VI.I. Scientology Kirken som en ny religion
Scientology Kirken er en af en hel række af nye, religiøse bevægelser, som indeholder karaktertræk, der i nogle henseender svarer til tendenser, som tydeligt ses i hovedstrømningerne inden for vestlig religion (som bemærket i afsnit V.I.-V.IV.). Der anvendes et sprog, der er nutidigt, dagligdags og uden mystik, og den fremlægger sine dogmer som objektive fakta. Dens forestilling om frelse har både en nærværende og en endelig dimension. Den store tiltrækning, den har haft i offentligheden i den vestlige verdens udviklede lande, har gjort den til genstand for intens opmærksomhed blandt sociologer og andre studerende af nutidens religion.
VI.II. Mit kendskab til Scientology
Jeg begyndte at læse Scientology Kirkens litteratur i 1968 og planlagde endog på et tidspunkt en undersøgelse af bevægelsen. Selvom jeg i sidste ende ikke gennemførte en sådan undersøgelse, fortsatte jeg med at læse Scientologys litteratur. Jeg har besøgt kirkens hovedkvarter på Saint Hill Manor, East Grinstead, og er blevet bekendt med scientologer. Siden da har jeg bibeholdt kontakt med bevægelsen i Storbritannien og har flere gange besøgt Saint Hill Manor og en Scientology Kirke i London. Jeg har bevaret min nære interesse for denne religions udvikling som en ud af flere nutidige religioner, der har min særlige interesse som sociolog. Jeg har foruden andet materiale af mere flygtig art læst følgende værker, der alle er officielle udgivelser, og de fleste af dem værker af L. Ron Hubbard:
Håndbog for præclears
Scientology 8-80
Scientology 8-8008
Forståelse af E-Meteret
Dianetics: Den oprindelige afhandling
Dianetics: Den moderne videnskab om mental sundhed
A Test of Whole Track Recall
Arbejdets problemer
Selvanalyse
Skabelsen af menneskelige evner
Phoenix-foredragene
Scientologys aksiomer
Avanceret Procedure og aksiomer
Scientology: Et nyt syn på livet
The Character of Scientology
Ceremonies of the Founding Church of Scientology
Religionen Scientology
Videnskaben om overlevelse
Introduktion til Scientology etik
Vejen til lykke
Description of the Scientology Religion
Hvad er Scientology?
Håndbog i Scientology
Jeg har ved flere lejligheder refereret til Scientology i værker, jeg har skrevet om nye religioner, og har inkluderet en kort beskrivelse af denne religion i min bog Religious Sects (Religiøse sekter) (London, Weidenfeld, 1970) og en længere diskussion om Scientologys religiøse karaktertræk i mit nyere værk The Social Dimensions of sectarianism (Oxford: Clarendon Press, 1990). Jeg har bevaret min interesse for bevægelsen igennem de sidste 26 år.
VI.III. Dianetics – Scientologys tilblivelse
Da L. Ron Hubbard i maj 1950 først fremsatte prospektet for Dianetics, hvorfra Scientology senere udviklede sig, var der ingen tegn på, at han var i gang med at frembringe et mønster af religiøs overbevisning og praksis. Dianetics, en afreageringsterapi, blev ikke fremsat i et religiøst sprog. Der er ingen grund til at tro, at Hubbard på det tidspunkt forestillede sig, at Dianetics ville blive et system af religiøs overbevisning og praksis, eller at hans tilhængere ville komme til at beskrive og organisere det som en kirke.
VI.IV. Psykoterapi og religion
Terapeutisk praksis har dog ofte manifesteret et potentiale for antagelse af metafysisk og religiøs tilknytning, som det kan ses på forskellig vis i Christian Science, New Thought-bevægelsen og yogateknikker. På den anden side har etablerede religioner sommetider udviklet specielle aktiviteter, som har at gøre med helbredelse, især med psykoterapi, og større kirker har sommetider organiseret afdelinger til at tage sig af dette. Dianetics påberåbte sig ikke fra starten religiøse principper, men efterhånden som det teoretiske grundlag for praksis blev mere udførligt, blev en metafysisk dimension mere og mere erkendt, og nogle af de idéer, der blev fremlagt, blev således beskrevet i vendinger, der absolut var religiøse i deres implikation.
