Hvordan man forbliver rask | Resursecenter til forebyggelse

XIXa. Mangfoldighed i religioner: Et moderne eksempel

Forskelligheden i opfattelser af guddommelighed, tilbedelse, frelse og andre religiøse anliggender bliver endnu mere tydelig, når det udvides ud over de større gamle religiøse traditioner til nyere religioner. Nye religiøse bevægelser er ikke blot talrige, men også indbyrdes vidt forskellige. Nogle stammer fra kristne traditioner; nogle har orientalsk oprindelse; andre søger at genoplive mystiske traditioner; andre favner den spiritistiske metafysiks ”New Age”-lærer. Til ganske enkelt at understrege omfanget af udtryk for religiøsitet kunne vi med det direkte formål betragte en bestemt ny religion, som adskiller sig fra alle disse – Scientology. I nogle aspekter forekommer Scientology ikke ulig buddhisme, jainisme og sankhya-traditionen i hinduisme, men præmissen, på hvilken dets soteriologi hviler, er praktiske og systematiske, terapeutiske teknikker. Den tilbyder tilhængere en vej med åndelig oplysning, der er inddelt i grader. Den påstår at befri tilhængere for de uheldige virkninger af fortidige traumer, hvad enten de er oplevet i det nuværende eller i tidligere liv. Den er fri for dogmer, og selvom Scientology i abstrakte former som ”den ottende dynamik” anerkender et højeste væsen, går den ikke ind i at beskrive dets egenskaber. Ej heller er det væsen genstand for påkaldelse eller andagt. Mennesket regnes for en åndelig entitet, en thetan, som optager materielle menneskekroppe i på hinanden følgende liv. Selvom den ikke er en del af det fysiske univers, siges thetanen at være blevet viklet ind i det og i processen at have erhvervet et reaktivt sind, som responderer irrationelt og emotionelt på hvad som helst, som genkalder smertefulde og traumatiske oplevelser. Frelse er den proces, hvormed det reaktive sind bliver reduceret og til sidst elimineret, hvilket tillader individet at leve med dets fulde potentiale. Selvom det, der i den buddhistiske, karmiske verdensorden siges, at ikke genkaldte fortidige gerninger uigenkaldeligt bestemmer nutidige livsoplevelser, hævdes det, at Scientologys teknikker gør individet i stand til at genkalde, konfrontere og overvinde fortidens ødelæggende effekter af uheldige begivenheder. Det endelige mål for thetanen er at eksistere uden for den fysiske verden og således uden for kroppen – en tilstand som har analogier med den kristne opfattelse af den frelste sjæl, skønt det er en tilstand, der opnås gennem meget forskellige fremgangsmåder og udtrykkes i meget anderledes udtryk.

I nogle aspekter forekommer Scientology ikke ulig buddhisme, jainisme og sankhya-traditionen i hinduisme, men præmissen, på hvilken dets soteriologi hviler, er praktiske og systematiske, terapeutiske teknikker. Den tilbyder tilhængere en vej med åndelig oplysning, der er inddelt i grader.

Scientology adskiller sig radikalt fra både kristne og buddhistiske soteriologiske ordener, idet den påstås at standardisere og rationalisere teknikkerne, der fører til frelse. Den anvender nye, tekniske metoder på åndelige mål i forsøget på at introducere sikkerhed og et pragmatisk retfærdiggjort system i åndelige øvelser. Scientology, der dukkede op i en periode, i hvilken den verdslige verden i stigende grad har været domineret af videnskab, er også engageret i idéen, at mennesket har brug for at tænke rationelt og at kontrollere dets forstyrrende følelser som et middel i retning af åndelig oplysning og frelse. Det repræsenterer en vigtig strømning i vor tids mangfoldighed af religiøs tilkendegivelse i vor pluralistiske, religiøse kultur.

XX. Mangfoldighed i religiøse traditioner
DOWNLOAD HVIDBOG