FORORD

Dr. J. Gordon Melton, direktør
Instituttet for
studiet af amerikansk religion

Religiøs pluralisme er den dejlige kendsgerning i det religiøse liv, hvor det tyvende århundrede lakker mod enden. Pluralisme, som dukkede op i det nittende århundrede, har blomstret i dette århundrede som en større ting i den større dagsorden for menneskers rettigheder og friheder. Og religiøs frihed er blandt de bedste indikatorer på den generelle tilstand for menneskets frihed i ethvert givet samfund.

Væksten i religiøs mangfoldighed har fået lov til at komme ind efter de religiøse strukturers adskillelse fra statskontrol og favorisering. Til gengæld har tilsynekomsten af mangfoldighed fremkaldt den verdslige stat, som kan etablere en retsstat, som tjener som en mæglende kraft, der tillader forskellige religiøse grupper at eksistere som naboer side om side. I et åbent samfund kan religiøse forskelle blive anledningen til intim dialog, forøget påskønnelse af ens eget åndelige liv og bevidsthed om mangfoldigheden ved menneskelivet, snarere end at det vendes til en undskyldning for fjendtlighed eller en dagsorden for misforståelse og irrationelt had.

Pluralismens vækst har accelereret i slutningen af det tyvende århundrede, i takt med at kommunikation og transport er blevet bedre. I det sidste århundrede introducerede den kristne bevægelse de fleste varianter af kristendom i Afrikas, Asiens og Mellemøstens traditionelle, religiøse kulturer. Siden anden verdenskrig har folks omfattende udvandring til vesten bragt enhver tænkelig form for østerlandsk religion ind i Europa og Nordamerika. Samtidigt har telefonen, fjernsynet og den personlige computer flyttet den særlige kulturs erfaringsvisdom (herunder dens åndelige ressourcer) ind i hjemmene hos folk rundt om i verden. Bortset fra på de få resterende steder, hvor love, der hæmmer religionsfrihed, gennemtvinges, er i dag alle moderne bycentre, fra London til Nairobi, fra Tokyo til Rio de Janeiro, hjemsted for betydelige minoritetsgrupper af verdens religioner.

Fremgangen for religiøs pluralisme i sig selv har tvunget os til at revidere meget af det, vi har troet om religions sociale rolle, specielt dens antagne nødvendige funktion som et bindemiddel der holder sammen på en nations folk. Nationer kan lige så let holdes sammen af deres fælles ønske om frihed, og det gode liv det bringer, end gennem et hvilket som helst behov for ensartethed i kultur og tro. Vi har nu set nationer helt i stand til at eksistere i verdslige omgivelser og omgivelser med flere trosretninger, og vi har set den sociale forstyrrelse, der kan opstå, når regeringer forsøger at påtvinge en religiøs ensartethed på folk, som har udviklet store forventninger til personlig frihed.

På samme tid har vores holdninger omkring nye religioner stort set udviklet sig fra et perspektiv med engagement i de ældre religiøse samfund, og de har måttet undergå en signifikant forandring, specielt da vestlige, religiøse stiftelser har stået over for en alvorlig tilbagegang i den offentlige tillid og troskab. For en generation siden tænkte vi på de ældre religioner som skatkamrene med sandheder, der er bestemt til at stå tilbage fra generation til generation, mens nye religioner blev betragtet som forbigående begivenheder. Sidstnævnte blev afvist som små, overfladiske, personlige kulter bygget op omkring karismatiske skikkelser og bestemt til at dø med grundlæggerens død. Men efterhånden som nye religioner fra bahaismen til Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er dukket op og ikke blot overlevede deres grundlægger, men er fortsat til at blive internationale, religiøse grupper, der tiltrak millioner af troende, har vi set impulsen til at frembringe nyskabende, religiøse former som del af det naturlige, igangværende, sociale liv i alle folkeslag. Folk frembringer hele tiden nye former for gudfrygtighed, genopliver og giver nyt liv til glemte strukturer, udvikler personlige variationer af åndeligt liv og grundlægger nye, religiøse organisationer. Mange af disse former bliver institutionaliseret som lokale variationer inden for større, religiøse grupper, som genopliver bevægelser, til en vis grad usynlige, private udtryk for fællesritualer samt flere konkurrerende trosretninger og religiøse grupper.

