X.I. Nogle ligheder mellem Scientology og andre trosretninger
Scientology afviger betydeligt fra de traditionelle kristne kirker og anderledestænkende sekter i spørgsmål om ideologi, praksis og organisation. Men hvis man antager det mere omfattende synspunkt, som nødvendigvis må antages i et multikulturelt og multireligiøst samfund, er det tydeligt, at Scientology på alle de vigtigste punkter indtager en position, der er meget nær den, andre bevægelser, som ubestrideligt er religioner, antager. Ideologisk set er der betydelig lighed med hinduismens samkhya-skole. I dens menighedsaktiviteter, som den dog anser for langt mindre vigtige, end det er tilfældet for dissentbevægelser, er dens koncentrationspunkter dog ikke forskellige fra dissentforsamlinger. Dens soteriologiske mål er eftertrykkeligt metafysiske og ligner i nogle henseender Christian Science.
X.II. Dobbelt medlemskab
En af Scientologys særegne karaktertræk er, at dens medlemmer ikke er nødsaget til at forkaste andre religiøse overbevisninger eller tilhørsforhold, når de involverer sig med Scientology. Det kunne udledes af dette karaktertræk, at Scientology tilfredsstilles ved blot at forsyne et ekstra eller supplerende sæt af religiøse overbevisninger og praksisser, men en sådan slutning ville være ubegrundet. Jeg har talt med ledende medarbejdere ved kirken såvel som med individuelle scientologer om dette aspekt af Scientology, og deres reaktion var, at selvom eksklusivitet ikke er påkrævet, bliver det som regel med tiden tilfældet som et resultat af praksis. Ifølge dem kasserer man, efterhånden som man bliver mere og mere engageret i Scientology, uvægerligt sin tidligere tro. Det er for eksempel min erfaring, at en jøde, som bliver scientolog, kan vedblive at være tilknyttet jødedommen af kulturelle grunde og måske fejre jødiske helligdage med sin familie og venner, men at han eller hun ikke ville praktisere og ikke ville tro på den jødiske teologi. Fra mit standpunkt som forsker virker denne forklaring korrekt. Scientologer betragter deres tro som en komplet religion, der kræver et højt engagement af dens medlemmer.
Endvidere, mens det er karakteristisk for den jødisk-kristne-muslimske tradition, at religiøs forpligtelse er eksklusiv og at dobbelte eller multiple medlemskaber ikke kan tolereres, er dette princip langt fra universelt blandt religioner. Det kræves ikke i de fleste forgreninger af hinduisme og buddhisme. Buddha forbød ikke gudsdyrkelsen af lokale guder. Hinduismen er tolerant med hensyn til flere tilhørsforhold. I Japan regner et stort antal mennesker sig selv for både buddhister og shintoister. Religioners symbiose er et velkendt fænomen, og i visse henseender er det også forekommet indenfor kristendommen (for eksempel visse anglikanske biskoppers tolerance over for spiritist- og pinsebevægelser, selvom disse trossystemer ikke var specielt tilpasset den officielle doktrin). Det faktum, at Scientology indtager en anden holdning – hvor dobbelte eller multiple tilhørsforhold er respekterede – end den, der er almindelig i vestlig kristendom, er ikke en gyldig begrundelse for at nægte den status som religion.
X.III. Scientologys exoteriske og esoteriske elementer
Scientologys offentlige image passer ikke til de almindelige stereotyper for religion. Dens litteratur kan deles op i vidt udbredt exoterisk litteratur og i en esoterisk litteratur. Den exoteriske litteratur er hovedsageligt beskæftiget med de grundlæggende principper i Scientologys metafysik, og deres praktiske anvendelse til at hjælpe folk med at klare deres problemer med kommunikation, forholdet til andre og til at bevare en intelligent, rationel og positiv indstilling til livet. Det begrænsede korpus af esoterisk litteratur, som kun gøres tilgængeligt for studerende af avanceret Scientology, udgør både en mere fyldestgørende redegørelse for religionens metafysik og de mere avancerede auditeringsteknikker. Det opstiller teorien om theta (åndens oprindelige tanke) i yderligere detaljer, dens nedbrydning ved at blive involveret i det materielle univers af materie, energi, rum og tid i processen med tidligere liv, og angiver den måde hvorpå mennesket kan opnå – strengt taget, genvinde – overnaturlige evner. Kun scientologer, der er meget avancerede, anses for at være i stand til at forstå betydningen af denne udlægning af trossystemet, og til at fuldstændigt forstå de højere niveauer af auditeringsprocedurer der udlægges i den esoteriske litteratur.
Ved at skelne mellem exoterisk og esoterisk lære er Scientology på ingen måde unik blandt religioner. I henhold til princippet forkyndt af Jesus: ”Jeg har endnu meget at sige eder; men I kunne ikke bære det nu” (i Johannes-Evangeliet 16:12) og af Paulus i at skelne mellem stærkt kød for garvede troende og mælk for børnene (i Brevet til korinterne 3:1-3, og hebræere 5:12-14), forskellige kristne bevægelser har opretholdt en skelnen mellem elementære og avancerede doktriner og praksisser. Den almindelige gnostiske tradition i kristendommens yderkant forpligtede sig udtrykkeligt til at beskytte esoteriske doktriner, og nutidige kristne bevægelser, indimellem betegnet af forskere som en slags ”gnostiske” sekter, skelner hyppigt således. For eksempel Christian Science hvis generelle lære er suppleret med emner, som dem, der aspirerer til at blive anerkendte udøvere, bliver undervist i af udpegede lærere i specielle klasser, og hvis indhold er fortroligt. Foruden disse tilfælde tillader Jesu Kristi Kirke af sidste dages hellige kun de mormoner, som har god anseelse og har fået tilladelse af deres biskop, at deltage i dens særlige ceremonier, hvilket angiver bl.a., at de har opfyldt deres forpligtelse til at give 10 % af deres indkomst til kirken. Ingen andre har tilladelse til at se disse ritualer. Medlemmer af pinsebevægelsen, som er tættere på den protestantiske ”mainstream”, afslører ofte kun den fulde betydning af dens lære om og praksis af ”åndens gaver” på særligt indkaldte møder og ikke ved de møder, som er beregnet til at tiltrække publikum, som ikke er medlem af pinsebevægelsen. Retfærdiggørelsen for at skelne på den måde er desuden et uddannelsesmæssigt princip – avancerede materialer er kun tilgængelige for dem, som har gennemgået tidligere og mere elementære instruktioner, som sætter dem i stand til at assimilere højere niveauer af instruktion. Det er den holdning, der er antaget i Scientology, hvis lære kræver en koncentreret og systematisk indsats fra de studerende.
