Ron Hubbard som religiøs leder
Det er ofte hævdet (af deres tilhængere, hvis ikke af dem selv), at grundlæggere af religiøse bevægelser er særlige åbenbaringsforkyndere, som et højere væsen udtrykker sig selv igennem. Denne profetiske form for religiøs ledelse er karakteristisk for bevægelser i den almindelige jødisk-kristne-muslimske tradition, men i den hinduistiske-buddhistiske tradition bliver den religiøse leder mere typisk betragtet som en mester, som gavner sine tilhængere ved at vise dem den vej til indsigt, som han selv har fulgt. Hubbard passer i langt højere grad til den sidste model. Han bliver præsenteret som en lærer, der siges at have opdaget fakta ved videnskabelig forskning, snarere end ved at have fået religiøse sandheder åbenbaret for sig. Disse opdagelser fører til visse terapeutiske udøvelser og en metafysisk samling af viden, som forklarer menneskets højere væsen og endelige skæbne. Nutidige Scientology værker konstruerer et billede af Hubbard, hvor han beskrives som et geni. Stilen her minder meget om den stil, der anvendes i lovprisende biografier produceret for at forstærke profeters, guruers og grundlæggere af religiøse bevægelsers omdømme og hylde deres unikke erfaringer [for eksempel Hvad er Scientology? siderne 83-137]. I den kristne tradition er de religiøse ledere, hvis rolle og lovpriste bedrifter minder mest om Hubbards i Scientology, Mary Baker Eddy, grundlægger af Christian Science, og lederne af forskellige New Thought-bevægelser sidst i det nittende og tidligt i det tyvende århundrede.
VII.XI. Religion og kirkens organisation
Det er ikke under nogen omstændigheder nødvendigt for en religion eller et religiøst system at organisere sig som en kirke. De spirituelle elementer inden for den scientologiske orden fandtes før bevægelsen registrerede kirkeorganisationer, og disse elementer tilsammen berettiger fuldt ud at betegne Scientologys trossystem som en religion. Men selv hvis kriteriet for at være en religion var at være organiseret som en kirke, ville Scientology bestå denne test. Kirken blev stiftet, en trosbekendelse blev kundgjort i 1950’erne, og formen for visse ceremonier blev foreskrevet. Trosbekendelsen og ceremonierne formaliserede institutionelt engagementet indbefattet i Scientologys trossystem. Scientologys gejstlige struktur er hierarkisk, hvilket afspejler det gradvise system af lærdom og tilegnelsen af den åndelige oplysning, der er nødvendig for at mestre dens lære. Organisationer på de lavere niveauer er ledet som missioner, forstået på den måde at de har en missionerende rolle. Kirkerne på de lavere niveauer tager sig af det, der kan betegnes som elementær uddannelse af præster, hvilket leder til ordination og til at tjene lokale forsamlinger af medlemmer i ”sognet”. Denne form for kirkeorganisationer udgør systemets kerne. Ovenover dette niveau er der højere kirkeorganisatoriske niveauer, som er involveret i avanceret auditoruddannelse og auditering. De højere niveauer af organisationer vejleder institutionerne på de lavere niveauer. Svarende til denne struktur har kirken udviklet et præsteskab af frivillige, der har gennemgået uddannelse i socialt og samfundsmæssigt arbejde. Selve præsteskabet er organiseret hierarkisk, kendetegnet ved at man har afsluttet certificerede uddannelseskurser. På de lavere kvalifikationsniveauer påtager de frivillige præster sig bl.a. besøg i fængsler og på hospitaler, mens præsterne på de højere niveauer søger, hvor antallet tillader det, at danne nye Scientology menigheder. Den formelle overordnede gejstlige struktur har visse lighedspunkter med strukturen i kristne trosretninger, ligegyldigt hvor forskellig lære og praksis i øvrigt måtte være. Det frivillige præsteskab har visse overfladiske paralleller til lægdiakonerne i den anglikanske kirke og visse andre kirker.
VII.XII. Scientologys trosbekendelse
I en bog, Ceremonies of the Founding Church of Scientology, 1966, blev det forklaret, at ”i en Scientology Kirke bruger vi ikke bøn, en from indstilling, eller trusler om fordømmelse. Vi anvender de fakta, de sandheder, den forståelse, som er blevet opdaget i Scientology videnskaben”
VII.XIII. Scientology ceremonier
De bryllups- og begravelsesceremonier, der er foreskrevet for kirken, omend de er en smule ukonventionelle, afviger ikke radikalt fra den almindelige praksis i den vestlige verden. Dåbsceremonien, der betegnes som en ”navngivningsceremoni”, er mere præcist forbundet til Scientology trossystemet. Formålet er at hjælpe den thetan, som for nylig har overtaget denne bestemte krop. På det tidspunkt, hvor en ny krop overtages, mener man ikke, at thetanen er bevidst om sin identitet. Navngivningsceremonien er en metode til at hjælpe thetanen med at lære sin nye krops identitet at kende, samt denne krops forældre og gudforældre, som vil hjælpe dette nye væsen. Denne ceremoni er derfor en slags orienteringsproces helt i overensstemmelse med metafysikken i Scientology.