VI.V. Hvordan religioner udvikler sig
Alle religioner er et resultat af en udviklingsproces. Ingen religion er opstået som et fuldt færdigt system af religiøs overbevisning og sædvane på et givet tidspunkt. I den forbindelse er Scientology ikke en undtagelse: En religion udviklede sig fra en terapeutisk teori. Det ville være ret så umuligt at bestemme, hvornår selv kristendommen blev til en religion, idet den begyndte, som den gjorde, med en løst forbundet samling af etiske formaninger og lejlighedsvise mirakler; blev en populær bevægelse blandt galilæere; blev gradvis en jødisk sekt og derefter en selvstændig religion. Men selv da tog det århundreder, før doktriner blev fuldt ud artikulerede, og dens rituelle praksis har fortsat gennemgået hyppige ændringer. I nyere bevægelser er udviklingsprocessen til at blive en religion endnu mere tydelig.
Alle religioner er et resultat af en udviklingsproces. Ingen religion er opstået som et fuldt færdigt system af religiøs overbevisning og sædvane på et givet tidspunkt. I den forbindelse er Scientology ikke en undtagelse: En religion udviklede sig fra en terapeutisk teori.
Syvende dags Adventistkirken fører sit udgangspunkt tilbage til den vidt udbredte overbevisning i den meget tidlige genkomst af Jesus Kristus, som forekom blandt baptister, presbytianere, metodister og andre i staten New York i 1830’erne. Kirken blev først oprettet i 1860. Det tog tilsvarende flere årtier fra den første oplevelse (Fox søstrenes) med ”bankeånderne” ved Hydesville (angiveligt beskeder fra ”åndernes verden”), før en spiritualistisk kirke blev oprettet. På tilsvarende vis havde Mary Baker Eddy eksperimenteret i årevis med mentale healingsystemer før hendes ”opdagelse” af sin bevidsthedskur i 1866, og hun regnede endda med i nogle år efter denne dato, at hendes system ville blive brugt af de store kirker fremfor at blive basis for Church of Christ, Scientist, som hun grundlagde i 1875. Medlemmer af pinsebevægelsen erfarede karismaen ved at tale i ukendte tungemål, fremsigelse af profeti, healing og andre ”gaver” fra år 1900, men særskilte pinsebevægelse-kirker blev først oprettet meget langsomt i løbet af de næste 20 år. Ingen af disse bevægelser, som senere blev særskilte religioner, begyndte som sådan. Det gjorde Scientology heller ikke.
VI.VI. Scientology doktrin – udviklingen
af det metafysiske
På trods af risikoen for gentagelser er det nødvendigt at begynde med den følgende omfattende gennemgang af Scientologys vigtigste lære og påpege, i hvor høj grad disse trossætninger udgør et sammenhængende trossystem. Scientology opstod fra et smallere fokuseret, terapeutisk system, Dianetics. Det er blevet foreslået, at denne betegnelse var en kombination af dia = gennem og nous = sind eller sjæl, og derfor udgjorde et religiøst perspektiv, selvom det i begyndelsen ikke var fuldstændigt bevidst. Med indlemmelsen af Dianetics i Scientologys bredere ramme blev en meget mere omfattende forestilling vedrørende det metafysiske system artikuleret, hvorved den grundlæggende religiøse natur i denne filosofi blev gjort klar. Mens den direkte anvendelse af Dianetics – ligesom Kristi lære igennem hans liv – lå inden for psykoterapi, omfattede indholdet af den efterfølgende lære, som forklarede og understøttede den terapeutiske aktivitet, en voksende forståelse af åndelige idéer og værdier.