I det følgende essay giver Bryan Wilson, den anerkendte dekan i studiet af nye religioner, et klart og kortfattet overblik over udviklingen af et tolerant samfund og af den religiøse mangfoldigheds natur, der hånd i hånd er dukket op med den. I vesten har stigningen i mangfoldighed teologisk set været ledsaget af en reevaluering (og kassation) af nogle påstande om entydighed, som tidligere blev antaget inden for den kristne gruppe, en proces der i høj grad blev dikteret af den stadig større bevidsthed om verdens religioner. Inden for kristendommen har generationer med teologiske kampe frembragt flere tusinde trosretninger og et tilsyneladende endeløst sæt variationer i teologi, organisatoriske strukturer, kirkeliv, tilbedelse og etiske forpligtelser. Når vi sammenligner kristendommen med forskellige religiøse grupper, bliver vi hurtigt bevidst om, at forskellene mellem teologier og stilarter inden for ritualer inden for kristendommen er næsten lige så store som forskellene mellem kristen tanke og tilbedelse og dem i andre trossamfund.

Ligeledes, som Wilson bemærker, og en generation med tester ved domstolene verificerer, er en større udfordring for religiøs tolerance en udvidelse af vores forståelse af fænomenerne og grupperne, vi med rette kan sætte på en liste under udtrykket ”religion”. Få ville i dag forvise hinduistiske og buddhistiske grupper til det yderste mørke. Nogle af de nyere, opdukkende religioner har været nødt til at kæmpe for retten til at eksistere som religioner. Nyere ikke-teistiske og menneske-centrerede trosretninger viser til fulde, at religion kan eksistere og faktisk eksisterer selv uden nogen anerkendelse af en guddom eller afsløret sandhed.

Sluttelig argumenterer Wilson også underforstået for, at vores uvidenhed om den mangfoldighed, der sandsynligvis allerede eksisterer i vores nabolag, i sig selv er en stor barriere for udbredelsen af tolerance og omfanget af religiøs frihed. Vi har tendens til at forstå det velkendte og at finde grunde til at rakke ned på dem, der følger praksisser, vi finder særprægede, og hvis indre logik vi ikke forstår. Vi finder det lettere at karikere en andens religiøse liv end at ofre energien på at lokalisere aspekter i resonans og påskønnelse.

Derfor fremføres dette essay af Instituttet for studie af amerikansk religion som et indledende orienteringskort til verdenen af religiøs tilkendegivelse, der omgiver os alle. Det tilvejebringer nogle meget behøvede, ikke-fordømmende våben, med hvilke vi kan begynde at forstå forskellige religiøse gruppers natur, selv de der ikke er nævnt eller skilt ud til redegørelse med navn nedenfor, det være sig gamle, etablerede kirker eller moderne, nye trosretninger.

J. Gordon Melton
Institut for studie af amerikansk religion
maj 1995

Instituttet for studie af amerikansk religion blev grundlagt i 1969 som en forskningsinstitution for religiøse grupper og organisationer i Nordamerika. I 1990’erne, da en eller anden enighed om integreringen af vores viden om nye religioner var opstået, har det udvidet sit virkefelt til Europa, Afrika og Asien. Det støtter den amerikanske religiøse samling på Davidson Library of the University of California-Santa Barbara og udgiver forskellige opslagsbøger og akademiske monografier om forskellige religiøse grupper og fænomener.

I. Menneskerettigheder og religionsfrihed
DOWNLOAD HVIDBOG