I denne artikel fra 1995 undersøger professor Bryan Ronald Wilson metodespørgsmål, der opstår i at definere en religion, specielt når det er problematiseret ved det faktum, at nye religioner, såsom Scientology, dukkede op i moderne tid for at imødekomme moderne åndelige behov. Det betyder, at nogle nye religioner må udtrykke deres teologier og praksisser på måder, der adskiller sig fra traditionelle eller på anden vis normaliserede former for religiøse udtryk. Men dette betyder ikke, at de på nogen måde er mindre reelle former for religion. Tværtimod fortjener de tolerance, respekt og beskyttelse, det samme som enhver anden form for religiøst udtryk beskyttet af nationale og internationale love. For Dr. Wilson er Scientology et eksempel på en ”verdensbekræftende” ny religion, hvilket betyder, som har en ”generelt positiv orientering til verden” såvel som en ”mission for at fremme sociale reformer, specielt i de afdelinger af livet, såsom sundhedspleje, uddannelse og religiøs frihed”. ”Scientology”, forklarer han, ”adskiller sig radikalt fra både kristne og buddhistiske soteriologiske ordener, idet den påstås at standardisere og rationalisere teknikkerne, der fører til frelse. Den anvender nye, tekniske metoder på åndelige mål i forsøget på at introducere sikkerhed og et pragmatisk retfærdiggjort system i åndelige øvelser. Scientology, der dukkede op i en periode, i hvilken den verdslige verden i stigende grad har været domineret af videnskab, er også engageret i idéen, at mennesket har brug for at tænke rationelt og at kontrollere dets forstyrrende følelser som et middel i retning af åndelig oplysning og frelse. Den repræsenterer en vigtig strømning i vor tids mangfoldighed af religiøs tilkendegivelse i vor pluralistiske, religiøse kultur.” Dr. Wilson afslutter ved at erklære at: ”Hvis fundamentale menneskerettigheder til religionsfrihed og praksis derfor skal opretholdes, bliver det essentielt, at gamle klichéer for, hvad der udgør religion, bør opgives.” Scientology Kirken er enig, og støtter og udbreder af denne grund de Forenede Nationers Verdenserklæring om Menneskerettigheder at gøre menneskerettighederne til en kendsgerning. Dette omfatter artikel 18 i erklæringen: Enhver har ret til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed; denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller tro og frihed til enten alene eller i fællesskab med andre, offentligt eller privat, at give udtryk for sin religion eller tro gennem undervisning, udøvelse, gudsdyrkelse og overholdelse af religiøse forskrifter.”
Bryan Ronald Wilson, ph.d., var Reader Emeritus (universitetslektor emeritus) i sociologi på universitetet i Oxford. Fra 1963 til 1993 var han også en Fellow of All Souls College, Oxford, og i 1993 blev han valgt som Emeritus Fellow. I mere end 50 år har han udført forskning i mindretals religiøse bevægelser i Storbritannien, USA, Ghana, Kenya, Belgien, Japan og andre steder. Dr. Wilson fik sin doktorgrad i sociologi fra London School of Economics i 1955, skrev dusinvis af artikler samt skrev eller redigerede dusinvis af bøger, inklusive: Sects and Society: The Sociology of Three Religious Groups in Britain (1961), Patterns of Sectarianism (redigeret i 1967), Religious Sects (1970, også udgivet oversat til fransk, tysk, spansk, svensk og japansk), Magic and the Millennium (1973), Contemporary Transformations of Religion (1976, også udgivet oversat til italiensk og japansk), The Social Impact of the New Religious Movements (redigeret i 1981), Religion in Sociological Perspective (1982), The Social Dimensions of Sectarianism (1990) og A Time to Chant: the Soka Gakki Buddhists in Britain (1994). I 1984 anerkendte University of Oxford værdien af hans udgivne arbejde ved at tildele ham doktorgraden i litteratur. I 1992 tildelte det katolske universitet i Louvain, Belgien, ham graden doctor honoris causa. I 1994 blev han valgt som fellow of the British Academy.