Scientologys grundlæggende antagelse er, at mennesket i virkeligheden er et åndeligt væsen, en thetan, som gang på gang tager bolig i materielle menneskekroppe.
VI.VII. Scientology doktrin – thetanen
og det reaktive sind
Scientologys grundlæggende antagelse er, at mennesket i virkeligheden er et åndeligt væsen, en thetan, som gang på gang tager bolig i materielle menneskekroppe. Thetanen er et individuelt udtryk for theta, ved hvilket forstås liv eller livets kilde. Løseligt defineret er thetanen sjælen, men den er også den virkelige person, den fortsatte og vedvarende identitet som rækker ud over den krop, den bor i. Det siges, at den er immateriel og udødelig, eller i hvert fald at have kapaciteten til at være udødelig og til at have et uendeligt, kreativt potentiale. Den er ikke en del af det fysiske univers – men den har en latent evne til at kontrollere dette univers, som består af materie, energi, rum (space) og tid (MEST). Thetaner anses at have skabt den materielle verden stort set for deres egen fornøjelses skyld (som det faktisk også kan siges om den kristne guds skabelse af verden). Det hævdes, at thetanerne for længe siden blev ofre for egen involvering i MEST, de blev fanget af det og tillod det, de selv havde skabt, at begrænse deres evner og deres virkeområde. Således lever menneskets aktiviteter – og hvad det opnår – slet ikke op til dets muligheder: Det er tynget af sine utallige tidligere, uheldige forbindelser med MEST, og disse er optegnet i det reaktive sind, der reagerer irrationelt og følelsesmæssigt på alt, hvad der minder om tidligere smertefulde og traumatiske erfaringer (som det har lidt under eller har forårsaget for andre). Den reaktive bevidsthed fungerer til trods for den evne til at udøve kontrol, som mennesket ville kunne udøve over sin krop og sit miljø, hvis det var i stand til at få sine sande, oprindelige åndelige evner tilbage. Selvom mennesket grundlæggende set bliver anset for at være godt og både ønsker og er i stand til at overleve, har dets tidligere tab af evner gjort mennesket til en truet art.
VI.VIII. Scientology doktrin – genfødsel og karma
Det er overbevisningen, at thetaner i løbet af et uendeligt tidsrum har besiddet utallige kroppe. Således omfatter Scientology en teori, som, selvom detaljerne er forskellige, deler mange vigtige antagelser med teorien om reinkarnation, som fremsat i hinduisme og buddhisme. Den vægt, som Scientology lægger på vigtigheden af nutidige (eller fremtidige) konsekvenser af tidligere handlinger, ligner karma-begrebet. Der kommer uheldige virkninger fra ”overt acts” (skadelige handlinger), som er et aspekt af den uheldige forbindelse med det materielle univers. Det er ideelt for thetanen vedvarende at handle rationelt og være ”årsag over” fænomener dvs. at bestemme forløbet af begivenheder i det nære miljø. Denne idé har tydeligvis ligheder med Østens begreb om at skabe god karma i fremtiden ved gavnlige gerninger, selvom Scientology ikke anvender disse betegnelser eller begreber. Begivenhederne i tidligere liv påvirker det nutidige, men ved hjælp af teknikker udviklet i Scientology kan disse begivenheder blive genkaldt og konfronteret, og de præcise årsager til nutidige problemer kan findes i disse begivenheder. Det er denne færdighed, der danner grundlaget for åndelig healing – dvs. den tilbyder en mulighed for at forandre de ”karmatiske” følger af tidligere handlinger.
