X. Den nødvendige bestanddel i nye definitioner

Ingen bestemt definition af religion er blevet accepteret af alle akademikere, men et antal elementer, opstillet i passende abstrakte udtryk, bliver ofte påkaldt i forskellige kombinationer som det særlige ved religion. De inkluderer anskuelser, praksisser, indbyrdes forhold og institutioner vedrørende:

a) overnaturlige kræfter, magt(er), væsner eller mål;

b) menneskets primære bekymring;

c) hellige genstande (ting sat for sig og forbudt) til åndelig andagt;

d) en kraft som kontrollerer menneskets skæbne;

e) meningen med tilværelsen;

f) en kilde til transcendent viden eller visdom;

g) den kollektive karakter i religiøst liv.

Religions konsekvenser og funktioner er angivet som:

a) at jævnføre gruppe og/eller individuel identitet;

b) at tilvejebringe en orienteringsramme;

c) at lette skabelsen af et menneskeskabt univers med mening;

d) at sørge for beroligende udtalelse og trøst omkring muligheder for hjælp og frelse;

e) at bevirke menneskelig forsoning og opretholdelse af en moralsk gruppe.

Selvom disse funktioner generelt ville blive accepteret af akademikere som kendetegnende de fleste om ikke alle religioner, kunne de vise sig at være for omfattende til at tillade let anvendelse i den praktiske sfære, når for eksempel nutidens regeringer eller den dømmende magt står over for opgaven at anvende passende kriterier til en eller anden af de mange, yderst forskellige, nye eller nyligt importerede religioner, som nu har tilhængere i vestlige samfund. Til dette formål kunne et mere forfinet katalog være behøvet, som omfatter kategorier, som hver især er repræsenteret, ikke som en ufravigelig betingelse for religion, men som særpræg der ofte kan findes i det empiriske bevis for enhver gruppe, som påstår, de har status som religion. Disse særpræg skal således betragtes, som vi allerede har indikeret, som genkendelige ”slægtsligheder”. Således skal hvert punkt ses som noget, der sandsynligvis er evident i en religion, uden at det foreslås, at det skal være til stede, for at en bevægelse eller et idésystem kan kvalificeres som en religion.

XI. En probabilistisk opgørelse
DOWNLOAD HVIDBOG