XI. En probabilistisk opgørelse

Det, der nu følger, er en opgørelse over ting, der sandsynligvis skal skelnes mellem i enhver bevægelse, organisation eller et system af lærer, som kunne regnes for en religion. Ikke alle disse ting vil normalt findes i ethvert givet tilfælde, og man kunne beslutte, hvilken del af dem der skulle være til stede, for at et særligt sæt anskuelser og praksisser skulle kvalificere til religiøs status. Givet det meget lange tidsspand af menneskets historie, i hvilket religioner er opstået, afspejler opgørelsen uvægerligt forskelligartede tendenser, som afspejler forskellige grader af raffinement i religiøse idéer, fra i den ene yderlighed yderst specifikke kvasi-magiske orienteringer til i den anden ende af spektret relativt abstrakte, reificerede eller, som man kunne sige, æteriske forestillinger om større religiøse anliggender og entiteter. I tilfældets natur, og selvom der tillades intern mangfoldighed og afvigende grader af raffinement blandt dens menighed, er det ikke sandsynligt, at en religion vil omfatte begge disse typer orientering i lige mål hvis overhovedet. Som følge af det må det være åbenbart, at ingen enkelt religion sandsynligvis som sådan vil kvalificere ved at opnå 100 % bekræftelse af alle tingene i den probabilistiske opgørelse. De troværdige særpræg for en religion er som følger:

(1) tro på en kraft (eller kræfter) som overskrider normal sanseopfattelse, og som endog kunne omfatte en komplet, postuleret, åndelig klasse af væren;

(2) tro på at en sådan kraft ikke blot påvirker den naturlige verden og den sociale orden, men virker direkte på den og endda kunne have skabt den;

(3) troen på at der på tidligere tidspunkter er forekommet en tydelig overnaturlig indgriben i menneskelige affærer;

(4) tro på at overnaturlige kræfter har ført overopsyn med menneskets historie og skæbne: Når disse kræfter skildres antropomorfisk, bliver de som regel tilskrevet bestemte formål;

(5) troen står fast på, at menneskets skæbne i dette liv og i livet efter døden (eller livene) afhænger af slægtskab oprettet med eller i overensstemmelse med disse transcendentale kræfter;

(6) det kunne (men ikke uvægerligt) tros, at selvom transcendente kræfter vilkårligt kunne diktere en persons skæbne, ville personen ved at opføre sig på foreskrevne måder påvirke sin oplevelse enten i dette liv eller i et fremtidigt liv (eller liv) eller begge;

(7) der er foreskrevne handlinger for personlig, fælles eller repræsentativ optræden – det vil sige ritualer;

(8) der er elementer af formildende handlinger, med hvilke personer eller grupper kunne bønfalde om særlig medvirken fra overnaturlige kilder;

(9) tilkendegivelser af lovprisning, andagt, taknemlighed, reverens eller lydighed der udtrykkes eller i nogle tilfælde kræves af troende normalt i tilstedeværelse af troens symbolske fremstillinger af den overnaturlige kraft (kræfter); sådanne holdningsmanifestationer omfatter tilbedelse;

(10) sprog, genstande, steder, bygninger og årstider, der især identificeres med det overnaturlige, helliggøres og kunne i sig selv blive genstand for ærbødighed;

(11) der er regelmæssige udøvelser af ritual eller fortolkning, udtrykkelse af hengivenhed, fejring, faste, kollektiv bod, pilgrimsfærd og genopførsler eller ihukommelser eller episoder i guddommes, profeters eller store læreres liv;

(12) begivenheder med tilbedelse og fremstilling af lærerne fremkalder for tilhængerne en følelse af fællesskab og slægtsskab med sympati, fællesskab, fælles identitet;

(13) moralske regler bliver ofte pålagt troende, selvom områderne, de omhandler, varierer: De kunne være udtrykt i legalistiske eller ritualistiske udtryk, eller de kunne drøftes indgående, mere generelt som konformitet i en mindre specifik, højere etiks ånd;

(14) formålets seriøsitet, anerkendt engagement og livslang hengivenhed er normative krav;

(15) i overensstemmelse med deres arbejdsindsats optjener troende merit eller fejl, til hvilket der er vedhæftet en moralsk økonomi med belønning og straf. Den præcise sammenhæng mellem handling og konsekvens veksler, fra automatiske virkninger fra givne grunde til troen at personlige fejl kunne annulleres gennem fromme eller rituelle handlinger, ved skrifte eller anger eller ved særlig indgriben fra overnaturlige kræfter;

(16) der findes som regel en særlig klasse af religiøse funktionærer, der tjener som kustoder for de hellige genstande, skrifter og steder; specialister i doktrin, ritual og præstelig vejledning;

(17) sådanne specialister bliver som regel betalt for deres tjenester enten gennem tribut, belønning for specifikke funktioner eller gennem en fastsat gage;

(18) når specialister helliger sig systematiseringen af doktrin, fremsættes påstanden regelmæssigt, at religiøs viden tilvejebringer løsninger på alle problemer og forklarer betydningen og formålet med livet og inkluderer ofte påståede forklaringer af oprindelsen og funktionen i det fysiske univers og menneskelig psykologi;

(19) der påstås legitimitet for religiøs viden og institutioner ved henvisning til åbenbaring og tradition: Fornyelse retfærdiggøres regelmæssigt som genopbygning; og

(20) påstande om lærens sandhed og ritualers kraft er ikke genstand for empirisk test, eftersom mål i sidste instans er transcendente, og tro kræves både for mål og for de vilkårlige midler, der anbefales til deres opnåelse.

XII. Religioner som historiske entiteter
DOWNLOAD HVIDBOG