VI.IX. Scientology doktrin – de otte dynamikker
Livet kan ifølge Scientology erkendes hen over otte forskellige områder i en stigende størrelsesorden, hvor hver enkelt er beskrevet som en dynamik. Kort beskrevet er disse: Den første, selvets dynamik, selvets tilskyndelse til at eksistere; den anden, sex-dynamikken som indeholder både kønsakten og familieenheden og omsorgen for familien; den tredje, den vilje til at eksistere som kan findes i en gruppe eller en forening for eksempel skolen, byen eller nationen; den fjerde, menneskehedens vilje til at opretholde sin eksistens; den femte, hele dyreriget der omfatter alle levende væsners eksistens og vilje til at overleve; den sjette, tilskyndelsen til eksistensen af hele det fysiske univers af materie, energi, tid og rum; den syvende, ”tilskyndelsen i retning af eksistens som eller for åndelige væsner”, hvilket omfatter alle åndelige fænomener med eller uden identitet; og endeligt den ottende dynamik, tilskyndelsen til eksistens som det uendelige. Denne dynamik er identificeret som det Højeste Væsen, som endvidere kan kaldes ”Gudsdynamikken”. Scientology beskæftiger sig med overlevelse, og overlevelsen på hver enkelt af disse dynamikker betragtes som en del af målet med udøvelsen af Scientology. Selvom meget af den umiddelbare udøvelse af Scientology beskæftiger sig mere begrænset med personligt åndeligt udbytte for dem (præclears), der søger Scientologys hjælp, må scientologen derfor i sidste ende erkende, at hans nuværende liv kun er en brøkdel af hans fortsatte eksistens som thetan, og at individets liv er forbundet med hvert af de stigende niveauer beskrevet i de otte dynamikker, og derfor i sidste ende med eksistensen og overlevelsen af det Højeste Væsen eller uendeligheden.
VI.X. Scientology doktrin – terapi og kommunikation
Som i andre religioner er den første og vigtigste prioritet for mange af dem, der er tiltrukket af Scientology, frelse fra umiddelbare lidelser og besvær her og nu; dette er det terapeutiske elements appel, der findes i mange religioner – og bemærkelsesværdigt i den tidlige kristendom – foruden de mere mystiske, metafysiske og åndelige lærer, som troende forventes at komme frem til, efterhånden som de modner i deres tro (se Hebræerbrevet, 5:12-14). De fleste scientologer har først hørt om muligheden for at forbedre deres dagligdags erfaringer og for at øge deres intelligens (ved at opnå mere og mere kontrol over det reaktive sind). Muligheden for at opnå sådanne resultater gennem auditeringsprocessen er præsenteret i formuleringen kendt som A-R-C. A står for Affinitet, hvilket repræsenterer individets emotionelle oplevelser og dets følelse af forhold til andre gennem emotionerne. R står for Realitet, hvilket repræsenteres som inter-subjektiv konsensus om objektive fænomener. C står for Kommunikation (Communication), og der er lagt stor vægt på kommunikation i Scientology. Når mennesker har affinitet, når de er enige om objektive fænomeners natur, kan kommunikation let finde sted. Forbundet med dette triadiske begreb, A-R-C, er skalaen over menneskelige følelser blandt scientologer kendt som ”toneskalaen”. Efterhånden som den emotionelle tone falder, så bliver kommunikation vanskelig, og realitet bliver oplevet på en dårlig måde. Kommunikation er dog i sig selv et middel, som søger at øge forståelse, og når det bliver anvendt præcist og effektivt, bliver det til det vigtigste, terapeutiske middel til at frigøre personen fra det fangenskab, han har oplevet i forbindelse med den materielle verden. Thetanen kan sættes i stand til at kommunikere med sin egen fortid, erkende tidligere traumatiske oplevelsers natur og opnå viden om sig selv, der tillader den at slippe fri af disse byrder.
