XXIII. Religion og social forandring

Givet de øgede pres for forandring i moderne samfund ville det være overraskende, hvis nogen større social institution havde vist sig immun over for konsekvenserne af processen. Selvom den har været fast forankret i den frivillige sfære inden for social aktivitet, har religion bestemt reageret og dukker op i mere og mere forskelligartede former og med skiftende hjertesager. I takt med, at den almindelige befolkning i den vestlige verden er blevet mere uddannet, har nye religioner haft tendens til i mindre grad at lægge vægt på de konkrete aspekter i de prosaiske, historiske episoder i religiøs historie, og hvis de overhovedet blev inkluderede, blev det gjort som poetiske eller symbolske metaforer. Der har selv inden for kristne mainstream-traditioner været et mindre og mindre eftertryk på doktriner vedrørende Gud, skabelsen, synd, legemliggørelse, udfrielse eller den evige fortabelse og et større eftertryk på mange forskellige anliggender. På det praktiske niveau, og specielt i de større kristne trosretninger, er disse spørgsmål forankret i væksten i sjælesorg, der udviklede sig fra midten af det 19. århundrede og fremefter, som nu manifesteres i mange nye former for specialiseret præstegerning. Industrimæssigt præstehverv (herunder den nedlagte arbejder-præst-bevægelse); præsteembede på hospitaler og i fængsler; specialiseret vejledning i ægteskabsrådgivning; kristen terapi og healing; rehabilitering af stof- og alkoholafhængighed; seksuelle problemer og holdninger til arbejde er alle hverdagsindikatorer for de forskellige praktiske anliggender, der stimulerer samtidig religiøs og åndelig bestræbelse. På det mere teoretiske niveau er de blevet suppleret med fornyet opmuntring af en etik med personligt ansvar; bekymring for social retfærdighed; søgen efter personlig opfyldelse og selvstændiggørelse og anvendelsen af religion som en kilde til positiv tænkning.

Disse nye orienteringer har fundet udtryk i både ortodokse og afvigende udtryk inden for kristendommen, men det, der også har fundet sted i vestlige samfund, har ikke blot været udbredelsen af nogle af Orientens større trosretninger, i stort omfang oprindeligt båret af immigranter, men også af bevægelser der udspringer fra disse religioner, nogle af dem specifikt modificeret i form og udtryk for at appellere til en vestlig tilhængerkreds. Udover dem er der bevægelser, som i sit inderste trækker på gammelt hedenskab; andre som påkalder et eklektisk udvalg af mystiske traditioner som de inspirationskilder, de trækker på. Endnu andre bevægelser søger at genoplive og udbrede praksissen med okkulte kunster. Til hele denne variation skal der tilføjes nye religioner, der deler noget af den videnskabelige orientering i nutidssamfund, og som bruger deres videnskab til mål, som kun kan beskrives som åndelige. I baggrunden er der også de mere traditionelle kristne sekter, hvoraf nogle engang vakte bekymring blandt ortodokse kristne og til tider øvrighedernes fjendtlige indstilling, men som i dag i stadig stigende grad bliver tolereret og nødvendigvis accepteret som del af den religiøse mosaik i nutidssamfundet. At de ikke længere har så voldsomt fokus på opmærksomhed eller bekymring afspejler den kendsgerning, at de inden for rammerne af nutidens religiøse mangfoldighed ikke længere ser så underlige eller så afvigende ud, som de engang gjorde.

XXIV. Traditionelle sekter
DOWNLOAD HVIDBOG