VI.XI. Scientology doktrin – auditering
som en formidlende funktion i terapi
Toneskalaen er for den enkelte den første repræsentation af de mulige fordele i Scientology, idet den indikerer en opstigen fra en kronisk, emotionel tone såsom apati, sorg og frygt til entusiasme (og på mere avancerede niveauer til begejstring og afklarethed). Det er for at opleve den slags udbytte, at mange først er tiltrukket af Scientology. Teknikken til at opnå sådanne fremskridt er indeholdt i auditering, hvor en nøje uddannet scientolog ved at bruge præcist styrede spørgsmål kan få personen til igen at huske enkeltepisoder fra personens fortid, hvor de har efterladt et traumatisk indtryk (et ”engram”) i personens reaktive sind, og hvor de forhindrer personen i at optræde rationelt. Frigørelse fra virkningerne af disse barrierer for rationel tænkning er således processen, hvorved personen hæves på ”toneskalaen” og derved øger sine færdigheder, men det er desuden – og det er her den virkelige religiøse signifikans ligger – den metode, hvorved thetanen kan opnå frelse, først ved at fjerne de aberrationer, den lider under som resultat af uheldig forbindelse med den materielle verden, og i sidste ende ved at genvinde fuldstændig frihed fra MEST-universets skadelige virkning. Scientologer refererer til denne tilstand som at være ”årsag”. Det er tydeligvis i overensstemmelse med den slags frelse, som Østens religioner tilbyder. Da de ligeledes betragter personen som tynget af tidligere gerninger (karma), er den forestilling om frelse, som de helliger sig, også gennem en proces (oplysning), ved hjælp af hvilken følgerne af karma kan blive tilintetgjort, og den enkelte person frigøres. Enkeltpersonens endelige mål, betegnet som opererende thetan, er at eksistere uden for kroppen, at være i en tilstand beskrevet som værende ”eksterior” til alt det fysiske. En sådan tilstand svarer til den, som i hvert fald nogle kristne ville erkende som tilstanden af en frelst sjæl.
VI.XII. Scientology doktrin – rationelle metoder til frelse
Den religiøse filosofi kort skitseret ovenfor ligger bag udøvelsen af Scientology. Hubbard har selv betragtet den som i nogle henseender svarende til østlige religioners filosofi. Han anførte især vedaerne, skabelseshymnerne der er en del af hinduistisk tradition som indeholdende en forestilling meget lig Scientologys ”Handlingscyklus”. Handlingscyklussen er livets tilsyneladende orden fra fødsel, gennem opvækst, til forfald og død, men gennem den viden, som Scientology tilvejebringer, kan de skadelige følger af denne cyklus undgås. Cyklussen kan ændres fra en cyklus af skabelse, overlevelse og ødelæggelse til en cyklus, hvori alle elementerne kan være kreative handlinger: Scientology er engageret i at fremme og øge kreativitet og overvinde kaos og negativitet. Den anerkender eksistensen af et fortsat ”spor” eller arv fra vedaerne og Gautama Buddha til det kristne budskab og hævder at have et vist slægtskab med dem alle. Men selvom visdommen som for eksempel præsenteret i buddhisme muligvis tillod, at personer nu og da kunne opnå frelse i en livstid, var der da ikke en samling præcise udøvelser, som garanterede dette resultat; der var kun en fjern mulighed for gentagelse. Opnåelsen af frelse blev ved med at være bestemt af tilfældige faktorer, der ikke var under kontrol. Frelse blev opnået af nogle få her og der, nu og da, om overhovedet. Hvad Hubbard hævdede at præstere, var at standardisere religiøs udøvelse, næsten gøre den til rutine og at øge forudsigeligheden af soteriologiske resultater. En sådan brug af tekniske metoder til at opnå åndelige mål viser, i hvor høj grad Scientology anvender moderne teknikker til at realisere mål, der engang kun blev opnået spasmodisk eller lejlighedsvist hvis overhovedet. Dette er derfor et forsøg på at introducere vished og orden i åndelige øvelser og resultater. Scientology forsøger at disciplinere den religiøse søgen og indføre en orden i den ved at anvende rationelle procedurer. I denne forstand har den i den teknologiske tidsalder gjort meget af, hvad metodisme søgte at gøre på et tidligere tidspunkt for social udvikling, ved at prøve at overtale folk til, at målet om frelse skulle søges på en kontrolleret, disciplineret, metodisk måde. Mens metodisternes faktiske metoder til stadighed var affattet i et forholdsvist konventionelt sprog for tidssvarende kristendom, bærer Scientologys tilrådede metoder stærkt præg af et samfund mere fuldt ud forpligtet til rationelle og tekniske procedurer. Metoderne anvendt af Scientology er blevet sammenlignet med upaya (”den rigtige metode”) i det syvende stade af bodhisattva-vejen til frelse i mahayana-buddhisme. I henhold til denne version af buddhismen bliver den troende på det syvende stade en transcendent bodhisattva, som (ligesom den opererende thetan i Scientology) ikke længere er bundet til en fysisk krop.
VI.XIII. Scientology doktrin – auditering som
præstelig rådgivning
Metoderne, der bliver anvendt i Scientology, udgør en form for præstelig vejledning, mere præcist organiseret inden for teknikkerne i auditering (fra latin audire, at lytte). Auditeringens specifikke teknikker og apparatur er organiseret som en teknologi, der udgør kernen af Scientologys religiøse udøvelse. Dette mønster for udøvelse er afgørende for alle, som gerne vil erfare trosretningens frelsende udbytte, og Hubbards bestræbelser har været rettet mod at reducere den åndelige oplysningsproces til en række ordnede procedurer, som systematisk når dybere niveauer af bevidstheden. Denne metode hævdes at tilintetgøre både fornemmelsen af synd og følgerne af tidligere lidelse og forsyndelser ligesom bekræftelsen i Christian Science.
VI.XIV. Scientology doktrin – frelsens stadier
De to vigtigste stadier i denne lægende og soteriologiske proces er de tilstande, der er betegnet henholdsvis clear og opererende thetan. Den præclear, som for første gang kommer i kontakt med Scientology, er tynget af mental bagage fra tidligere smertefulde og følelsesmæssige oplevelser. Auditering forsøger at gøre disse ting bevidste, at få personen til at kommunikere med sin fortid, at konfrontere disse begivenheder som har forårsaget hans følelsesmæssige affektudladninger og derved bringe personen til et punkt, hvor han kan transcendere den udladning og kan gennemse disse hidtil glemte forstyrrelser med fuldstændig sindsro og rationel bevidsthed. De skadelige følger af sådanne ting er derved forjaget. Mentale blokeringer, skyldfølelser og fornemmelse af utilstrækkelighed, fiksering på tidligere traumer eller hændelige begivenheder med følelsesmæssig forstyrrelse bliver overvundet. Personen føres op ”til nutiden”, dvs. han bliver frigjort fra de skadelige følger af begivenheder, der har fundet sted på ”tidssporet” i thetanens tidligere liv eller tidligere i dette liv. Ved at forbedre kommunikation bringer auditering thetanen ind i en tilstand, hvor tidligere hindringer er blevet elimineret. Han er defineret som clear, et væsen som ikke længere har sit eget reaktive sind, som er selv-determineret i det mindste med hensyn til sin egen eksistens. Den opererende thetan er på et højere niveau i den samme proces, da den også har opnået at få styr på sine omgivelser. Den er ikke længere afhængig af den krop, som den for tiden har bolig i: Det siges faktisk, at den ikke længere er i en krop. Med andre ord kan det siges, at den opererende thetan er et væsen, som har realiseret sit fulde åndelige potentiale, som har opnået frelse. Det aktuelle værk, Hvad er Scientology?
Præstelig vejledning er for scientologer ... en systematisk og styret bestræbelse for at fremme oplysning for personen selv og den åndelige viden.
VI.XV. Religiøse roller i Scientology – auditoren
Religiøse tjenester er tilgængelige i Scientology gennem tre forbundne tjenester, hvis roller både komplimenterer og til en vis grad overlapper hinanden. Disse funktioners udøvere er auditoren, kursuslederen og præsten. Auditorens rolle er fundamental: Auditering er den vitale teknik til ultimativt at opnå den form for oplysning, gennem hvilken personen bliver reddet. Auditoren er uddannet i færdigheder, med hvilke han hjælper andre og hjælper dem til at hjælpe sig selv. ”Det forventes, at alle auditorer bliver ordineret som præster,” [Hvad er Scientology? s. 557] og enhver auditor har uddannet sig på kurser, som gør ham klar til gerningen som præst, selvom han måske ikke derefter vælger at påtage sig dette hverv. Auditoren lærer, hvordan han skal behandle den præclear, som søger hans hjælp, så neutralt og sagligt som muligt. I modsætning til skriftefaderen i den romerskkatolske kirke går auditoren ikke frem i henhold til sin egen åndelige opfattelse og sin egen personlige bedømmelse af præclears behov. I stedet følger han de forskrevne procedurer til mindste detalje. Hele vægten i Scientology lægges i at tilintetgøre tilfældige, ekstra og idiosynkratiske elementer i den terapeutiske og åndelige, pastorale gerning. Enhver mulig bestræbelse bliver gjort for at sikre, at auditor-følelser ikke forstyrrer de standardiserede procedurer og teknikker i auditeringen. Præstelig vejledning bliver derfor betragtet specielt i auditeringssituationen per se som en meget mere præcis teknik, end det normalt har været betragtet i konventionelle kirker, og meget større og mere præcis opmærksomhed er rettet mod den. Præstelig vejledning er for scientologer ikke tilfældige råd i henhold til personligt skøn eller den vekslende kompetence givet fra en person til en anden, men en systematisk og styret bestræbelse for at fremme oplysning for personen selv og den åndelige viden.
VI.XVI. Religiøse roller i Scientology – case supervisoren
Ansvaret for korrekt anvendelse af auditeringsprocedurer ligger hos case supervisoren. En af case supervisorens vigtigste funktioner er grundigt at gennemlæse auditorens notater fra den auditeringssession, som det drejer sig om. Disse notater er højt tekniske og uforståelige for andre end en uddannet auditor – og består af notater vedrørende den anvendte auditeringsprocedure, reaktioner angivet af E-Meteret, og hvordan det gik præclear. Notaterne skal være tilstrækkeligt fuldendte til at påpege, at præclears åndelige udvikling er i overensstemmelse med Scientologys soteriologi. Case supervisoren er i stand til at forstå disse tekniske notater, da han selv er en højtuddannet auditor, som har taget yderligere specialiseret uddannelse som case supervisor. Han kontrollerer, om auditeringen er blevet udført i henhold til foreskrevne standarder, om teknikken er blevet korrekt anvendt, og om præclear gør passende fremskridt. Hvis der skulle være opstået fejl i auditeringen, opdager og korrigerer case supervisoren det. Han kan kræve, at den auditor, der begik fejlen, studerer de fejlagtigt anvendte materialer på ny og øver sig i den korrekte procedure for at sikre sig, at disse fejl ikke gentager sig. Efter hver session specificerer han auditeringens næste fase. Eftersom mennesker er forskellige, bliver hvert tilfælde vurderet individuelt for at bestemme de passende processer, der skal anvendes og for at sikre, at præclear gør behørigt fremskridt. Case supervisorens rolle sikrer således, at Scientology auditeringen foregår korrekt og kontrolleret.
VI.XVII. Religiøse roller i Scientology –
kursuslederen
Kursuslederen er endnu mere principiel end auditoren i udøvelsen af Scientology. Det er kursuslederen, der uddanner auditorerne i de nøjagtige standarder, som Hubbard fremlagde. Kursuslederen er en ekspert i de studieteknikker, der er udviklet af Hubbard. Han er uddannet i at identificere enhver hindring for forståelse og til at løse ethvert problem, som den, der studerer Scientologys litteratur, kunne løbe ind i. Kursuslederen sikrer, at den studerende i Scientology fatter Scientology teorien og gennem øvelser og træning forstår at anvende den i praksis. I modsætning til andre vejledere i klasseværelser forelæser kursuslederen ikke, og han tilbyder ikke på noget tidspunkt sin egen fortolkning af emnet. Dette er en vigtig betragtning, fordi scientologer er overbeviste om, at resultaterne, der bliver opnået ved hjælp af Scientology, udelukkende opnås ved at følge Scientologys værker nøjagtigt, som Hubbard skrev dem. Mundtlige forklaringer givet af læreren til eleven ville, ligegyldigt hvor utilsigtet, uundgåeligt medføre ændring af det originale materiale. Derfor er kursuslederen nødvendigvis en ekspert i at genkende en situation, hvor en studerende har et problem, og i at rette hans opmærksomhed mod det sted, hvor han ved hjælp af egne bestræbelser kan finde en løsning.
VI.XVIII. Religiøse roller i Scientology – præsten
Scientology kirker og missioner har alle en præst. Han er en uddannet auditor, og præstekurset er en vigtig del af hans uddannelse. Dette kursus præsenterer Scientology som en religion, som et virke hvormed mennesket kan opnå frelse. Det omfatter en introduktion til læren i verdens store religioner; uddannelse i at afholde religiøse tjenester og ceremonier; studium af Scientologys trosbekendelse og kodekser samt instruktion i teknologien for etik og auditering. Præstelig vejledning er måske ikke i den generelle forstand det vigtigste aspekt i præstens rolle, hvormed åndelig vejledning er tilbudt under forløbet af auditering, men i den videre forstand af at lytte til problemer og vanskeligheder, som scientologer har med at mestre troens lære og teknikker. Præster forsøger at gøre organisationens funktion mere glat og søger at fortolke moralske og endog familiemæssige anliggender i henhold til Scientologys principper hvis anmodet om det. I deres funktion inden for enhver enkelt Scientology organisation fungerer de meget lig den måde, som en biskops præst gør i den etablerede (anglikanske) kirke. Præsten er den, der udfører kirkens ceremonier (navngivnings-, bryllups- og begravelsesritualer). I ugentlige, religiøse tjenester (som afholdes om søndagen, hvor det er mest belejligt) ordner præsten tjenesten, over hvilken han udøver en vis generel styrelse. I løbet af tjenesten opfylder han også en prædikende rolle meget lig en frikirkelig præst, og her er hans funktion en fortolkers (snarere end en talers). Hans foredrag angår altid læren og anvendelsen af trosretningens principper.
VI.XIX. Tekniske metoder til at nå åndelige mål – en religion,
ikke en videnskab
Det er nødvendigt at erkende, at Scientology forener tekniske metoder med åndelige mål, for at forstå Scientologys virke og de religiøse udøvere af denne religion. Dens fokus på teknik, dens brug af teknisk sprog og dens fastholdelse af systematisk procedure og en detaljeret orden bør ikke tilsløre dens åndelige og soteriologiske natur med hensyn til dens ubetingede anliggender. Scientology er en religion, som blomstrede op i en tid domineret af videnskab. Dens metoder bærer præg af den tid, hvori den opstod. En del af dens principielle engagement er udtrykt i idéen om, at mennesket har behov for at tænke rationelt og for at styre sine egne kraftige, men forstyrrende følelser. Kun således kan mennesket opnå den fuldstændige frie vilje og selvbestemmelse, som scientologer er overbeviste om, er dets rettighed og en nødvendighed. For at opnå frelse må individet anvende de velartikulerede formler vedvarende og stabilt. Ligesom Christian Science stræber Scientology efter at have med visheder at gøre. Scientologys endelige mål kunne lade til at overgå empirisk bevis, og dens tilhængeres overbevisninger er transcendente, metafysiske og åndelige, selvom religionen lægger vægt på personlig erfaring som vejen til personlig overbevisning eller vished. Den videnskabelige stil i Scientology begrænser ikke dens religiøse status eller anliggender.
